Ryst det af – en kærlighedserklæring til kroppen
11.5.2021 11:58:09 CEST | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse

I et medrivende og underholdende foredrag fortæller Eva Lund Dixen om, hvordan hun genfandt forbindelsen til sin krop igennem bevægelse efter en traumatisk hændelse, som ligger dybt forankret i hende.
Eva blev voldtaget som 21-årig, men hun nægtede at acceptere det. I et desperat forsøg på at omskrive hændelsen, rejste hun tværs over Atlanten i håbet om at indlede en kærlighedsrelation til sin voldtægtsmand. Med den beslutning vendte hun det døve øre til sin krops signaler, der som følge af traumet lukkede ned og gik i permanent alarmberedskab.
Viser vejen frem for andre
Foredraget "Ryst det af!" er til trods for den dystre baggrund en hjertevarm, humoristisk og gribende historie, som handler om at genskabe tillidsbåndet imellem kroppen og sindet – og om glæden ved at være til stede i nuet.
Ud fra sin personlige beretning stiller Eva Lund Dixen skarpt på kroppens reaktioner på traumer, og hvordan man igennem bevægelse kan slippe fri.
Vi præsenterer dette spændende foredrag i forbindelse med temaet "Sammen i bevægelse", hvor bibliotekerne i samarbejde med blandt andre DR sætter fokus på vigtigheden i at bevæge sig.
Om foredragsholderen
Eva Lund Dixen har en baggrund i kommunikationsbranchen og en BA i Litteraturhistorie og Journalistisk Formidling. Ud over at skrive klummer til blandt andet alt.dk hjemmepasser hun sin 1-årige søn, og hun har netop startet virksomheden Nordic Chi, hvor kvinder kan prøve kræfter med naturbaseret mindfulness i bevægelse.
Foredraget finder sted onsdag den 2. juni kl. 19.00-20.30 på Næstved Biblioteks Store Scene. Det er gratis at deltage, men tilmelding på www.naesbib.dk er nødvendig.
Kontakter
Mads Dyhr-RasmussenBibliotekar
Tlf:55884124majra@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:55884021leols@naestved.dkBilleder

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Stort bogsalg på biblioteket28.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Så er det tid til årets store materialesalg på kommunens biblioteker. I perioden mandag den 12. oktober kl. 12.00 til og med søndag den 18. oktober kan du gøre et kup.
Efterårsferie i rummet25.9.2026 10:12:28 CEST | Pressemeddelelse
I uge 42 inviterer Næstved Bibliotek børn og deres voksne indenfor til et kæmpe tema om rummet og universet. Vi byder på foredrag med AstroTina, workshops, hvor man kan bygge dele til en rumstation, samt film og fortællinger med fokus på universet.
Oplev kommunikationsmuseet ENIGMAS udstilling AI & Dig på Næstved Bibliotek i uge 40-41-42.24.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens kommer til at forme vores fremtid på et væld af områder. Men hvad har historisk banet vej for de nuværende, teknologiske nybrud? Hvordan fungerer kunstig intelligens egentlig? Og hvad bør vi alle være bevidste om i vores brug af kunstig intelligens? Både i den nære dagligdag og på et større samfundsniveau?
Fransk filmdrama til Bog, Bøf & Bif i Glumsø22.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 27. oktober kl. 17:45-ca. kl. 22:00 kan du være med til efterårets anden og sidste omgang Bog, Bøf & Bif. Som altid er der først spisning i Café Rejseladen hvorefter deltagerne ser filmatiseringen af franske Fatima Daas' roman ‘Den yngste’ i Glumsø Biograf og Kulturhus.
Kom med til hyggelig pubquiz i efteråret21.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du også vild med quizzer? Så har du nu rig mulighed for at teste din paratviden ved at deltage i Næstved Biblioteks hyggelige pubquiz på Underhuset tre aftener i efteråret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
