Royalt besøg var spækket med OL-stemning
14.6.2023 15:02:04 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse

Næsten 2.000 elever fra landets 5.-klasser var onsdag den 14. juni samlet til Skole OL-finalens anden dag for at dyste i seks ud af Skole OL’s ni sportsgrene: Atletik, bowling, bueskydning, cricket, dans og orienteringsløb. Finalen afholdes hver dag for et nyt klassetrin den 13.-16. juni i bedste olympiske stil med både indmarch, olympisk ild, nationalsang og præmieoverrækkelse. Og onsdag var programmet suppleret med et ganske særligt besøg fra H.K.H. Kronprinsen, som blev mødt af et jubelbrøl, da han skød legene i gang med et 2 km motionsløb og en peptalk fra scenen.
Skole OL skal inspirere til et aktivt børneliv
Kronprinsen har før besøgt Skole OL til bl.a. kvalifikationsstævnet i atletik og til finalen, dengang atletik var den eneste Skole OL-sportsgren. I dag er Skole OL landsdækkende og rummer hele ni sportsgrene. Efter de fire finaledage vil næsten 7.000 børn have været i aktion alene til finalen. Før det deltog over 50.000 skoleelever i Skole OL-sæsonen, herunder de indledende kvalifikationsstævner.
”I Danmarks Idrætsforbund har vi en målsætning om, at endnu flere børn vokser op med idrættens fællesskaber som en naturlig del af deres fritid. For idræt styrker trivslen for børn og unge, og gennem Skole OL møder børnene en bred vifte af sportsgrene i børnehøjde, som skal booste bevægelsesglæden og motivere børnene til et aktivt liv – både i og uden for skolen. Derfor glæder det mig også meget, at Kronprinsen bakker op om denne begivenhed, som jeg oplever som noget ganske særligt,” siger formand for Danmarks Idrætsforbund, Hans Natorp, der også var til stede til finalen.
Børn fører an for Kronprinsen
Kronprinsen fik efter åbningsceremonien lov til at prøve kræfter med både bueskydning og cricket, ligesom han hilste på nogle af de i alt ca. 500 både børn og voksne, som arbejder som frivillige til finalen. Turen rundt på festivalpladsen gik også forbi en række unge fra FGU (Forberedende Grunduddannelse), som de sidste par måneder på kreativ vis har hjulpet Skole OL med at genbruge materialer fra tidligere år til fx den olympiske fakkel, siddepuder mv.
Til at føre an på rundvisningen for Kronprinsen var børneværter fra Ungerådet i Billund Kommune.
”At de lokale børn og unge er med på denne måde, er helt naturligt for os i her i kommunen. Billund er nemlig Børnenes Hovedstad, og vi deler sammen med Skole OL en vision om, at børn bedst udvikler sig og lærer gennem leg og bevægelse. Til finalen har vi derfor involveret børnene og de unge i kommunen og givet dem mulighed for at være medværter,” siger borgmester i Billund Kommune, Stephanie Storbank.
Om Skole OL
Skole OL er Danmarks officielle olympiske lege for skoleelever fra 0.-8. klasse og en appetitvækker på dansk idrætsforeningsliv. Alle sportsgrene i Skole OL formidles i børnehøjde på en sjov og anderledes måde med udgangspunkt i de tre børneolympiske værdier: Fællesskab, Færdighed og Fairplay. Til finalen deltager i år næsten 7.000 skoleelever fra 4.-8. klasse, 178 skoler fra 59 forskellige kommuner. Over 50.000 skoleelever har deltaget i hele Skole OL-sæsonen, herunder de indledende kvalifikationsstævner.
Danmarks Idrætsforbund (DIF) står bag Skole OL, som støttes af Nordea-fonden, TrygFonden, Billund Kommune og Ole Kirk’s Fond. Salling Group (repræsenteret ved Bilka) bidrager med et sponsorat til Skole OL, og Danish Crown sponserer aftensmad til de overnattende børn til finalen. Herudover samarbejder Skole OL med flere specialforbund og kommuner.
Nøgleord
Kontakter
Hans NatorpFormand for Danmarks Idrætsforbund
Tlf:31444015hna@dif.dkBilleder

Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.700 idrætsforeninger og godt 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
DANSKE ATLETER KLAR TIL OL-ÅBNING6.2.2026 14:04:12 CET | Pressemeddelelse
Denise Dupont og Jesper Jensen Aabo er fanebærere, når en stor gruppe danske atleter fredag aften deltager ved åbningen af vinter-OL i Milano Cortina 2026
Inge fra Ikast-Brande er Danmarks Sejeste Idrætslærer3.2.2026 15:10:00 CET | Pressemeddelelse
Inge Dinis Jensen har undervist i idræt i 38 år. Nu er hun blevet kåret som Danmarks Sejeste Idrætslærer 2025 – en pris fra DIF Skole OL og Dansk Skoleidræt, der hvert år hylder landets mest dedikerede idrætslærere.
Natorp: Guld over hele linjen1.2.2026 19:38:22 CET | Pressemeddelelse
DIF’s formand, Hans Natorp, gratulerer både håndboldlandsholdet med EM-guldet, og DanskHåndbold med et arrangement til den store guldmedalje.
Ti talenter nomineret til Årets Fund i dansk idræt28.1.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årets Fund uddeles af Team Danmark, Danmarks Idrætsforbund og Politiken og er med sine 96 år Danmarks ældste idrætspris. Ti nominerede kandidater er netop offentliggjort.
Jubilæumsår bliver også rekordår for DIF DM-ugen27.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når DIF DM-ugen til sommer fejrer sin femårs fødselsdag, bliver det med rekord mange sportsgrene på programmet. Atleter fra ikke færre end 47 sportsgrene skal kæmpe om guldet og hyldes som Danmarks bedste.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
