Guldborgsund KommuneGuldborgsund Kommune

RUC-studerende bidrager med ny viden i større kommunale satsninger

Del
Guldborgsund Kommunes tætte samarbejde med uddannelsesinstitutionerne om at styrke og videreudvikle uddannelsesbyen Nykøbing Falster, tages nu et skridt videre.

Et tæt studentersamarbejde med studerende inden for og uden for geografien tiltrækker ny viden samtidig med, at muligheden for kommende arbejdskraft styrkes. Lige nu tæller samarbejdet både studerende fra Professionshøjskolen Absalon, Zealand – Sjællands Erhvervsakademi, Århus Universitet og RUC. Og det er kun begyndelsen.

Baggrunden for det øgede samarbejde med RUC-studerende er samarbejdsaftalen mellem RUC og Guldborgsund Kommune, som blev indgået for ultimo 2017 og allerede har resulteret i flere konkrete resultater, herunder eksempelvis feltkursus hvor geografistuderende boede i Sakskøbing og fremkom med en række spændende byudviklings-idéer, talentforløb på ungdomsuddannelserne, ph.d.-samarbejde om Guldborgsunds arbejde med bæredygtighed og verdensmål mv.

Og lige nu har samarbejdet mellem RUC og Guldborgsund Kommune resulteret i, at 2 studerende fra Plan, By- og Proces-uddannelsen, har valgt at skrive deres speciale om én af de større kommunale, strategiske, politiske satsninger, nemlig udvikling af havnen i Nykøbing Falster.

”Vi valgte at samarbejde med Guldborgsund Kommune om vores speciale, fordi vi ønskede at få vores metodiske og teoretiske viden i spil i en konkret kontekst”, siger Rikke Sundstrup og Clara Drowe Andreasen supplerer: “Vi er rigtig glade for samarbejdet. Guldborgsund Kommune har været gode til at inddrage os og give konstruktiv sparring om byudvikling og kommunal planlægning. Vi ser meget frem til det fortsatte samarbejde. For at være tæt på og opnå adgang til den daglige sparring, har Rikke og Clara valgt at bo i Nykøbing 3 dage om ugen i hele specialeperioden og også her har de oplevet en god opbakning og hjælp fra kommunen.

Som Rektor for RUC, ser Hanne Leth Andersen, store fordele i, at de studerende undervejs i deres studie arbejder med kommunale udviklingsinitiativer.

”Et samarbejde som dette, hvor vores studerende får lejlighed til at afprøve deres viden og kompetencer i den virkelige verden, er med til at skabe dygtige dimittender. Det styrker deres forståelse for relationen mellem teori og praksis, og det giver dem arbejdsmarkedsrelevante kompetencer. Fra RUC’s side arbejder vi intensivt for at opbygge denne slags muligheder, og her er Guldborgsund Kommune en engageret samarbejdspartner, der tager godt imod vores studerende”, siger Hanne Leth Andersen.

Borgmester John Brædder kvitterer for det gode samarbejde med RUC og er glad for, at det også resulterer i samarbejde med studerende.

”I disse år, hvor manglen på kvalificeret arbejdskraft bliver større og større, har det afgørende betydning for os, at vi får mulighed for at opnå kontakt med studerende, der lige om lidt står overfor at skulle vælge, hvor de skal bo og arbejde. Og samtidig kan vi jo se, at Rikke og Clara kommer til at bringe ny, spændende viden, der kan kvalificere arbejdet med vores store strategiske udviklingsinitiativer, så vi ser flere fordele i samarbejdet. Som jeg ser det, er det jo win-win for alle involverede”, slutter John Brædder.

På baggrund af de allerede opnåede resultater, vil Guldborgsund Kommune fortsætte med at styrke samarbejdet med studerende fra viden- og uddannelsesinstitutioner i og uden for området.

FOTO: Borgmester John Brædder, Rektor Hanne Leth Andersen, specialestuderende Rikke Sundstrup og Clara Drowe Andreasen

For yderligere information kontakt:

Borgmester John Brædder på tlf.: 2518 0390
Rektor Hanne Leth Andersen på tlf.: 2778 2838

Billeder

Information om Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37
4800 Nykøbing F

54 73 10 00http://www.guldborgsund.dk/

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye