home a/s

Så faldt priserne: Mange boligejere har solid buffer

Del

Huspriserne falder i alle regioner, men Syddanmark stikker ud – lejligheder hårdest ramt og mest i København – sommerhusene er lyspunkt i boligindeks for august

Snakken har fyldt meget i mediernes spalter de seneste måneder, udsigten til faldende priser på ejerboliger, og nu kan det for alvor måles i de officielle statistikker, viser indekset ’Boligbrief’ fra Home og Danske Bank på basis af Home-kædens samlede handler.

  • I august faldt priserne på både huse og lejligheder med hhv. 1,3 % og 1,1 %.

Priserne falder efter en periode, hvor der er blevet længere mellem handlerne hos ejendomsmæglerne. Udbuddet er steget, og det giver boligkøberne mere pondus i forhandlingerne, forklarer ejendomsmæglerkæden Home.

”Boligmarkedet er svinget fra sælgers til købers marked, og det betyder, at der tænkes mere over tingene og forhandles mere mellem købere og sælgere,” siger Michael Dalsager, der er boligmarkedsanalytiker og talsperson hos Home.

Home forudser, at presset på priserne er kommet for at blive den kommende tid – efter de seneste rentestigninger og den høje inflation.

”Det trækker købekraft og ’mod’ ud af boligkøberne. Den rette rådgivning er vigtig for et godt køb og salg lige nu,” siger Michael Dalsager.

Boligpriser kan falde 5-10 % 

Flere økonomer – og regeringen – forudser, at boligpriserne i snit kan falde mellem 5-10 % frem mod udgangen af 2023. Under det historiske boligboom i coronatiden drønede priserne op i en fart, så de årlige stigninger var to-cifrede i procent.

”Mange boligejere har en solid buffer efter corona og vil ikke blive voldsomt påvirket af de seneste og forventede prisfald de kommende måneder,” siger Homes analytiker og påpeger, at boligpriserne kan udvikle sig meget forskelligt i de enkelte byer og kommuner, som det også var tilfældet i corona-opturen.

Sælgere og købere: Skal vi vente?

Det nærliggende spørgsmål hos mange købere, især førstegangskøbere, er derfor, om de skal vente med købet? Og de samme tanker kan dukke hos nogle sælgere, der skal videre til en anden ejerbolig.

”Boligejere, der skal sælge og videre til en anden ejerbolig, kan med fordel tænke på bytteprisen. Boliger i samme område ’følger’ hinanden prismæssigt op og ned,” siger Michael Dalsager og tilføjer, at nye boligejere med fordel kan tage de langsigtede briller på:

”En bolig bør ikke ses som en kortsigtet investering, et hjem løser behov og indfrier drømme. Folk har fortsat brug for tag over hovedet, et sted at bo, fordi vi flytter hjemmefra, finder sammen, får nyt job, stifter familier, får børn, bliver skilt, gift igen osv.”

Færre handler i august - især lejligheder

Antallet af handler er fortsat med at falde for både huse og lejligheder i august, viser boligbriefet.

  • For huse er der tale om et begrænset fald i handlerne på 0,4 procent, mens antallet af solgte lejligheder er faldet med på 6,9 procent fra juli til august.

Lejlighederne i hovedstadsområdet er tydeligst ramt.

  • Handelsaktiviteten er faldet med hele 9 procent i Region Hovedstaden for ejerlejligheder, mens priserne er faldet 4,2 procent. I Københavns Kommune er prisfaldet endnu mere udtalt på 6,2 procent.

Hussalget omtrent som før corona...

Godt nok går hussalget tilbage i alle regioner den seneste måned – med undtagelse af Syddanmark – men august, og især de sidste par uger af august, har vist gode takter.

”Husmarkedet ser faktisk okay ud, når vi maler med den brede pensel. Salget er omtrent som i årene før corona,” siger Michael Dalsager.

... og godt sensommersalg for sommerhuse

På sommerhus-markedet er der tilmed godt nyt på postkortet fra august.

  • Fremvisninger af sommerhuse er gået frem med 5,3 % fra juli til august, og der er handlet hele 10 % flere sommeradresser end måneden før.
  • Priserne på sommerhuse er dog faldet i lighed med huse og lejligheder, med 0,6 % ifølge homes boligbrief.

Tallene i Boligbrief er sæsonkorrigerede og opgjort som et 3 måneders glidende gennemsnit. Vedhæftet som pdf.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Vedhæftede filer

Links

Information om home a/s

home a/s
home a/s
Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj

+45 86154300http://home.dk/

home-kæden - kort fortalt

home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.

Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.

  • home er en af landets mest kendte ejendomsmæglerkæder
  • home blev stiftet den 1. august 1989
  • home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
  • home har over 900 ansatte
  • home er en franchise-kæde
  • home har ca. 120 franchisetagere
  • home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
  • homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
  • home har særligt uddannede køberrådgivere
  • home har 4 servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.

Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.


Kom godt hjem!

*  Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** medio 2022.

Følg pressemeddelelser fra home a/s

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra home a/s

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum