Ruslands ambassadør indkaldt efter brud på dansk luftrum
14.6.2021 11:31:38 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Indkaldelsen er sket som reaktion på de russiske krænkelser af dansk luftrum nær Bornholm den 11. juni 2021.
”At russiske kampfly hele to gange krænker dansk luftrum er et alvorligt og uacceptabelt brud på alle gældende internationale normer og regler for militære flyvninger. Det kan ikke tolkes som andet end en både skændig og fuldstændigt unødigt bevidst provokerende russisk handling. Derfor har vi fra dansk side også reageret klart, skarpt og prompte. Det er selvsagt også noget vi vil drøfte videre med vores allierede,” udtaler udenrigsminister Jeppe Kofod.
Udenrigsministeren ledsager mandag statsministeren til topmøde i NATO. Under topmødet vil udenrigsministeren blandt andet benytte lejligheden til at drøfte de russiske krænkelser med sine udenrigsministerkolleger.
”Det hører – heldigvis – til sjældenhederne, at jeg ser mig nødsaget til at få indkaldt herværende ambassadører. Det er et alvorligt og utvetydigt diplomatisk skridt. Det er blevet gjort fuldstændigt klart for den russiske ambassadør, at den slags provokationsflyvninger må stoppe og at internationale love og regler gælder for Rusland såvel som for alle andre,” udtaler udenrigsminister Jeppe Kofod.
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Dansk udviklingsbistand skaber resultater - for partnerlandene og for Danmark8.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny redegørelse gør status for dansk udviklingssamarbejde i 2025 – et år, hvor den globale udviklingsbistand oplevede det største fald nogensinde på 23 procent. Danmark har valgt en anden kurs og fastholder FN-målsætningen om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 15.00.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 14.00.
Kongeriget Danmarks 7. ICCPR-rapport5.10.2026 14:26:57 CEST | Nyhed
Kongeriget Danmark har fremsendt sin 7. periodiske ICCPR-rapport til FN’s Menneskerettighedskomité. Rapporten kan læses nedenfor.
Børnenes U-landskalender er i handlen: I år hjælper den børn i Rwanda1.10.2026 09:21:34 CEST | Nyhed
Børnenes U-landskalender 2026 er nu i handlen. I år går overskuddet til UNICEFs arbejde med at give børn og familier i Rwanda bedre adgang til rent vand, vacciner og sundhedsydelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
