Rygning: Danmark stryger frem på europæisk rangliste
Danmark er den helt store højdespringer, når det gælder tobaksforebyggelse. En ny opgørelse viser, at vi på bare to år er sprunget 16 pladser op, når man sammenligner indsatsen mod rygning i 37 europæiske lande.
Tallene kommer fra Association of European Cancer Leagues (ECL), en paraplyorganisation for europæiske kræftforeninger, der løbende rangordner de europæiske lande ud fra deres lovgivning og indsatser mod tobak. I den helt nye rapport med tal fra 2021 lander Danmark på en 13. plads.
- Det glæder mig rigtig meget. Vi er gået fra at være i bunden til nu at ligge rigtig pænt. Det er godt gået. I sidste ende betyder det jo, at færre begynder at ryge og risikerer at dø for tidligt af tobak, siger Niels Them Kjær, projektchef i Kræftens Bekæmpelse.
Årsagen til den store fremgang skyldes regler for tobak under disken, neutrale pakker og røgfri skoletid, som Danmark har indført siden 2019.
Plads til forbedring
Ranglisten bliver til ved, at landene får tildelt point på seks områder: Pris på tobak, røgfri miljøer, offentlige udgifter til kampagner, begrænsning af markedsføring, advarsler på tobakspakker og hjælp til rygestop.
I toppen af ranglisten ligger Storbritannien, Irland og Frankrig. Det skyldes især høj pris på tobak i forhold til købekraft og omfattende røgfri miljøer.
I Danmark er det stadig tilladt at ryge på værtshuse under 40 m2 og i rygerum eller rygekabiner på arbejdspladser. Og sammenlignet med andre varer er prisniveauet for tobak lavt. Det ærgrer Kræftens Bekæmpelse:
- Selvom der er sket meget på området de seneste år, er der stadig nok at gøre, hvis vi skal i top-5. Og det mener jeg, at et land som Danmark skal. Jeg håber, at den kommende regering vil tage forebyggelse alvorligt og lukke hullerne i rygeloven samt sætte prisen på tobak op, siger Niels Them Kjær.
Helt i bunden af ranglisten ligger lande som Tyskland og Schweiz, hvor tobaksfirmaerne næsten har frit slag til at reklamere for deres varer samt Serbien, hvor man stadig kan tænde en cigaret på restauranter og caféer.
Alle skandinaviske lande - på nær Sverige - er højere placeret end Danmark.
______________________________________________________
Fakta om undersøgelsen
ECL har siden 2006 jævnligt rangordnet de europæiske lande i forhold til indsatser for rygeforebyggelse i rapporterne The Tobacco Control Scale in Europe.
Ranglisten bliver til ved, at landene får point ud fra deres indsatser inden for disse tobaksområder: Pris, røgfri miljøer, offentlige udgifter til kampagner, begrænsning af markedsføring, advarsler på tobakspakker og hjælp til rygestop.
I 2019 lå Danmark på en 29. plads ud af 36 lande med 45 point, mens vi i 2021 er rykket op på en 13. plads ud af 37 lande med 56 point.
Topplaceringerne i 2021 går til Irland (delt førsteplads med Storbritannien), Frankrig (3. plads) og Holland (4.plads). Danmark og Holland er rykket mest frem. Helt i bund finder man Tyskland, Schweiz, Bosnien-Herzegovina og Serbien.
Nøgleord
Kontakter
Lise BondesenPressechefKræftens Bekæmpelse
Tlf:+45 31 32 63 53Liseb@cancer.dkBilleder
Links
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Studie: Brystkræftpatienter får bedre livskvalitet med ny opfølgningsmetode24.3.2024 11:52:32 CET | Pressemeddelelse
Mindre angst og depression hos brystkræftpatienter efter forskningsprojekt fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning
Ulighed i kræft: Her er de lungekræftpatienter, der får mindst behandling23.3.2024 09:09:26 CET | Pressemeddelelse
Jo flere af disse personlige karakteristika du matcher, jo mindre behandling får du mod lungekræft. Det viser nyt stort studie blandt 14.500 patienter med lungekræft.
Kræftmedicin: Skelsættende afgørelse på vej – fagfolk og patientforeninger håber på godkendelse15.3.2024 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Medicinrådet forventes i næste uge at beslutte, om lægemidlet Enhertu skal godkendes til behandling af kvinder med en bestemt type brystkræft.
Stor undersøgelse: Personer der taler meget i mobiltelefon, har ikke øget risiko for hjernetumorer12.3.2024 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mange og lange mobiltelefonsamtaler øger ikke risikoen for hjernekræft, viser nyt, internationalt kæmpestudie.
Unge: Forældre må gerne blande sig i vores alkoholvaner11.3.2024 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Forældre skal ikke være tilbageholdende med at lave aftaler om alkohol med deres barn, viser ny undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum