home a/s

Rutsjebanetur: Sådan ender boligåret 2022 – fra 102.000 til 67.000 handler

Del

STATUS: Boligsalget tabte meget flyvehøjde i 2022 – men boligsælgerne får fortsat solgt hurtigt og til høje priser – se hvad der er i vente i 2023

Først op...og så ned på boligmarkedet i 2022. Foto: Palle Skov
Først op...og så ned på boligmarkedet i 2022. Foto: Palle Skov

Højt at flyve, dybt at falde.

Det suser i maven som den vildeste rutsjebanetur, når vi kigger på kurverne over boligsalget for i år – og de seneste coronaår.

Vi nåede toppen i 2021 med over 100.000 bolighandler i susende fart – og vi er ved at køre 2022 til ende efter en stejl nedkørsel.


Boligsalget er faldet markant i 2022
 

  1. Året ender samlet med omkring 67.000 handler* indenfor de store boligtyper, dvs. villaer, rækkehuse, ejerlejligheder og sommerhuse.

  2. Men det har været alt andet end forudsigeligt på vejen mod endestationen for 2022, konkluderer ejendomsmæglerkæden Home.

  3. Det er et samlet årsfald i bolighandlerne på 34 %, eller cirka 35.000 færre solgte hjem sammenlignet med godt 102.000 handler i 2021.

  4. Handlerne er ulige fordelt over året med mange handler i starten af året, få sidst på året.

  5. I antal handler – set over de seneste 10 år – er 2022 tættest på 2015, hvor der blev solgt knap 69.000 boliger. Se tabellen over bolighandler tilbage til 1992.

*Note: Der er tale om en fremregning af bolighandler på basis af data fra Danmarks Statistik og handelsaktivitet i Boligsiden og Home i årets første 11 måneder.


Home forventede ved indgangen til året, at 2022 ville minde om årene op til corona – og sådan så det også ud, indtil vi rullede ud af vinteren.

”Det ændrede alt, da Ruslands krig i Ukraine buldrede løs, renterne skød i vejret, og inflationen kravlede op og gjorde alt fra boligkøb til benzin, brød og bleer dyrere for landets familier. Vores forventninger blev overhalet af en virkelighed, som de færreste af os troede mulig,” siger Michael Dalsager, der er talsperson og senior kommunikationskonsulent i Home.


Marts er - igen - usædvanlig topscorer

Et usædvanligt år er altså blevet afløst af et andet – bare med modsat fortegn.

”2021 overraskede også, og der er ’usædvanlige’ ligheder mellem 2021 og 2022. Boligsalget toppede nemlig i marts – og det gør det normalt først i juni,” siger Michael Dalsager.

I marts 2021 var boligsalget historisk højt efter endnu en coronanedlukning og en kæmpe boliginteresse. I marts 2022 toppede salget, fordi nye tider med stor usikkerhed begyndte at bide sig fast på boligmarkedet.


Det venter i 2023 

I 2023 holder Home især øje med renten, inflationen og arbejdsløsheden. 

”Renten er faldet på det seneste, inflationen har måske toppet og arbejdsløsheden er fortsat lav - men den forventes at stige. Drømmene og behovene for et nyt hjem er der fortsat (ifølge Homes køberbarometer gennemført sammen med YouGov), men vi kommer ikke udenom, at privatøkonomien er fundamentet for danskernes muligheder og lyst, og her tæller renten, inflationen og et job tungt i regnestykket og for trygheden,” siger Michael Dalsager i Home.

Status for boligåret 2022

Det er tid til en evaluering af 2022, og Home gør status med november som målestok og se et år tilbage.
 
 

Færre købere ser på bolig end for et år siden.

  1. Antallet af fremviste huse er i november faldet 29,2 %
  2. For ejerlejligheder er faldet 23,6 %
  3. For sommerhuse er faldet 28 %

Færre køber bolig end for et år siden 

  1. Handler med villaer/rækkehuse er i november faldet -42 % 
  2. Ejerlejligheder med -51 %
  3. Sommerhuse -47 %

Salgstiderne på de solgte boliger er blevet længere – men et gennemsnitligt boligsalg sker fortsat hurtigt historisk set.

  1. Salgstiden for huse i november er steget fra 103 dage til 110 dage.
  2. For lejligheder fra 67 til 92 dage.
  3. For sommerhuse fra 105 til 112 dage.

Afslaget i prisen, når boligerne handles, er mere end fordoblet på et år – pr. kvm.

  1. Afslaget på et hus er i november steget fra 410 kr. til nu 911 kr.
  2. For en lejlighed fra 687 kr. til 1628 kr.
  3. For sommerhuse fra 764 kr. til 1427 kr.

Priserne på boliger er toppet i 2022, og der er set prisfald de seneste måneder. 

  1. For huse er priserne 4,1 % lavere i november.
  2. For lejligheder er priserne 4,9 % lavere.
  3. For sommerhuse er priserne +4,5 % højere.

Boliger koster fortsat mere end før corona-tiden

  1. En kvm. hus er i november solgt for i snit 16.652 kr. – det er som i foråret 2021.
  2. En kvm. lejlighed koster 32.765 kr. – som i starten af 2021.
  3. En kvm. sommerhus er handlet til 22.522 kr. som i foråret 2022.

Kilde: Boligsiden og Home

FAKTA: Antal handler i alm. fri handel

Enfamiliehuse

Sommerhuse

Ejerlejligheder

 I alt

1992

47172

7812

11273

66257

1993

49517

7387

11791

68695

1994

54713

8300

14492

77505

1995

55577

9245

16312

81134

1996

56222

10132

19054

85408

1997

54977

11055

20964

86996

1998

53523

10575

20671

84769

1999

48959

10449

19615

79023

2000

50965

9505

18613

79083

2001

48929

8975

17439

75343

2002

49618

10583

16819

77020

2003

51245

11482

18083

80810

2004

56951

12503

19405

88859

2005

59888

11610

20380

91878

2006

52564

8900

18205

79669

2007

51686

7624

17256

76566

2008

39702

5420

12760

57882

2009

34276

5354

11169

50799

2010

38987

6124

12653

57764

2011

32200

4892

10768

47860

2012

32556

5617

11837

50010

2013

32945

5693

12559

51197

2014

36135

6063

15237

57435

2015

43121

7087

18740

68948

2016

44074

7778

18445

70297

2017

49248

9682

19489

78419

2018

49935

9481

17728

77144

2019

51905

10669

18025

80599

2020

60781

16363

20583

97727

2021

65857

14242

21602

101701

2022*

     

67123

 Kilde: Home på basis af Danmarks Statistik og  handelsaktivitet ifølge Boligsiden og Home

       

*Note: Ved anslået samlet boligsalg på 34 % under 2021

       

Nøgleord

Kontakter

Michael DalsagerTalsperson - senior kommunikationskonsulent - presseservice & analyse

Tlf:2043 3614mida@home.dk

Billeder

Først op...og så ned på boligmarkedet i 2022. Foto: Palle Skov
Først op...og så ned på boligmarkedet i 2022. Foto: Palle Skov
Download

Information om home a/s

home a/s
home a/s
Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj

+45 86154300http://home.dk/

home-kæden - kort fortalt

home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.

Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.

  • home er en af landets mest kendte ejendomsmæglerkæder
  • home blev stiftet den 1. august 1989
  • home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
  • home har over 900 ansatte
  • home er en franchise-kæde
  • home har ca. 120 franchisetagere
  • home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
  • homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
  • home har særligt uddannede køberrådgivere
  • home har 4 servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.

Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.


Kom godt hjem!

*  Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** medio 2022.

Følg pressemeddelelser fra home a/s

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra home a/s

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum