Københavns Universitet

Russisk indblanding flyttede ikke vælgerne, da Trump blev præsident

Del
Den russiske online-indblanding under USA’s præsidentvalg i 2016 påvirkede hverken holdninger eller vælgeradfærd, viser ny forskning. Den største konsekvens af desinformationen var at snyde amerikanerne til at tro på dens effekt, vurderer forskere.

Tidligere forskning og regeringsundersøgelser har konkluderet, at russisk indblanding var designet til at påvirke amerikanernes stemmeadfærd til fordel for Donald Trump ved USA's præsidentvalg i 2016. Enten ved at flytte stemmer til Trump selv eller ved at opmuntre utilfredse liberale – ofte Bernie Sanders-vælgere – til at stemme på en tredje kandidat eller helt at undlade at stemme.

Hidtil har det dog ikke været muligt at undersøge, om sådanne udenlandske indflydelseskampagner rent faktisk påvirker vælgernes politiske adfærd.

Nu har en gruppe forskere fra København, New York, Dublin og München undersøgt amerikanernes stemmeadfærd og eksponering for russisk desinformation under den amerikanske valgkamp i 2016.

"Samlet set finder vi ingen beviser for, at den russiske desinformationskampagne på sociale medier påvirkede amerikanernes politiske holdninger eller vælgeradfærd," siger Gregory Eady, adjunkt ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, som er hovedforfatter til studiet.

Løb en åben dør ind

Ifølge forskerne nåede den russiske Twitter-kampagne primært ud til en lille gruppe af stærkt partipolitiske republikanere, som næppe skulle overbevises for at stemme på Donald Trump.

"De, der identificerede sig som 'stærke republikanere', blev udsat for omkring ni gange så mange russiske indlæg som dem, der identificerede sig som demokrater eller uafhængige," forklarer Gregory Eady.

Forskerne har benyttet data fra 1.500 respondenters Twitter-feed, indsamlet af YouGov. Respondenterne har delt deres Twitter-kontooplysninger til forskningsformål og besvaret spørgsmål vedrørende deres politiske holdninger og overbevisninger på forskellige tidspunkter under den amerikanske valgkamp i 2016.

Samlet set var den russiske kampagne meget målrettet: 1 % af respondenterne i undersøgelsen modtog 70 % af desinformationen.

Druknede i amerikansk valgdækning

Årsagen til den begrænsede effekt af den russiske indblanding skal måske findes i, at den blev markant overskygget af indhold fra amerikanske nyhedsmedier og politikere.

"I gennemsnit blev amerikanere på Twitter hver dag eksponeret for cirka fire opslag fra russiske Twitter-profiler i oktober 2016. Men i samme periode blev de i gennemsnit eksponeret for 106 opslag fra nationale nyhedsmedier og 35 opslag fra amerikanske politikere," siger Gregory Eady.

Han tilføjer, at andre kilder, såsom tv-kanaler og onlinenyheder, også har medvirket til at overdøve den russiske kampagne.

Ruslands forsøg på at ændre valgets udfald kan imidlertid have haft andre effekter, mener forskerne.

"Selvom den russiske Twitter-aktivitet ikke formåede at flytte vælgernes holdninger, kan den stadig have haft en indflydelse på valget og integriteten af det amerikanske valg ved at overbevise amerikanerne om, at russisk indblanding via sociale medier faktisk var vellykket," vurderer Gregory Eady.

Læs hele studiet, der er udgivet af Nature Communications.

Kontakter

Gregory Eady
Adjunkt, Institut for Statskundskab
Mail: gregory.eady@ifs.ku.dk
Tlf.: +45 35 33 21 62


Simon Knokgaard Halskov
Presse- og kommunikationsrådgiver
Mail: sih@samf.ku.dk
Tlf.: +45 93 56 53 29

Information om Københavns Universitet

Københavns Universitet
Københavns Universitet
Nørregade 10
1165 København K

+45 35 32 26 26https://www.ku.dk/

Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet

Colossal collisions in space send shockwaves through the universe: Gravitational waves break records with new observations15.9.2025 08:06:00 CEST | Press release

Gravitational waves shake the very fabric of the universe when black holes collide. Today we measure these events and use them to understand the cosmos. Now University of Copenhagen researchers and their international collaborators have published a treasure trove of new gravitational waves that may challenge our fundamental understanding of black holes, gravity, and the universe itself. Among them the strongest signal and the largest collision ever recorded.

Kolossale kollisioner i rummet sender chokbølger gennem universet: Tyngdebølger slår rekord med nye observationer15.9.2025 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse

Tyngdebølger rusker i selve universet, når sorte huller kolliderer. I dag kan vi måle disse begivenheder og bruge dem til at forstå universet. Nu har forskere fra Københavns Universitet og internationale kollegaer offentliggjort et overflodhorn af nye tyngdebølge-målinger, der kan udfordre vores fundamentale forståelse af sorte huller, tyngdekraften og universet selv. Blandt dem er det stærkeste signal og det største sammenstød hidtil målt.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye