Så tidligt skal chefen gå hjem fra firmajulefrokosten
9.12.2019 13:40:15 CET | Krifa | Pressemeddelelse

Det er blevet den tid på året, hvor den ene julefrokost afløser den anden, og det er for mange lig med den årlige firmajulefrokost fyldt med sild, snaps og søde kolleger. Og chefen – eller hvad? En ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Krifa, viser, at knap hver sjette dansker mener, at chefen skal sige farvel og tak lige efter desserten.
Til gengæld mener mere end 1 ud af 10, at deres chef gerne må blive hængende indtil midnat.
- Nogle virksomheder har uskrevne regler for, hvornår chefen smutter. For nogle kan det være svært at slappe af, hvis chefen er til stede. For andre betyder det ingenting. Det handler om kultur, siger Rasmus Højbæk, der til dagligt arbejder som erhvervspsykolog i fagforeningen Krifa.
Ifølge Rasmus Højbæk skal man som chef være bevidst om, at man altid er chef. Også til firmajulefrokosten. Alligevel viser YouGov-undersøgelsen, at knap hver fjerde dansker har oplevet, at en chef har opført sig upassende til en firmajulefrokost.
- Det magtfrie rum findes ikke, og som chef er man nødt til at tænke over sine handlinger, særligt hvis der er kommet to øl for meget indenbords, slår erhvervspsykologen fast.
Røde ører mandag morgen
Det er for nogle ikke altid lige sjovt at møde ind på arbejde mandagen efter årets firmajulefrokost. Ifølge undersøgelsen har hver sjette dansker gjort noget til en julefrokost, som de har fortrudt – og lige så mange har været nervøs ved tanken om at skulle på arbejde den efterfølgende mandag.
De røde ører mandag morgen er ofte, fordi man har været for fuld, været sammen med en kollega eller sagt noget pinligt, viser undersøgelsen. Til dem, der føler sig lidt flov, har erhvervspsykolog Rasmus Højbæk et godt råd:
- Hvis du har gjort noget, du har fortrudt, kan det være en god ide at handle på det hurtigt. Sig gerne undskyld om mandagen, hvis du ved, at du har overtrådt en grænse. Ofte har de andre ikke opfattet det ligeså slemt som dig selv, men er du fx blevet for fuld og ikke kan huske julefrokosten, kan det være fint at spørge nogle kolleger og måske grine af det i stedet for at gå og være nervøs over det.
Prioritér firmajulefrokosten
Undersøgelsen viser også, at hver fjerde dansker slet ikke har lyst til at deltage i årets firmajulefrokost, men gør det alligevel. Desuden finder hver syvende en undskyldning, så de slipper for at være med.
Det er rigtig ærgerligt ifølge Rasmus Højbæk, der fortæller:
- Kolleger er en af de syv faktorer, der har den største betydning for vores arbejdslyst, så det kan godt betale sig at investere lidt i dem, man bruger størstedelen af sine vågne timer med. Det kan blandt andet gøres ved at tage med til firmajulefrokosten, hvor der er gode muligheder for at lære kollegerne bedre at kende.
- Til de fleste julefrokoster sidder man sammen og spiser evt. med underholdning. Er man ikke til dans og fest til langt ud på natten, er det helt okay at smutte efter desserten. Men det kan være rigtig godt for ens relation med kollegerne, at man deltager – og hvis man vælger at gøre det, så får man naturligvis den bedste oplevelse ved også at være en aktiv deltager, siger Rasmus Højbæk, erhvervspsykolog i Krifa.
Nøgleord
Kontakter
Mette ChristiansenPressekontakt
Tlf:28344319mech@krifa.dkBilleder
Information om Krifa
Krifa er en tværfaglig organisation for danske lønmodtagere og har mere end 185.000 medlemmer. Krifa arbejder hver dag for at fremme arbejdslysten blandt medlemmer, medarbejdere og i samfundet generelt – og det er integreret i alt, hvad organisationen gør. Krifa arbejder mod at blive en moderne arbejdslivsbevægelse ved at se det enkelte medlem og udfordre den klassiske opfattelse af en fagforening og a-kasse.
Følg pressemeddelelser fra Krifa
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krifa
Krifa: Trist dag for demokratiet og organisationsfriheden3.9.2026 13:07:12 CEST | Pressemeddelelse
Demokratiske grundprincipper og organisationsfriheden har lidt et bekymrende knæk med vedtagelsen af L16 om en overenskomstbaseret certifikationsordning for udenlandsk arbejdskraft.
Krifa: Ny ordning for udenlandsk arbejdskraft underminerer demokratiske rettigheder13.8.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Demokratiske rettigheder trædes under fode, diskrimination på arbejdsmarkedet blåstemples, og konkurrencen mellem arbejdsgiverforeninger og mellem fagforeninger stækkes, fordi bestemte organisationer favoriseres. Det vil være konsekvensen, hvis forslaget om overenskomstbaseret certifikationsordning for udenlandsk arbejdskraft (L16), som førstebehandles i Folketinget torsdag, vedtages i sin nuværende form, advarer Krifa-formand Jane Heitmann.
Krifa: Regeringen vil straffe en halv million lønmodtagere for deres valg af fagforening2.6.2026 16:55:51 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering lægger sig ud med en halv million lønmodtagere fra første dag. De skal straffes økonomisk for deres valg af en fri og uafhængig fagforening, mener regeringspartierne og deres parlamentariske grundlag i Enhedslisten. Men det er en helt forkert kurs, fastslår Jane Heitmann, formand for Krifa.
Krifa: Virksomhedsmonopoler skal ikke bekæmpes med fagforeningsmonopoler26.5.2026 13:00:49 CEST | Pressemeddelelse
Gør som vismændene foreslår og øg mobiliteten på arbejdsmarkedet i stedet for at give skattemæssige særfordele til bestemte fagforeninger. Sådan lyder opfordringen fra Krifas formand Jane Heitmann, efter at Det Økonomiske Råd (DØRS) i en ny rapport peger på, at virksomheder kan have markedsmagt på lokale arbejdsmarkeder, hvis lønmodtagerne har for få alternativer.
Krifa: Ny regering skal modernisere den danske mindretalsmodel19.5.2026 09:19:36 CEST | Pressemeddelelse
Den kommende regering er nødt til at modernisere den danske model, hvis den ikke skal kuldsejle og helt miste sin legitimitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
