Så er der grønt lys til idrætsforeningerne

Fælles pressemeddelelse fra DIF og DGI
Knap tre måneder efter, at indendørsidrætten blev lukket ned, kan f.eks. gymnaster, badminton-, bordtennis- og håndboldspillere i alle aldre igen dyrke deres idræt i vante omgivelser. DIF og DGI og Firmaidrætten har færdiggjort sine retningslinjer for indendørsidrætten oven på weekendens politiske beslutninger og udmeldinger, og det betyder, at foreninger og medlemmer nu har fået grønt lys til at sætte gang i deres aktiviteter.
”Det her er en milepæl for foreningsidrætten og for den fysiske aktivitet i Danmark. Jeg vil gerne takke foreningerne for deres tålmodighed og disciplinerede adfærd. Nedlukningen har været brutal for idræts-Danmark - både mentalt, fysisk og økonomisk. Derfor glæder jeg mig enormt over, at der nu igen kommer liv i de indendørs idrætsarenaer i hele Danmark,” siger Morten Mølholm Hansen, der er direktør for Danmarks Idrætsforbund (DIF) og bliver suppleret af DGI’s formand Charlotte Bach Thomassen:
”Det er fantastisk, at idrætsforeningerne igen kan sætte gang i indendørs idræt, og at det nu også bliver nemmere at dyrke idræt udendørs. Vi har alle savnet de aktive fællesskaber, og derfor bliver det rigtig godt at komme i gang igen. Men vi skal passe godt på hinanden, og man skal passe på sig selv, så hvis man er i en risikogruppe, så skal man blive hjemme,” siger Charlotte Bach Thomassen.
DIF, DGI og Firmaidrættens retningslinjer er med til at sikre, at aktiviteterne i idrætsforeningerne sker sundhedsmæssigt forsvarligt og er udarbejdet med baggrund i de retningslinjer, som Kulturministeriet færdiggjorde natten til mandag.
Danskerne skal i gang igen
Undersøgelser viser, at danskerne har været markant mindre fysisk aktive under coronakrisen. Især de danskere, som primært dyrkede motion i en idrætsforening, er for manges vedkommende stoppet med at være fysisk aktive, og der har været en tydelig social slagside i forhold til, hvem der har dyrket motion, siden landet blev lukket ned den 11. marts.
De nye retningslinjer og forhøjelsen af forsamlingsforbuddet til 50 personer indebærer yderligere en række normaliseringer for idrætsforeningerne. Blandt andet kan der igen afvikles eksempelvis fodbold- og håndboldkampe, hvor der hidtil kun har været muligt at lave træningsøvelser. Desuden kan klubhuse, toiletter og omklædningsrum igen benyttes.
Økonomiske konsekvenser
Nedlukningen af idrætten har haft store økonomiske konsekvenser for foreningerne. Manglende kontingentbetaling, nedgang i sponsorater og manglende mulighed for at skaffe indtægter via stævner og arbejde på eksempelvis festivaler sætter sine spor. DIF og DGI’s corona-hjælpepulje har modtaget ansøgninger for i alt 257 millioner kroner, og der er kun 44 millioner kroner til uddeling. Folketingets partier mødes i denne uge for at drøfte flere midler til nødpuljen.
”Corona-krisen har bekræftet os i, at idrætsforeningerne er vigtige for både den fysiske, sociale og mentale sundhed. Derfor skal vi også sikre, at foreningerne har den økonomi der skal til for at kickstarte aktiviteterne igen,” siger Charlotte Bach Thomassen.
”Jeg håber, at det lykkes at opnå opbakning hertil, da foreningerne virkelig lider. De har brug for yderligere støtte, hvis de skal komme godt i gang igen oven på coronanedlukningen,” siger Morten Mølholm Hansen.
De nye retningslinjer kan findes på DIF, DGI og Firmaidrættens hjemmesider.
Tidslinje over nedlukningen af idrætten
11. marts: Regeringen nedlægger forbud mod al indendørs idræt. Ud fra et forsigtighedsprincip anbefaler DIF og DGI samme dag sine foreninger også at lukke ned for udendørs idræt.
20. april: DIF, DGI og Firmaidrætten tilpasser sine anbefalinger til foreningerne, så de nu lyder, at udendørs idræt uden kropskontakt godt kan afholdes.
8. maj: Regeringen giver grønt lys for professionel sport.
13. maj: Nye retningslinjer fra Kulturministeriet og DIF, DGI og Firmaidrætten gør det muligt at dyrke udendørs idræt med kropskontakt.
6. juni: Politisk aftale om åbning af indendørsidrætten.
8. juni: Nye retningslinjer fra kulturministeriet og idrætsorganisationerne indebærer, at indendørsidrætten kan åbne øjeblikkeligt, at klubhuse og omklædningsrum igen kan benyttes. Desuden betyder hævelsen af forsamlingsforbuddet, at der igen kan spilles kampe.
Kontakter
Morten Mølholm HansenAdministrerende direktør
Tlf:43262025 / 21663774mmh@dif.dkCharlotte Bach ThomassenFormand for DGI
Tlf:30283295charlotte.bach.thomassen@dgi.dkBritt SpangsbergKommunikations- og HR-chef
Tlf:21536144bsb@dif.dkBilleder
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Medaljefest med vokseværk30.6.2025 07:35:31 CEST | Pressemeddelelse
Er der grænser for, hvor stor og ’vild’ DIF DM-ugen kan blive? Umiddelbart ikke, lyder det fra DIF oven på en fantastisk DIF DM-ugen i Aalborg. 35 sportsgrene har afholdt deres danmarksmesterskab foran et rekordstort antal tilskuere.
Medaljefest: Her er alle guldvinderne fra DIF DM-ugen29.6.2025 22:58:15 CEST | Pressemeddelelse
35 sportsgrene, cirka 2.200 af landets bedste atleter og 117 guldmedaljer blev uddelt, da DIF DM-ugen blev afholdt for fjerde gang.
Et hav af DM-vindere - har din by fået en danmarksmester i dag?28.6.2025 23:36:32 CEST | Pressemeddelelse
Et væld af nye danmarksmestre er blevet kåret i dag lørdag under DIF DM-ugen i Aalborg - i alt fra vægtløftning til tennis. Her er (noget af) overblikket.
Mads P. og Mads P. vælter DIF DM-ugen27.6.2025 21:55:49 CEST | Pressemeddelelse
Et dusin nye danmarksmestre er blevet kåret i dag under DIF DM-ugen i Aalborg. To gange Mads P. er blandt dagens guldvindere. Se de øvrige DM-vindere her.
Guld og sølv over Aarhus26.6.2025 21:15:40 CEST | Pressemeddelelse
DIF DM-ugen har torsdag stået i atletikkens tegn. Atletikudøverne fra Aarhus 1900 og AGF har gjort det fremragende.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum