Royal Run kommer til Aabenraa
9.11.2022 09:02:00 CET | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse

Der bliver lagt op til en folkefest, når Aabenraa næste år for første gang skal lægge gader til den royale motionsbegivenhed Royal Run, som finder sted 2. pinsedag 29. maj 2023. Aabenraa Kommunes borgmester, Jan Riber Jakobsen, glæder sig over, at den efterhånden traditionsrige begivenhed for første gang kommer til Aabenraa.
-Jeg ser frem til et brag af en folkefest i Aabenraas gader, som skal være med til at promovere Aabenraa som både en sund kommune og ikke mindst en kommune, som går op i at dyrke breddeidrætten, hvor alle har mulighed for at være med uanset alder, køn, seksualitet og race samt fysiske og psykiske forudsætninger, siger Aabenraa Kommunes borgmester, Jan Riber Jakobsen.
Folkefest for alle
Selvom navnet Royal Run betyder kongeligt løb, behøver man ikke at løbe for at være med. Borgmesteren opfordrer derfor alle til at ”løbe med” eller på andre måder bakke op om begivenheden.
-Det fantastiske ved Royal Run er, at alle kan være med, og derfor er arrangementet også i god tråd med Aabenraa Kommunens fokus på breddeidræt. Men uanset om man løber, går eller hepper med fra sidelinjen, håber vi, at alle vil støtte op om Royal Run i Aabenraa, så det bliver til den store folkefest, som der er lagt op til.
Kongeligt besøg
Med enten H.K.H. Kronprinsen eller H.K.H. Kronprinsessen i spidsen er der lagt i ovnen til folkefest, hvor deltagerne får mulighed for både at løbe eller gå distancer helt ned til en mil (1,609 km), eller bare deltage i folkefesten. Royal Run arrangeres i et samarbejde mellem DGI og DIF, og i Aabenraa er det den lokale afdeling af DGI, som er med til at arrangere Royal Run, og her er man allerede begyndt at tælle ned til dagen.
-Vi er enormt stolte og beærede over, at DGI Sønderjylland sammen med Aabenraa Kommune er en del af Royal Run 2023. Aabenraa kommer til at danne en fantastisk ramme for det her store event, og vi er sikre på, at de sønderjyske foreninger kommer til at bakke rigtig godt op om endnu et royalt løb i Sønderjylland, udtaler formand for DGI Sønderjylland, Hanne Lene Haugaard.
Tilbage til Sønderjylland
Royal Run blev første gang afviklet i forbindelse med H.K.H. Kronprinsens 50 års fødselsdag i 2018, og har sidenhen gået sin sejrsgang i flere byer i Danmark og resten af Rigsfælleskabet.
Sidste gang Royal Run var i Sønderjylland var i 2021, da Sønderborg var værter for den royale motionsbegivenhed, og blandt andet derfor ser Danmarks Idrætsforbund frem til, at begivenheden vender tilbage til Sønderjylland.
-Vi har i år gerne villet tilbage til det sønderjyske, for var der noget sønderjyderne er gode til, da vi afholdt Royal Run i Sønderborg i 2021, så var det at stable en stor folkefest på benene. Det glæder vi os naturligvis til at opleve igen i Aabenraa, siger administrerende direktør i Danmarks Idrætsforbund og medlem af Royal Runs styregruppe, Morten Mølholm Hansen.
Royal Run i fem byer
Royal Run finder næste år sted i København/Frederiksberg, Nykøbing Falster, Nyborg, Herning og så altså også i Aabenraa.
Om Royal Run
- Royal Run afholdes 2. pinsedag, den 29. maj 2023
- Royal Run 2023 finder sted i Aabenraa, Herning, Nyborg, Nykøbing Falster og København/Frederiksberg.
- Royal Run ’22 blev afholdt 2. pinsedag i Aalborg, Aarhus, Kolding, Næstved og København/Frederiksberg. Her deltog 91.763.
- Royal Run blev første gang afholdt i 2018 i anledning af H.K.H. Kronprinsens 50-års fødselsdag.
- Man kan løbe og gå distancerne One mile (1,6 km), 5 km og 10 km.
- Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet – som DIF og DGI står bag – og Dansk Atletik. TV 2 og Regionerne er mediepartner på Royal Run, og TrygFonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere.
- Tilmelding og information: https://www.royalrun.dk/vaertsbyer/aabenraa
Kontakter
Jan Riber Jakobsen
Borgmester, Aabenraa Kommune
Tlf. 29 32 25 30
Mail: jrj@aabenraa.dk
Thomas Sørensen
Direktør, DGI Sønderjylland
Tlf. 79 40 45 01
Mail: thomas.soerensen@dgi.dk
Morten Mølholm
Administrerende direktør, DIF
Tlf. 21 66 37 74
Mail: mmh@dif.dk
Kasper Stoof
Kommunikationskonsulent, Aabenraa Kommune
Tlf. 27 50 70 19
Mail: ksje@aabenraa.dk
Billeder
Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Klar til næste skridt i trepartssamarbejdet: 2026 bliver året, hvor arbejdet med at omsætte omlægningsplanen begynder26.3.2026 13:37:09 CET | Pressemeddelelse
Lokal Trepart Vidå‑Kruså har nu afholdt årets første møde og er officielt konstitueret. Samarbejdet mellem landbruget, Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen Sønderjylland og kommunerne Haderslev, Tønder, Sønderborg og Aabenraa fortsætter med samme brede opbakning som hidtil.
Aabenraa Kommune fortsætter med at skabe Det Gode Liv26.3.2026 10:10:02 CET | Pressemeddelelse
Et enstemmigt Byråd har onsdag aften vedtaget Aabenraa Kommunes kommuneplanstrategi – Det Gode Liv 2039. Strategien forfølger muligheder, der udspringer af Aabenraa Kommunes førerposition i den grønne omstilling, ambitioner om at blive en endnu bedre bosætningskommune og ikke mindst fortsat udnyttelse af vores infrastruktur og placering som Danmarks port til Europa.
Aabenraa Kommunes borgmester indtræder i KL’s bestyrelse16.3.2026 14:36:32 CET | Pressemeddelelse
På KL’s topmøde 2026 er Aabenraa Kommunes borgmester, Jan Riber Jakobsen, blevet valgt ind i KL’s bestyrelse for valgperioden 2026-2030.
Flere forbedringer i sundheden blandt borgere i Aabenraa Kommune6.3.2026 08:37:55 CET | Pressemeddelelse
Flere borgere i Aabenraa Kommune lever sundere. Det fremgår af sundhedsprofilen ”Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark”, som netop er offentliggjort. Der er, i lighed med resten af regionen, også udpeget nogle udfordringer i sundheden blandt Aabenraa Kommunes borgere.
Aabenraa Kommune tager historisk skridt i den grønne omstilling26.2.2026 13:36:34 CET | Pressemeddelelse
Byrådet i Aabenraa Kommune besluttede i går at anmode Arwos Holding A/S om at etablere et nyt anpartsselskab til Teknisk Vand. Samtidig vedtog Byrådet at indskyde 20 millioner kroner til selskabet. Teknisk Vand er en forudsætning for at lykkes med den grønne omstilling, og det er samtidig en nyskabende måde at udnytte blandt andet spildevandet på og samtidig beskytte grundvandet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



