Fri BikeShop

Sådan får dit barn en sikker cykeltur til skolestart

Del
Mange nye cyklister er i disse uger på vej i skole for første gang, men har du som forælder styr på sikkerheden? Læs her ekspertens råd til, hvad du skal være opmærksom på, for at cykelturen bliver sikker.
Hundredtusinder af børn begynder i august et nyt skoleår, og for mange betyder det også, at cykelturen til og fra skole klares på egen hånd. Foto: PR.
Hundredtusinder af børn begynder i august et nyt skoleår, og for mange betyder det også, at cykelturen til og fra skole klares på egen hånd. Foto: PR.

Hundredtusinder af børn begynder i august et nyt skoleår, og for mange betyder det også, at cykelturen til og fra skole klares på egen hånd, selvom det sammenlignet med for tyve år siden er markant færre, der kommer til skolen på jernhesten.

– Det er ærgerligt, at færre børn cykler til skole i forhold til tidligere. Cyklistforbundet har tidligere påvist stor betydning for børns indlæring og koncentrationsevne, at de bevæger sig inden skoletid. Mange forældre er bange for at slippe deres børn fri på egen hånd i trafikken, selvom risikoen for især de mindste er lille. Når der endelig sker alvorlige uheld, drejer det sig oftest om ældre børn, der har tilegnet sig uhensigtsmæssige vaner. Med en række enkle sikkerhedsråd er dit barn godt klædt på til en tidlig debut i trafikken, forklarer Benitta Beyer, der er specialist i børnecykler og indehaver af Fri BikeShop i Køge.

Her er Benita Beyers gode råd til, hvordan dit barn kommer sikkert til skole:

Basale cykelfærdigheder som at holde balancen, bremse og svinge skal være på plads. Desuden er det vigtigt at huske cykelhjelmen samt identificere den sikreste vej til skolen sammen med dit barn. 

Korrekt cykelstørrelse er samtidig vigtig for sikkerheden. Mange forældre sparer penge ved at købe en for stor cykel, men det går ud over dit barns sikkerhed. En for stor cykel kan nemlig være svær at kontrollere og styre, og dermed stiger risikoen for uheld og styrt.

Korrekt indstilling af sadel og styr er ligeledes vigtig, og der er for mange små børn, der cykler med forkert indstilling. Når barnet kører fra cykelhandleren, er indstillingen korrekt. Men barnet vokser så hurtigt, at forældrene selv skal justere løbende, så man undgår, at forkert indstillet styr og sadel resulterer i styrt og andre farlige situationer. Som tommelfingerregel skal barnet lige nøjagtig kunne nå jorden med føddernes forreste trædepuder, når det sidder på sadlen – så er det nemmest og mest sikkert at cykle. 

Den rette cykel er i sagens natur vigtig for en god og sikker transport. Men hvordan finder man så ud af, hvilken cykel der er den rigtige? Et godt tip er at kigge på cyklens håndbremse, fordi det ofte afslører, om cyklen er udviklet til børn, eller om det blot er en voksencykel i forklædning. Hvis der er voksenbremser på cyklen, er det ofte et udtryk for, at cyklen ikke er den bedste på markedet, og barnet kan have problemer med at betjene bremsen, fordi den sidder for langt fra håndtaget.

Fri BikeShop tilbyder over hele landet et gratis sikkerhedstjek op til skolestart.

Kontakter

Billeder

Hundredtusinder af børn begynder i august et nyt skoleår, og for mange betyder det også, at cykelturen til og fra skole klares på egen hånd. Foto: PR.
Hundredtusinder af børn begynder i august et nyt skoleår, og for mange betyder det også, at cykelturen til og fra skole klares på egen hånd. Foto: PR.
Download
Basale cykelfærdigheder som at holde balancen, bremse og svinge skal være på plads. Desuden er det vigtigt at huske cykelhjelmen samt identificere den sikreste vej til skolen sammen med dit barn. Foto: PR.
Basale cykelfærdigheder som at holde balancen, bremse og svinge skal være på plads. Desuden er det vigtigt at huske cykelhjelmen samt identificere den sikreste vej til skolen sammen med dit barn. Foto: PR.
Download

Information om Fri BikeShop

Fri BikeShop
Fri BikeShop
Samsøvej 32
8382 Hinnerup

86986688

Fri BikeShop består af 88 cykelbutikker fordelt over hele landet. Kæden forhandler børne-, hverdags-, el- og motionistcykler i alle prisklasser samt et bredt udvalg af tilbehør og cykeltøj. I samtlige butikker udføres alle typer reparationer, servicetjek og klargøring af cykler. www.fribikeshop.dk

Følg pressemeddelelser fra Fri BikeShop

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fri BikeShop

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye