Naturvidenskabernes HusNaturvidenskabernes Hus

Så går det for alvor løs i Viborg: 1.400 skoleelever til Naturfagsmaraton

Del

Skolerne i Viborg Kommune har taget Naturfagsmaraton til sig. Omkring 1.400 elever er tilmeldt den store opfinderkonkurrence for 5. og 6. klasser.

Eleverne skal bygge deres eget bud på skywalk i opgaven udviklet sammen med Dansk Byggeri.
Eleverne skal bygge deres eget bud på skywalk i opgaven udviklet sammen med Dansk Byggeri.

Hvordan kan enzymer spare energi? Hvordan bygger man en skywalk ud over en klint, så den kan holde? Og hvordan dæmper man støjen fra en larmende maskine på en fabrik?

Det er bare nogle af de spændende udfordringer, som omkring 1.400 Viborg-elever skal finde kreative svar på, når Naturfagsmaraton kommer til kommunen den 28. og 29. januar. Allerede den 23. januar var Naturfagsmaraton i Bjerringbro.

Omkring 24.000 elever fra 5. og 6. klasse fra hele landet skal løse sjove udfordringer med opfindsomhed og sammenhold til årets udgave af Naturfagsmaraton, der blev skudt i gang i januar.

Spændende opgaver fra danske virksomheder

I år har Naturvidenskabernes Hus samarbejdet med Novozymes, Dansk Byggeri og Dansk Akustisk Selskab om at udvikle tre af de i alt otte opgaver til Naturfagsmaraton.

På tværs af alle aktiviteter samarbejder Naturvidenskabernes Hus med virksomheder og organisationer for at forbinde undervisningen i naturfagene og matematik med virkelige problemstillinger, fortæller direktør i Naturvidenskabernes Hus, Anders Dahlstrup:

”Samtidig med, at de har det sjovt sammen, så oplever eleverne, at kemi, fysik og matematik bliver brugt til fx at udvikle produkter, de kender fra hverdagen. De får også et indblik i de job- og karrieremuligheder, som naturvidenskab og teknologi kan give dem senere i livet. Det er det, som koblingen mellem virksomheder og skoler kan,” siger han.

I opgaven fra Dansk Byggeri kommer eleverne til at arbejde med en opgave, hvor de skal bygge en funktionel model af en skywalk. Underdirektør i Dansk Byggeri, Louise Pihl, mener, at det handler om at få virkeligheden ind i den danske skole:

”I Dansk Byggeri vil vi gerne være med til at skabe begejstring blandt eleverne ved at vise dem, hvad naturfag også kan bruges til. Det handler om at få virkeligheden ind i folkeskolen og vise, hvordan vi i bygge- og anlægsbranchen kan spille ind i de naturvidenskabelige fag. Derudover er det heller ingen hemmelighed, at vi på den lange bane håber, at de elever, der interesserer sig for naturfag, også ser en fremtid i vores branche,” siger hun.

Novozymes: Det er sejt at arbejde med naturvidenskab

Novozymes har leveret de enzymer, som eleverne skal arbejde med i enzymopgaven. Her skal de undersøge, hvordan enzymer og naturens egne løsninger kan bruges til at reducere brugen af kemikalier og spare strøm, fx når vi vasker vores tøj.

”Naturen er fantastisk, og med biologiske løsninger som enzymer, kan vi hjælpe til med at løse nogle af verdens største problemer som forurening og global opvarmning. Jeg håber, at dét vil kunne give eleverne blod på tanden, så de ser hvor sejt det er at arbejde med naturvidenskab,” siger Claus Crone Fuglsang, der er forskningsdirektør i Novozymes.

Den sidste af de tre opgaver har lyd som tema, og den er udarbejdet i samarbejde med Dansk Akustisk Selskab.

Læs mere og se de tre opgaver udviklet sammen med Novozymes, Dansk Byggeri og Dansk Akustisk Selskab.

Information om konkurrencedagene.

Medier er velkomne. 

28.01 Viborg 2

Stoholm Fritidscenter, Søndergade 56, 7850 Stoholm

18 klasser med 450 elever tilmeldt fra:

Karup Skole, Mønsted Skole, Nordre Skole, Sødalskolen, Stoholm skole, Vestfjendsskolen.

29.01 Viborg 3

Houlkær Hallen, Odshøjvej 65, 8800 Viborg

21 klasser med 525 elever tilmeldt fra:

Finderuphøj Skole, Møldrup Skole, Overlund Skole, Skals Skole, Vestervang Skole, Vestre Skole.

Den 23. januar var der også en konkurrencedag i Grundfoshallen i Bjerringbro. Her var 400 elever fra lokale skoler tilmeldt.

Om Naturfagsmaraton

  • Naturfagsmaraton er landets største naturfagskonkurrence og et undervisningsforløb til 5. og 6. klasse i hele landet.

  • 57 kommuner er tilmeldt Naturfagsmaraton som bliver afviklet på 62 lokale konkurrencedage.

  • Både elever og lærere får erfaringer med undersøgende og praktisk undervisning, der har til hensigt at øge elevernes interesse i og motivation for at lære mere om naturfag og teknologi.

  • Eleverne skal hjælpe borgerne i den fiktive provinsby Grønby med at løse en række autentiske og spændende udfordringer, som en by i Danmark kan stå over for.

  • Naturfagsmaraton består af otte opgaver, som kan løses enten som en halvmaraton (fem opgaver) eller som en hel maraton (otte opgaver).
  • Fra november 2019 arbejder eleverne med opgaverne hjemme på skolen i 12-20 lektioner.

  • Med opgaverne forbereder eleverne sig til konkurrencedagene, der afvikles fra januar til maj 2020.

  • Her dyster op mod 24 lokale klasser mod hinanden i sportshaller rundt omkring i landet.

  • Over 26.000 elever i hele landet vil deltage i Naturfagsmaratons forskellige koncepter i 2019/2020.

  • Alle opgaver til Naturfagsmaraton tager udgangspunkt i en engineering-didaktik, hvor engineering forstås som ingeniørernes arbejdsmetode. Det er en anvendelsesorienteret og problemløsende tilgang, som skal løse et konkret problem eller behov.

  • Det er Naturvidenskabernes Hus, der afholder Naturfagsmaraton.

  • Naturfagsmaraton er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Lundbeckfonden, Grundfos og Undervisningsministeriet.

Livet i Grønby danner ramme om Naturfagsmaraton

Grønby er en by med et aktivt erhvervsliv, blomstrende turisme, masser af fritidsaktiviteter for børn og voksne og fokus på en bæredygtig byudvikling.

I opgaverne til Naturfagsmaraton skal eleverne arbejde med at løse nogle af de spændende udfordringer, der er, når man bor i en by, der hele tiden vokser. Opgaverne i årets Naturfagsmaraton er:

  • Grønby Skywalk – Eleverne skal bygge en skywalk fra Grønby Klint.

  • Seje enzymer fra Novozymes – Eleverne skal undersøge, hvordan enzymer i vaskemiddel kan hjælpe os med at bruge færre ressourcer på tøjvask.

  • Dæmp lyden – Eleverne skal hjælpe medarbejderne på Grønby Maskinfabrik med at komme støjgenerne fra en ny maskine til livs.

  • Hit med skraldet – Kan man lave en skraldespand, der kan lokke folk til at smide skraldet i den, i stedet for på jorden?

  • Air Bee Ant Bee – Eleverne undersøger insekter og smådyr og bygger et insekthotel.

  • Ud i naturen – Der skal laves nye vandreruter ved Grønby Skov og omegn.

  • Grønby Strandræs – Hvor langt kan man køre kun med vindens kraft?

  • Mål tiden – Eleverne bliver kloge på tid, årstider, månefaser og bygger deres egen tidsmåler.

Nøgleord

Kontakter

Bjørn Kock LærkedahlKommunikationschef

Bjørn er kommunikationschef i Naturvidenskabernes Hus

51194944bkl@nvhus.dk

Billeder

Eleverne skal bygge deres eget bud på skywalk i opgaven udviklet sammen med Dansk Byggeri.
Eleverne skal bygge deres eget bud på skywalk i opgaven udviklet sammen med Dansk Byggeri.
Download
I enzymopgaven undersøger eleverne, hvad enzymer betyder for effektiviteten af vaskepulver.
I enzymopgaven undersøger eleverne, hvad enzymer betyder for effektiviteten af vaskepulver.
Download
Eleverne arbejder også med støj og støjdæmpning.
Eleverne arbejder også med støj og støjdæmpning.
Download

Links

Information om Naturvidenskabernes Hus

Naturvidenskabernes Hus
P. E. Eriksens Vej 1
8850 Bjerringbro

40584064http://www.nvhus.dk

Naturvidenskabernes Hus er et non-profit videnscenter. Vi bygger bro mellem skoler og virksomheder, udvikler praksisnær undervisningsmateriale, og vi hjælper lærerne med at udvikle inspirerende og anvendelsesorienteret undervisning.

Det er vores mål, at mange flere unge vælger en uddannelse inden for IT, teknologi, naturvidenskab og håndværk til gavn for erhvervslivet, samfundet og en bæredygtig fremtid.

Naturvidenskabernes Hus har tre søjler: Tektanken, Naturfagsmaraton og Besøg i huset.

www.nvhus.dk

Følg pressemeddelelser fra Naturvidenskabernes Hus

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Naturvidenskabernes Hus

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum