Pas på fri- og folkeskolerne: De er sammenhængskraften i lokalsamfundet
Socialdemokratiet foreslår at nedsætte friskolers statstilskud til 71 procent af udgifterne til folkeskolerne. Socialdemokratiet har derudover udtrykt et ønske om, at andelen af elever i friskoler skal reduceres fra nuværende 18 procent til 10 procent. Det vil indebære, at 50.000 elever på landsplan skal skifte fra en friskole til en folkeskole og svarer til en merudgift for landets kommuner påcirka 600 mio. kr. årligt, ifølge FRISKOLERNE.
Det kommer til at gå hårdt ud over livet og udviklingen i landdistrikterne, hvis vi ikke understøtter friskolerne i de mindre byer, mener formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard og uddyber:
- Skolelukninger er generelt lig med en frygt for, at lokalsamfundet kommer ind i en ond spiral med fraflytning, faldende huspriser, tab af lokal identitet og social sammenhængskraft. Udviklingen er mange steder allerede hårdt presset og tab af en friskole, på grund af et lavere tilskud, kan spænde ben for den fremtidige udvikling i landsbyen.
Siden kommunalreformen er centraliseringen især gået ud over byer i landdistrikterne, der har mistet domstole, politistationer og sundhedsydelser samt ført til omfattende skolelukninger.
Op mod 500 folkeskoler er lukket eller sammenlagt siden 2007, men nedgangen er ulige fordelt. De Kommunale Nøgletal viser, at land- og yderkommuner har oplevet et fald på knap 40 procent i antallet af folkeskoler, mens folkeskolerne i og omkring de største byer er gået fri. Til sammenligning er der i samme periode sket en nettotilvækst på ca. 50 friskoler.
Friskoler løfter i stigende grad opgaven som lokalskole, når kommunerne opgiver folkeskolen. Det er derfor helt essentielt, at man ikke fratager lokalsamfundet muligheden for at bevare byens samlingspunkt, forklarer Steffen Damsgaard.
- Det kan være ødelæggende for sammenhængskraften i lokalsamfundet og forhindre børnefamilier i at flytte dertil. Derfor er det afgørende, at friskolerne på landet fortsat får et stabilt økonomisk grundlag, siger han.
-Friskoler spiller en rolle som et kraftcenter for det lokale forenings- og kulturliv og har derfor stor betydning som mødested for det sammenhold, som karakteriserer mange lokalsamfund, tilføjer Peter Bendix Pedersen, formand for FRISKOLERNE.
Han peger samtidig på, at lokalsamfundene gerne kæmper for at bevare den lokale folkeskole men at civilsamfundet mange steder tager over, når kommunalpolitikere lukker en lokal folkeskole mod borgernes ønsker.
- Det er et meget stærkt demokratisk udtryk og viser, hvilken kraft der ligger hos borgere og civilsamfundet, når der brug for at stå sammen, slutter Peter Bendix Pedersen.
I 2016 boede hver tredje friskoleelev i en af Danmarks mindste byer. Elevernes fordeling afspejler en tendens til, at friskoler etablerer sig i tyndtbefolkede områder i takt med, at folkeskolerne lukker eller samler sig i større byer.
Fakta om koblingsprocenten:
Friskoler og private grundskoler modtager et statstilskud svarende til en procentandel af udgiften til folkeskolerne - den såkaldte »koblingsprocent«. Fra 1995 - 2010 lå koblingsprocenten stabilt på 75 procent af udgifterne til folkeskolerne. Derefter fulgte en periode med reduceret statstilskud, hvorefter den siddende regering har normaliseret statstilskuddet til 75 procent plus 1 procent målrettet inklusion og specialundervisning.
Nøgleord
Kontakter
Mette Korsholm, chefkonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 27, mail mko@landdistrikterne.dk
Billeder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikterne: Manglende kompensation til naboer og lokalsamfund spænder ben for udbygning af solceller og vindmøller25.4.2024 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi kommer kun i mål med den grønne omstilling på energiområdet, hvis vi formår at skabe lokal opbakning til vindmøller og solcelleparker, advarer Landdistrikternes Fællesråd. Hvis flere projekter skal realiseres, skal der meget mere lokal involvering og langt større kompensationer til, vurderer organisationen. Alternativet er, at modstanden lokalt bliver endnu mere rodfæstet.
Skal din by vinde titlen som Årets Landsby 2024?15.4.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I år uddeles prisen til en landsby, hvor der er ”plads til det gode liv”, og hvor byens mødesteder er nytænkte og giver plads til det nære fællesskab. Send en ansøgning før din nabolandsby, og senest den 13. juni 2024 kl. 12.00.
Landdistrikterne: Altafgørende at der kommer mere nærhed i sundhed11.4.2024 14:13:13 CEST | Pressemeddelelse
600.000 danskere bor i lægedækningstruede områder, og det går særligt ud over folk i landdistrikterne. For at mindske den geografiske ulighed i sundhed, kræver det politisk handling, mener Landdistrikternes Fællesråd, der samtidig roser intentionen om mere nærhed i nyt sundhedsudspil fra Danske Regioner.
Landdistrikterne: Flere praktiserende læger er på vej, men fortsat massiv lægemangel i landdistrikter de næste mange år19.3.2024 09:02:08 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra PLO viser, at der i 2023 var den næststørste søgning nogensinde mod speciallægeuddannelsen i almen medicin. Landdistrikternes Fællesråd glæder sig over udviklingen, men efterlyser handlig nu og politiske tiltag, der kan få flere nyuddannede til at søge mod land- og yderkommuner.
Landdistrikterne: Manglen på praktiserende læger er akut og kræver politisk handling27.2.2024 14:37:02 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra KL viser, at trods flere læger er blevet uddannet siden 2009, så gavner det ikke i land- og yderkommuner, hvor manglen på praktiserende læger generelt er størst. Landdistrikternes Fællesråd kalder udviklingen alarmerende og opfordrer til politisk handling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum