Så meget betaler investeringer i infrastruktur sig selv tilbage
DYNAMISKE EFFEKTER AF OFFENTLIGE INVESTERINGER
I tre regneeksempler viser Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at udvalgte motorvejsprojekter betaler sig selv tilbage for det offentlige med cirka en tredjedel af prisen i gennemsnit.
30 procent af investeringerne i den tredje Limfjordsforbindelse, tredje etape af Kalundborgmotorvejen og tredje etape af Frederikssundsmotorvejen kommer således tilbage i statskassen set over projekternes levetid via såkaldte dynamiske effekter.
Fælles for de tre projekter er, at de er vedtaget som en del af aftalen om den historisk store infrastrukturplan, som alle partier i Folketinget indgik den 28. juni 2021.
Anlægsbudgettet for de tre motorvejsprojekter er i alt cirka 11 milliarder kroner.
”Det er store beløb, der er i spil i infrastrukturplanen, men man skal huske på, at statskassen med investeringerne skaber en masse indtægter i mange år fremover. Hvis man regner skatteindtægter og det hele med, falder prisen på de her projekter markant. Projekterne er delvis selvfinansierende,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
I anlægsfasen udgør projekterne rene udgifter, men så snart vejene bliver taget i brug, begynder de at give overskud for det offentlige, fordi de dynamiske effekter mere end opvejer driftsudgifterne til at vedligeholde vejene.
Analysen viser, at de tre projekter øger BNP med 840 millioner kroner på sigt og arbejdsudbuddet med 210 fuldtidspersoner.
”Når man forbedrer borgerne og virksomhedernes transportmuligheder, så de skal bruge mindre tid på at komme fra A til B, påvirker det BNP og arbejdsudbud positivt. Det er vigtig økonomisk viden i beslutningsfasen omkring infrastrukturprojekter,” siger Lars Andersen.
Finansministeriet undervurderer værdien af offentlige investeringer
Når staten beregner rentabiliteten af investeringer i infrastruktur, opgør den ikke de dynamiske effekter af investeringerne. Det betyder, at værdien af sådanne investeringer konsekvent bliver undervurderet.
”Det er bredt anerkendt, at investeringer i infrastruktur er af afgørende betydning for økonomisk vækst i et samfund, men Finansministeriet regner ikke gevinsterne med i beslutningsgrundlaget. Når embedsfolkene kun ser på udgiften for statskassen, er der fare for, at man investerer for lidt i forhold til hvad der er samfundsmæssigt optimalt, siger Lars Andersen.
”I vores analyse har vi regnet på selvfinansieringsgraden i tre af projekterne i infrastrukturplanen, men egentlig burde Finansministeriet have foretaget beregningerne af hele infrastrukturplanen,” siger Lars Andersen.
”Når det kommer til skattelettelser, medtager Finansministeriet altid de dynamiske effekter af udgifterne, hvor man antager, at folk arbejder mere, når man sænker en skat eller afgift. Men når det kommer til offentlige investeringer i infrastruktur, medregner man ikke de dynamiske effekter, selvom det er åbenlyst, at forbedrede jernbaner og veje vil øge aktiviteten i samfundet og generere skatteindtægter,” siger Lars Andersen.
Selvfinansieringsgrad for tre udvalgte motorvejsprojekter
- Tredje Limfjordsforbindelse ved Aalborg: 19 procent
- Kalundborgmotorvejens 3. etape fra Regstrup til Kalundborg: 23 procent
- Frederikssundsmotorvejens 3. etape fra Tværvej til Frederikssund: 47 procent
Selvfinansieringsgrad for udvalgte politiske tiltag
- Lavere bundskattesats: 7 procent
- Lavere registreringsafgift: 29 procent
- Lavere topskattesats: 33 procent
Sådan skabes der dynamiske effekter af investeringer i infrastruktur
Bedre infrastruktur betyder, at vi skal bruge mindre tid i trafikken. Når vi skal bruge mindre tid til og fra arbejde, viser tidligere undersøgelser, at vi vil bruge en del af den sparede tid på at arbejde længere. Dermed stiger arbejdsudbuddet.
Når virksomhederne sparer tid på transport, bliver deres varer billigere. Det betyder først og fremmest, at produktiviteten stiger. De lavere omkostninger betyder også, at reallønnen stiger. Hvis man skal tro de antagelser, som Finansministeriet bruger i deres regneapparat, så vil den stigende realløn få folk til at arbejde mere. De lavere omkostninger øger altså arbejdsudbuddet yderligere.
Når arbejdsudbuddet og produktiviteten stiger, så stiger den samlede velstand, det vil sige BNP. Det højere arbejdsudbud øger desuden folks skattebetalinger, hvilket giver penge i de offentlige kasser. Når det offentlige bygger veje, får det desuden folk til at køre mere og dermed købe mere benzin og lignende, der er afgifter på. Det giver også penge i de offentlige kasser.
Kontakter
Lars AndersenDirektør
Tlf:40 25 18 34la@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkBilleder
Links
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Reventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Beskæftigelsesfremgang i de fleste brancher det seneste år20.4.2024 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsen er steget betydeligt det seneste år – mest i industrien og inden for vidensservice, der dækker over blandt andet juridisk bistand, revision og ingeniørvirksomhed, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Der er stor forskel på, om udviklingen drives af danske statsborgere eller udenlandsk arbejdskraft – både herboende og pendlere.
Analyse: Liberal Alliances spareplaner vil koste titusindvis af medarbejdere i det offentlige på fire år13.4.2024 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis man gennemfører Liberal Alliances spareforslag i den offentlige sektor, svarer det til, at der i perioden 2026-2030 skal spares 30.000 offentligt ansatte væk, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I samme periode øges medarbejderbehovet som følge af aldrende befolkning. Dermed efterlader Liberal Alliances politik et samlet gab på 39.000 medarbejdere.
Akademikere udgør 11,5 procent af Københavns Kommune ansatte. I Esbjerg udgør de 3,7 procent5.4.2024 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Se tallet for din kommune: Der er store forskelle på, hvor mange af den enkelte kommunes ansatte, der har akademisk baggrund, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). På landsplan er der kommet 10.000 flere kommunale fuldtidsakademikere siden 2007, selvom den samlede kommunale beskæftigelse er faldet med 5.900 fuldtidspersoner. I regionerne er der ansat 6.000 flere akademiske fuldtidspersoner.
Højere beskæftigelse blandt ikke-vestlige indvandrere har givet et løft af BNP på op mod 85 milliarder kroner4.4.2024 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
En øget arbejdsstyrke på 100.000 personer øger BNP med op mod 85 milliarder kroner, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Den permanente effekt er mindre, men skønnes at være mindst 28 milliarder kroner.
Den rigeste procent ejer mere end en fjerdedel af danskernes samlede formue30.3.2024 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Den mest velhavende ene procent af danskerne besidder 25,5 procent af den samlede nettoformue i Danmark, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Regeringens plan om at sænke bo- og gaveafgiften på generationsskifte af virksomheder vil primært komme de allerrigeste til gode og skubbe yderligere til den store ulighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum