Smartbake.dk

Sådan bager du nytårets bedste kransekager

Del
Nytårsaften skal fejres med pomp og pragt. Og netop kransekagen er en klassiker på det festlige nytårsbord. Læs bagenørd og iværksætter Lene Helbos tips og tricks til at bage dine egne kransekager.

Nytårsaften er årets festligste aften, hvor de fleste skyder året ind med venner og familie. Mange fejrer aftenen med god mad og drikke – og ikke mindst kransekage. Ifølge bagenørden Lene Helbo fra Smartbake.dk er kransekagen netop en kage, som er simpel at tilgå og selv bage. Bare man følger hendes råd.

– En klassiker til nytårsaften og i øvrigt også til andre festlige lejligheder er kransekage. En god kransekage kendetegnes ved, at den er sprød udenpå og blød indeni. Den skal smage kraftigt af marcipan og så skal glasuren have et godt knæk, når man sætter tænderne i kagen. Mange tror, at kransekagen er kompliceret – men hvis man følger disse enkelte og gode råd, så er det simpelt, og alle kan få succes, når de præsenterer deres hjemmebagte kransekage nytårsaften.

Ingen sukkerkrystaller
Kransekager består af æggehvider, sukker og marcipan, som i princippet blot skal blandes sammen, formes og bages. Men for at opnå en rigtig god kransekage, har Lene Helbo tre gode råd:

 – For det første skal marcipanen være af god kvalitet. Indholdet af mandler skal være højt og samtidig må den ikke være for blød. Noget marcipan kan være lidt grødagtigt, hvilket gør, at kransekagen ikke holder formen under bagning.

 – Dejen til kransekagerne kan røres sammen dagen inden. På den måde sikrer man, at alle sukkerkrystaller opløses, og man får en sprød yderkant og et blødt indre. For at sikre sig opløsningen af sukker, er det også en god ide, at sukkeret bliver opløst i æggehviderne en times tid i køleskabet, inden man blander det med marcipan, forklarer Lene Helbo.

Udformning og afbagning
For at gøre kagen mere simpel, kan man nøjes med at forme dejen til de velkendte trekantede kransekager – enten i stykker eller i lange stænger, som gæsterne selv kan skære ud.  Det er vigtigt, at man har så tørre hænder som muligt, da dejen er meget klistret. Og så skal kagen bages. Lene Helbo fortæller:

– Det er vigtigt, at kransekager bliver bagt ved 200 grader i normalovn. Ikke varmluft, da det udtørrer kagerne. Jeg plejer altid at bage kransekagerne på to sammenlagte bageplader, så bundene ikke bliver sorte. Kagerne skal bages cirka i 6-8 minutter. Når kransekagerne er gyldenbrune over det hele, skal de ud af ovnen og køle af på bagepladerne. Glasuren laves af flormelis og pasteuriseret æggehvider for at opnå en godt knæk i glasuren.

Lene Helbo forklarer, at man kan afveksle kransekagen i smag ved at tilføje lakridspulver eller revet citrusskal. Men hjemme ved hende serveres der altid klassisk kransekage. Læs hele opskriften og få flere tips og tricks.

Nøgleord

Kontakter

Lene Helbo
Bagenørd og kundeservice, Smartbake.dk
(+45) 60 60 36 03
lh@smartbake.dk

Billeder

Information om Smartbake.dk

Smartbake.dk
Smartbake.dk
Gunnar Clausens Vej 40
8260 Viby

69134430http://www.smartbake.dk

Smartbake.dk ApS er en online virksomhed, som leverer fersk dej klar til bagning direkte til forbrugere og virksomheder. Teamet bag Smartbake.dk ApS består af fire familiefædre og iværksættere. http://smartbake.dk

Følg pressemeddelelser fra Smartbake.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Smartbake.dk

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye