Udenrigsministeriet

Ruslands ambassadør til samtale i Udenrigsministeriet efter uacceptabel krænkelse af dansk luftrum

Del
Den russiske ambassadør har i dag været til samtale med Udenrigsministeriets politiske direktør. Mødet fandt sted som reaktion på den russiske krænkelse af dansk luftrum den 29. april 2022.

”Det er udtryk for en fuldstændig uacceptabel tilsidesættelse af den internationale regelbog at krænke dansk luftrum. Det har den russiske ambassadør fået at vide i dag i klokkeklare vendinger”, udtaler udenrigsminister Jeppe Kofod.

Luftrumskrænkelsen fandt sted i en situation med øgede spændinger i Europa på grund af Ruslands brutale invasion af Ukraine.

”Det hører ingen steder hjemme uretmæssigt at flyve ind i hinandens luftrum på den måde. Vi har bedt Rusland om at komme med en forklaring. I den situation, vi befinder os i i Europa, er det særligt bekymrende, at russiske fly ikke respekterer landegrænser. Derfor har vi reageret klart og prompte,” udtaler udenrigsminister Jeppe Kofod.

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye