Sådan får dit barn en god start efter ferien

Uanset hvordan dit barn reagerer, kan det være en god idé at forberede sig på overgangen mellem ferie og hverdag, mener Tina Mastrup.
”Det er naturligt, at børn lige skal vænne sig til skiftet fra ferie til hverdag. Det gælder jo også for mange voksne – det tager lidt tid at vænne sig til hverdagsrutinerne og komme op i gear”, siger hun.
Derfor: Lad rutinerne vende stille og roligt tilbage i slutningen af ferien, forbered børnene – og husk, at de bliver trætte.
Genindfør rutiner og strukturer i god tid
Selvom det er dejligt at nyde sommerferien helt til det sidste, kan det være en god idé at genindføre en hverdagsstruktur for dit barn i dagene eller ugen op til skolestart. Det kan fx være at genindføre aftensmåltidet ved bordet, en fast sengetid eller regler for skærmtider. På den måde markerer du over for dit barn, at ferieperioden er ved at slutte.
Forbered dit barn
Inden skolestart kan du begynde at forberede dit barn på at skulle i skole igen. Det kan du gøre på flere måder: Måske skal I besøge skolegården, købe nyt tøj til første skoledag, tale om barnets nye skema eller lave aftaler for, hvordan den nye hverdag ser ud. Hvis dit barn har svært ved at overskue den nye hverdag, kan I sammen lave et skema, der også viser, hvordan timerne før og efter skole ser ud.
”Sørg for, at barnet ikke har en masse andre aftaler ud over skole eller institution, og hvis det er muligt, så begynd med nogle dage, som ikke er alt for lange”, siger Tina Mastrup.
Hjælp barnet med at fokusere på det positive
Hvis dit barn giver udtryk for, at det ikke har lyst til at komme tilbage til skolen, kan det være en hjælp at minde barnet om de gode ting ved skolestart. Det kan fx være vennerne, yndlingsfaget, legepladsen eller favoritlæreren. Selvfølgelig skal du lytte, hvis dit barn har bekymringer, men undlad at gå med barnets bekymringer, for det kan skabe unødig angst hos barnet.
”Det bedste, du kan gøre, er at tale med dit barn om, hvad det tænker og oplever. Det er vigtigt at tage det, som barnet fortæller og signalerer, alvorligt, men hav også fokus på det gode ved hverdagen og find en god balance”, siger Tina Mastrup.
Husk, at dit barn er træt
I overgangen mellem hverdag og ferie vil dit barn opleve en periode med mange flere krav i forhold til ferieperioden. Det betyder, at langt de fleste børn vil være trætte, overstimulerede og have brug for at vænne sig til den nye hverdag. Dette kan også betyde flere konflikter derhjemme som en naturlig følge af, at barnet skal vænne sig til denne omstilling.
Hvis du er bekymret for dit barn, så tag fat i nogen, der kan hjælpe jer.
”Hvis et barn har det særlig svært, er det en god ide at tale med barnets lærer eller pædagog, så barnet kan få god støtte i løbet af dagen”, siger Tina Mastrup, senior fagkonsulent i Psykiatrifonden.
Kontakter
Sarah Cecilie BossPressechef, Psykiatrifonden
Tlf:23712688scb@psykiatrifonden.dkBilleder

Links
Information om Psykiatrifonden
Psykiatrifonden er en privat, sygdomsbekæmpende organisation. Vi kæmper for, at alle mennesker med psykisk sygdom og de, som er i risiko for at få det, mødes med forståelse og får den hjælp og rådgivning, de har brug for. I tide.
Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Psykiatrifondens mindeord om Elsebeth Stryhn2.5.2025 08:52:01 CEST | Pressemeddelelse
I den brede offentlighed var Elsebeth Stryhn mest kendt for sin mangeårige ledelse af familievirksomheden Stryhn’s og som et menneske med en mønsterbrydende erhvervskarriere på et tidspunkt, hvor blot fem procent af de kvindelige studerende på cand. merc.-uddannelse var kvinder. Men for os, Anne Lindhardt og Marianne Skjold, hhv. tidl. formand og adm. direktør for Psykiatrifonden, var Elsebeth Stryhn også et menneske, som har haft afgørende betydning for Psykiatrifonden.
Psykiatrien på rette vej – men langt fra i mål8.4.2025 12:25:56 CEST | Pressemeddelelse
Næste etape af 10-årsplanen for psykiatrien, som regeringen præsenterede i dag, er lovende og fortjener ros og anerkendelse, mener Psykiatrifonden. ”Men vi skal bygge fundamentet op – helt fra 0. Og vi er så langt bagud, at det formentlig slet ikke er gjort med det, vi bliver præsenteret for i dag”, siger direktør Marianne Skjold.
Unge kæmper med at tale om psykisk sårbarhed - trygge rum hjælper24.3.2025 09:10:06 CET | Pressemeddelelse
I de senere år har debatten om unges mentale trivsel fyldt mere og mere i den offentlige samtale. Alligevel oplever mange unge stadig, at det er svært at tale åbent om psykisk sårbarhed. Det er konklusionen på projektet "Jeg er ikke den eneste”, hvor SIND Ungdom og Psykiatrifonden med støtte fra TrygFonden har produceret podcasts, udviklet gratis og frit tilgængeligt undervisningsmateriale og ikke mindst skabt trygge rum for de unge, hvor de kan dele deres tanker og erfaringer.
Psykiatrifonden efter ringe tal: Giv børn og unge ret til behandling under udredning14.3.2025 13:12:50 CET | Pressemeddelelse
I dag kom 2024-tallene for overholdelse af udrednings- og behandlingsretten. Og for børn og unge ser det fortsat uhyre ringe ud. ”På trods af de politiske tiltag er vi ikke kommet nogen vegne”, siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold. Psykiatrifonden foreslår en ny ret til behandling under udredning.
Psykiatrifonden: Aftale om sammenlægning udløser ros og optimisme11.3.2025 15:59:51 CET | Pressemeddelelse
Aftalen mellem Danske Regioner og regeringen kommer til at forme sundhedsvæsenet i de fire fremtidige regioner, og set med patientens øjne er der grund til ros og stor optimisme, mener Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden. Hun læser det som en ambition om en fuldstændig sammenlægning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum