Ruinart

Ruinart har udviklet fremtidens bæredygtige champagnegaveæske

Del
Bæredygtighed er i højsædet hos champagnehuset Ruinart, som nu lancerer et miljøvenligt alternativ til den traditionelle champagnegaveæske. Den nye second skin æske er resultatet af flere års research: Den består af 100% naturlige træfibre og giver en CO2-reduktion på 60% sammenlignet med tidligere generationer af gaveæsker.

Lanceringen af second skin gaveæsken er baseret på et toårigt research- og udviklingsforløb og syv prototyper. Maison Ruinart kan nu løfte sløret for æsken, hvor formålet er at kunne genbruge materialer og reducere spild uden at ændre på oplevelsen og smagen af champagnen.  

Gaveæskens udseende er inspireret af den måde Maître d'hôtel elegant svøber champagneflasken i en hvid serviet, mens overfladens tekstur har referencer til de historiske vinkældre hos Ruinart Reims. Udviklingen af æsken var dog ikke uden udfordringer for Maison Ruinart: Den første udfordring var at gøre æsken ugennemtrængelig overfor lys, som kan skabe forandringer i vinen - særligt i klare glasflasker. Den anden udfordring lå i at sikre, at æsken kunne beskytte vinen hele vejen frem til smagningen og samtidig tåle at blive flyttet rundt og brugt til service, hvor den fx kan komme i kontakt med vand, uden at miste kvalitet. Da second skin æsken er tilpasset til opbevaring på køl, kan den endda ligge på is i flere timer  

Resultatet af second skin æsken er opnået uden brug af hverken plastik eller lim. Den er skåret i ét stykke, der smyger sig perfekt omkring flasken og med en elegant finish med referencer til den særlig arv fra Ruinart. Æsken er samlet i hånden i det unikke champagneterroir og passer til den enkelte flaske som second skin 

En global tilgang til bæredygtighed 

Bæredygtighed er ikke et nyt fænomen for Ruinart. Hos det næsten 300 år gamle champagnehus har den bæredygtige produktionstilgang domineret dagsordenen, og for 10 år siden tog Ruinart en beslutning om, at bæredygtighed skulle indgå i alle led i Ruinarts métier: Fra produktion og transport til indpakning og kreative samarbejder med kunstnere. I 2015 lancerede Maison Ruinart fx en helt ny og lettere gaveæske, der vejede 50g mindre og dermed sparede mere end 200 tons papir. Samme år afskaffede Ruinart fx alle former for plastikemballage, hvilket gav en besparelse på yderligere 26 tons plastikI dag genanvendes 98,7% af alt affald hos Maison Ruinart i Reims, mens det gælder for 100% af alle biprodukter fra vinproduktionen.  

”Klimaforandringerne forekommer allerede ude i vinmarkerne. Champagneterroiret er kilden til vores høje kvalitet af vinen, og vi har et ansvar for at beskytte og bevare det naturlige miljø”, siger Frederic Panaïotis, kældermester hos Maison Ruinart.   

Lanceringen af second skin gaveæsken er det nyeste tiltag fra Ruinart, hvor målet er at skabe et bæredygtigt alternativ til hele vinindustrien og samtidig øges miljøbevidstheden hos både forbrugere og producenter. Ruinart ønsker at starte en dialog med den brede befolkning for på denne måde at støtte op om udviklingen af en mere bæredygtig industri- og forbrugeradfærd. 

Ruinart Blanc de Blancs 75 cl second skin er tilgængelig i butikkerne fra november 2020. Vejledende udsalgspris: 599 DKK 

Ruinart Brut Rosé 75 cl second skin er tilgængelig i butikkerne fra januar 2021. Vejledende udsalgspris: Ruinart Rosé 75 cl: 579 DKK 

 

Billed- og videomateriale: 

  • Packshotslivsstilsog produktionsbilleder: 
    https://bit.ly/3g9eGYz (link skal indsættes direkte i browser) 

  • GIFs til sociale medier: 
    https://bit.ly/3hdFQij (link skal indsættes direkte i browser) 
     
  • Videoer:
    https://bit.ly/3aL28Wn (link skal indsættes direkte i browser) 

Kontakter

For mere information og billedmateriale kontakt:
Caroline Kjærbye-Thygesen
Mindshare/Hill+Knowlton Danmark
caroline.thygesen@mindshareworld.com
+45 22 33 77 96


Amalie Lerche
Nordic Consumer Engagement Manager, Moët Hennessy
alerche@moethennessy.com
+45 28 98 91 11

Billeder

Vedhæftede filer

Information om Ruinart

Ruinart
Ruinart
Langebrogade 6
1411 København K

32 83 73 60https://www.ruinart.com/en-uk

Ruinart, verdens første champagnehus, blev grundlagt i 1729 i Reims. For Ruinart har udvikling og promovering af det franske ’art de vivre’ været en essentiel del af husets filosofi, siden dets tilblivelse under Oplysningstiden. Indflydelsen fra Frankrig og landets filosofi og kultur, der markerer netop denne tidsperiode, afspejles i den høje kvalitet af vinen fra Maison Ruinart. Netop derfor besluttede huset også, at den sjældne og dyrebare druesort Chardonnay skulle definere Ruinarts cuvéer. 

Elegance, renhed, knowhow og lys er nøgleordene for det historiske hus Ruinart. For Ruinart forbliver den sande kunster husets kældermester; At udvikle en cuvée og blende druer er et sandt kunstværk. Sæson efter sæson foreviger kældermesteren sin unikke knowhow og appellerer til vores sanser og nysgerrighed. Det er alle elementer, der forklarer husets franske og internationale succes, og som bygger videre på Ruinarts dedikation til kunsten, der blev indledt fra champagnehusets grundlæggelse. 

Tilbage i 1896 opfordrede Maison Ruinart den tjekkiske kunster Alphonse Mucha til at producere en plakat, som dengang skabte stor opmærksomhed og sensation. Ruinart fortsætter i dag sit kunstneriske engagement, og hvert år overlades en genfortolkning af Maison Ruinart til en nutidig kunstner. I de senere år har betydningsfulde kunstnere fra mange lande skabt kunstværker inspireret af Ruinart. Blandt dem er Gideon Rubin (Israel), Georgia Russell (Skotland), Jaume Plensa (Spanien), Hubert Le Gall (Frankrig), Erwin Olaf (Holland), Liu Bolin (Kina), Vik Muniz (Brasilien), Emily Mast (USA), David Horvitz (USA) og David Shrigley (England). Ruinarts særlige arv, historie og knowhow deles gennem kunstnernes originale og kreative visioner, hvilket gør Ruinart til et champagnehus, der altid holder sig relevant for nutiden. 

Følg pressemeddelelser fra Ruinart

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye