Astma-Allergi Danmark

Så startede pollensæsonen for græs

Del
København 4 og Viborg 7. Pollensæsonen for græs er i gang. Og den er her en uge før normal sæsonstart. Følg Dagens Pollental og Dagens Pollenvarsling, hvis du har allergi.

Pollensæsonen for græs er begyndt. Både i København og Viborg er der målt græspollen i luften, og sæsonen falder omkring en uge tidligere end en normal sæsonstart sidst i maj. Hvor hård sæsonen bliver for græspollenallergikerne er dog endnu for tidligt at sige.

-Med græspollen i luften, starter sæsonen cirka en uge før normalt. Typisk varer den så henover sommeren og slutter først ud på sensommeren, da de forskellige græsarter blomstrer forskudt af hinanden. Vi kan desuden forvente, at sæsonen typisk topper omkring Skt. Hans, siger Karen Rasmussen, biolog og leder af Pollentællingerne i Astma-Allergi Danmark.

Svært at forudse sæsonen

For græsallergikere er nyheden om sæsonstart sandsynligvis én, de kunne være foruden. For med græs følger pollen, og med pollen følger høfeber. Og så er fodbold på plænen og kaffe i haven ikke altid lige sjovt.

- Hvordan det bliver for græspollenallergikere i år er svært at sige. Får vi lunt og godt vejr, måler vi typisk store mængder græspollen til gene for folk med høfeber, mens det ved køligt og ustadigt vejr ofte er knap så slemt. Men det afhænger blandt andet af vind- og vejrforhold henover de næste uger, hvor mange græspollen, vi kommer til at få, siger Karen Rasmussen.

Gode råd til dig med pollenallergi

Astma-Allergi Danmark og DMI udsender Dagens Pollenvarsling dagligt under pollensæsonen for græs, birk og bynke. Sammen med Dagens Pollental kan varslingen hjælpe pollenallergikere til at træffe de nødvendige forholdsregler med pollen i luften.

  • Få Dagens Pollenvarsling
  • Få Dagens Pollental
  • Astma-Allergi Danmarks Pollengrafer
  • Husk din medicin
  • Hold øje med Dagens Pollental og Pollenvarsling
  • Brug solbriller eller cykelbriller, så du får færre pollen i øjnene
  • Vask eller skyl dit hår inden sengetid, så du ikke får pollen med i seng
  • Tør dit tøj i tørretumbleren i pollensæsonen så du undgår pollen i dit tøj og sengetøj.
  • Luft ud tidlig morgen og sen aften, hvor der er færrest pollen i luften.

Har du spørgsmål om allergi, høfeber, astma og eksem kan du også ringe til Astma-Allergi Danmarks telefonrådgivning på telefon 43 43 42 99. Telefonrådgivningen er gratis og har åbent alle hverdage kl. 9-12 samt onsdag kl. 16-18.

Nøgleord

Kontakter

Karen Rasmussen, biolog og leder af pollentællingerne, telefon 43 22 16 71 eller 61 27 37 45.

Links

Information om Astma-Allergi Danmark

Astma-Allergi Danmark
Astma-Allergi Danmark
Universitetsparken 4
4000 Roskilde

43 43 59 11http://www.astma-allergi.dk/

Om Astma-Allergi Danmark

Astma-Allergi Danmark er en landsdækkende patientforening, som arbejder for at alle, der er berørt af allergi, høfeber, astma og eksem, får en bedre hverdag.

Følg pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark

’Der er noget i luften’ - ny alliance kræver renere luft i hele Danmark16.5.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Luftforureningen i Danmark er for høj. Det viser både ny rapport, sundhedsvidenskabelige studier og sundhedsøkonomiske beregninger. Luftforurening bidrager hvert år til, at tusindvis af danskere dør for tidligt eller får en kronisk sygdom. Luftforurening koster desuden det danske samfund 95 milliarder kroner årligt til sundhedsomkostninger og for tidlige dødsfald. Nyt borgerforslag fra borgere, forskere samt grønne og sundhedsfremmende organisationer vil have luftforureningen under WHO’s luftkvalitetskriterier inden 2030.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye