Rystende rapport afslører udbredt dyremishandling
Afhuggede lemmer, seksuelt misbrug, falske genoplivelser og dødelig tortur.
Små ‘kæledyrs-aber” udnyttes uhæmmet i videoer, der er blevet set mere end 12 milliarder gange, og som er særligt udbredte på de største sociale medier, Facebook, Youtube, Instagram og Tik Tok.

“Man plejer at sige, at fantasien ikke kender nogen grænser, men det gør virkeligheden angiveligt heller ikke. Der er åbenbart ingen grænser for, hvor langt mennesker vil gå for at få kliks og tjene penge på grov udnyttelse af vilde dyr.” siger Stephanie Kruuse Klausen, wildlife-ekspert hos World Animal Protection Danmark, i forbindelse med rapporten ’The Cruelty You Don’t See’, fra organisationen SMACC, (Social Media Animal Cruelty Coalition).
Her afdækkes en lang række grusomme overgreb på aber, der bliver fysisk og psykisk mishandlet som ren kommerciel underholdning, siger organisationens wildlife ekspert om rapporten, der viser, at udnyttelsen af aberne spænder meget bredt:
Nettet er fyldt med videoer, der viser skræmte, stressede og kuede aber, der udfører tricks og kunster, der fejlagtigt opfattes som sjove og underholdende, men i virkeligheden er lavet under tvang, og som er milevidt fra dyrenes naturlige instinkter.
Sexmisbrug og afhuggede lemmer
“I mange tilfælde ser man kun toppen af isbjerget, mens der udspiller sig anderledes barske realiteter bag kameraet”, siger World Animal Protections ekspert:
“Alene den træning, der er gået forud for de klip, der ser mest uskyldige ud, skjuler ofte hårdhændet og voldelig behandling af dyrene. For eksempel trænes aber til at gå på to ben, ved at bagmændene binder dyrenes hænder på ryggen, og de aber, der klædes ud i dukketøj, så de ligner mennesker, er ofte de samme dyr, der senere mishandles i mere fysisk voldelige videoer” oplyser Stephanie Kruuse.
Ud af 1266 undersøgte links er der i rapporten blandt andet dokumenteret 58 tilfælde af ‘bedøvede’ aber, 53 tilfælde af seksuelt misbrug, syv tilfælde hvor lemmer blev hugget af, 31 tilfælde af dødelig tortur samt 78 tilfælde af falske redningsaktioner, hvor bagmændene sætter aberne i livstruende situationer, som de så “redder” dem fra. Sågar falske genoplivelser udsættes aberne for.
Facebook og Instagram svigter dyrene
Alene de 1266 links som SMACC har undersøgt, er set over 12 milliarder gange på nettet, og mere end halvdelen (60 procent) indeholder former for åbenlys fysisk mishandling af dyrene.
“Ofte er der tale om helt små abeunger, der er blevet taget fra deres mødre kort efter fødslen, hvilket i sig selv er skadeligt og traumatiserende for dyrene”, siger Stephanie Kruuse Klausen, der opfordrer brugere, der surfer på nettet til at anmelde videoer, hvis de har mistanke om, at der ligger mishandling bag. Tal fra SMACC viser nemlig, at det nytter at anmelde.
“Lidt under halvdelen af anmeldte links (47 procent) resulterede i, at videoklippene blev fjernet. Men træerne vokser ikke ind i himlen, for hverken Instagram, Facebook eller Youtube har været særligt gode til at lave en effektiv politik, og underbygge den med tekniske løsninger, der rent faktisk virker for alvor. Derfor hviler der et tungt ansvar på de store SoMe-platforme, som videoernes bagmænd udnytter til at tjene penge på levende væsener, der ikke kan forsvare sig selv,” siger Stephanie Kruuse Klausen.
Fakta (om undersøgelsen):
Data, brugt i rapporten, er hovedsageligt indsamlet fra de fire sociale medieplatforme: Facebook, Instagram, TikTok og YouTube mellem september 2021 og marts 2023.
Alt indhold analyseret i rapporten, er links, der var blevet anmeldt og rapporteret af netbrugere via SMACC til de relevante sociale medieplatforme.
På tidspunktet for analysen var indholdet ikke blevet fjernet.
World Animal Protection International har i samarbejde med SMACC og andre organisationer, været i løbende dialog med de omtalte SoMe-platforme for at få dem til at indføre effektive metoder, der skal forhindre, sanktionere og advare mod videoer med dyremishandling.
Nøgleord
Kontakter
Kenan SeebergPressechefWorld Animal Protection Danmark
Tlf:+45 21731722kenanseeberg@worldanimalprotection.dkBilleder



Links
Om World Animal Protection Danmark
World Animal Protection er en global organisation, der kæmper for dyrene. Vi har indsatser i omkring 50 lande og kontorer 12 forskellige steder i verden. Året rundt arbejder vi fokuseret sammen med forskere, medier, lokalbefolkninger, regeringer og andre organisationer. Globalt, regionalt og lokalt.
Vores mål er en bedre verden. For alle.
Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
TUI under beskydning for greenwashing15.8.2025 06:00:00 CEST | Nyhed
Et af verdens største rejsebureauer overholder ikke deres egne retningslinjer, når det handler om billetsalg til shows med delfiner og spækhuggere.
Eksperter advarer: Ødelæggelseslov truer enorme regnskovsområder25.7.2025 13:23:00 CEST | Nyhed
Den brasilianske kongres har netop vedtaget en lov, der truer millioner af dyr og oprindelige folk i regnskoven, og som kan påvirke hele klodens klima.
Blodig hvalmassakre i turistparadis22.7.2025 14:46:39 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hundrede hvaler - heraf mindst 15 gravide hunner - blev dræbt i sommerens femte drivjagt på Færøerne, der bringer antallet af døde hvaler op over 500 alene i år.
EU-politikere raser over milliardstøtte til dyremishandling6.7.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være slut med, at tyrefægtning støttes af danske skattekroner, mener dyreorganisation og politikere, der nu kræver svar fra Kommissionen.
Dyreorganisation raser over brutal jagt: Næsten 250 hvaler dræbt i blodig massakre på Færøerne.13.6.2025 14:55:57 CEST | Nyhed
246 grindehvaler blev torsdag blev jaget ind i bugten ved Leynard på Færøerne og slagtet med lanseknive. Ifølge øjenvidner var der 30 gravide hunner samt et ukendt antal helt unge dyr. Færøernes præsident må stoppe de brutale hvaljagter, forlanger World Animal Protection Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum