Så meget betaler investeringer i infrastruktur sig selv tilbage

DYNAMISKE EFFEKTER AF OFFENTLIGE INVESTERINGER

I tre regneeksempler viser Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at udvalgte motorvejsprojekter betaler sig selv tilbage for det offentlige med cirka en tredjedel af prisen i gennemsnit.

30 procent af investeringerne i den tredje Limfjordsforbindelse, tredje etape af Kalundborgmotorvejen og tredje etape af Frederikssundsmotorvejen kommer således tilbage i statskassen set over projekternes levetid via såkaldte dynamiske effekter.

Fælles for de tre projekter er, at de er vedtaget som en del af aftalen om den historisk store infrastrukturplan, som alle partier i Folketinget indgik den 28. juni 2021.

Anlægsbudgettet for de tre motorvejsprojekter er i alt cirka 11 milliarder kroner.

”Det er store beløb, der er i spil i infrastrukturplanen, men man skal huske på, at statskassen med investeringerne skaber en masse indtægter i mange år fremover. Hvis man regner skatteindtægter og det hele med, falder prisen på de her projekter markant. Projekterne er delvis selvfinansierende,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

I anlægsfasen udgør projekterne rene udgifter, men så snart vejene bliver taget i brug, begynder de at give overskud for det offentlige, fordi de dynamiske effekter mere end opvejer driftsudgifterne til at vedligeholde vejene.

Analysen viser, at de tre projekter øger BNP med 840 millioner kroner på sigt og arbejdsudbuddet med 210 fuldtidspersoner.

”Når man forbedrer borgerne og virksomhedernes transportmuligheder, så de skal bruge mindre tid på at komme fra A til B, påvirker det BNP og arbejdsudbud positivt. Det er vigtig økonomisk viden i beslutningsfasen omkring infrastrukturprojekter,” siger Lars Andersen.

Finansministeriet undervurderer værdien af offentlige investeringer

Når staten beregner rentabiliteten af investeringer i infrastruktur, opgør den ikke de dynamiske effekter af investeringerne. Det betyder, at værdien af sådanne investeringer konsekvent bliver undervurderet.

”Det er bredt anerkendt, at investeringer i infrastruktur er af afgørende betydning for økonomisk vækst i et samfund, men Finansministeriet regner ikke gevinsterne med i beslutningsgrundlaget. Når embedsfolkene kun ser på udgiften for statskassen, er der fare for, at man investerer for lidt i forhold til hvad der er samfundsmæssigt optimalt, siger Lars Andersen.

”I vores analyse har vi regnet på selvfinansieringsgraden i tre af projekterne i infrastrukturplanen, men egentlig burde Finansministeriet have foretaget beregningerne af hele infrastrukturplanen,” siger Lars Andersen.

”Når det kommer til skattelettelser, medtager Finansministeriet altid de dynamiske effekter af udgifterne, hvor man antager, at folk arbejder mere, når man sænker en skat eller afgift. Men når det kommer til offentlige investeringer i infrastruktur, medregner man ikke de dynamiske effekter, selvom det er åbenlyst, at forbedrede jernbaner og veje vil øge aktiviteten i samfundet og generere skatteindtægter,” siger Lars Andersen.

Læs analysen

Selvfinansieringsgrad for tre udvalgte motorvejsprojekter

• Tredje Limfjordsforbindelse ved Aalborg: 19 procent

• Kalundborgmotorvejens 3. etape fra Regstrup til Kalundborg: 23 procent

• Frederikssundsmotorvejens 3. etape fra Tværvej til Frederikssund: 47 procent

Selvfinansieringsgrad for udvalgte politiske tiltag

• Lavere bundskattesats: 7 procent

• Lavere registreringsafgift: 29 procent

• Lavere topskattesats: 33 procent 

Sådan skabes der dynamiske effekter af investeringer i infrastruktur

Bedre infrastruktur betyder, at vi skal bruge mindre tid i trafikken. Når vi skal bruge mindre tid til og fra arbejde, viser tidligere undersøgelser, at vi vil bruge en del af den sparede tid på at arbejde længere. Dermed stiger arbejdsudbuddet.

Når virksomhederne sparer tid på transport, bliver deres varer billigere. Det betyder først og fremmest, at produktiviteten stiger. De lavere omkostninger betyder også, at reallønnen stiger. Hvis man skal tro de antagelser, som Finansministeriet bruger i deres regneapparat, så vil den stigende realløn få folk til at arbejde mere. De lavere omkostninger øger altså arbejdsudbuddet yderligere.

Når arbejdsudbuddet og produktiviteten stiger, så stiger den samlede velstand, det vil sige BNP. Det højere arbejdsudbud øger desuden folks skattebetalinger, hvilket giver penge i de offentlige kasser. Når det offentlige bygger veje, får det desuden folk til at køre mere og dermed købe mere benzin og lignende, der er afgifter på. Det giver også penge i de offentlige kasser.