Royal Run: H.K.H. Kronprinsesse Mary løber med i Nykøbing Falster
Når Royal Run bliver skudt i gang den 29. maj i Nykøbing Falster, får tusindvis af deltagere og publikummer selskab af H.K.H. Kronprinsesse Mary, der selv hopper i løbeskoene.

I samarbejde med foreninger, frivillige og andre lokalaktører er Guldborgsund Kommune i gang med at forberede den helt store fællesskabsfest i Nykøbing Falster. Den 29. maj lyder startskuddet til Royal Run, og deltagere og publikummer får selskab af H.K.H. Kronprinsesse Mary til det store motionsevent.
Formand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget ved Guldborgsund Kommune, Ole K. Larsen, ser frem til det royale besøg:
”Finere gæster får vi ikke, og jeg glæder mig til, at vi skal vise H.K.H. Kronprinsesse Mary, deltagere, frivillige, publikummer og alle der ser med, hvor fantastisk et sted, Nykøbing Falster og hele Guldborgsund er.”
Ole K. Larsen glæder sig især til at vise de mange fællesskaber frem for kronprinsessen:
”Den eneste måde vi kan holde så stor en fest på, er at gå sammen med foreninger, frivillige og andre relevante samarbejdspartnere. Det er fællesskaberne, der gør Royal Run i Nykøbing Falster muligt, og netop de fællesskaber glæder vi os til at vise frem.”
Under 2.500 startnumre tilbage
Over 7.500 har allerede sikret sig et startnummer til Royal Run i Nykøbing Falster, hvor kronprinsessen løber med. Startnumre kan købes via www.royalrun.dk
Om Royal Run
- Royal Run afholdes 2. pinsedag, den 29. maj 2023.
- Royal Run ’23 finder sted i Aabenraa, Herning, Nyborg, Nykøbing Falster og København/Frederiksberg.
- Der var tilmeldt 91.732 deltagere til Royal Run ’22.
- Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet – et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik. TV 2 og Regionerne er mediepartner på Royal Run, og Trygfonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere.
- Tilmelder man sig inden 12. april, får man tilsendt sin startpakke
- Tilmelding og information: royalrun.dk
Om Bevæg dig for livet
Idræt og motion bidrager positivt til vores sundhed og trivsel, og derfor skal Danmark være verdens mest aktive nation. Det er visionen i den største partnerskabsaftale i dansk idræts historie, som er indgået mellem Danmarks Idrætsforbund og DGI med støtte fra Nordea-fonden og TrygFonden. Foreløbigt er der indgået aftaler med 25 såkaldte visionskommuner, og mange konkrete initiativer er sat i søen inden for en lang række idrætsgrene.
Kontakter
Laurids ErhardsenKommunikationsmedarbejder
Tlf:25182619lerh@guldborgsund.dkOle K. LarsenFormand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget
Tlf:25 18 03 98byokl@guldborgsund.dkBilleder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Millioner skal skabe større vild mangfoldighed1.2.2023 05:07:00 CET | Pressemeddelelse
Flagermus, oddere og endnu mere vildskab på kommunens egne grønne områder. Det er en del af temaerne for de projekter, som i år får del i Guldborgsund Kommunes biodiversitetspulje.
Flere udsatte borgere kan snart få hjælp på botilbuddet Fjordvang i Guldborgsund30.1.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Socialudvalget i Guldborgsund Kommune har besluttet at etablere flere pladser på botilbuddet Fjordvang ved Saxenhøj. Det sker som led i en investeringsplan for socialområdet.
Ny forskønnelse og sammenhæng i Nykøbing F bymidte26.1.2023 11:08:19 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune begynder til foråret på anden etape af områdefornyelsen i bymidten i Nykøbing. Hvor 1. etape handlede om en fornyelse af selve Torvet, så vil 2. etape fokusere på gaderne omkring, så der skabes en bedre sammenhæng mellem gaderne i bymidten. Samtidig vil en meget omtalt del af Torvet også blive ændret.
Næsten 100 foreninger og organisationer i Guldborgsund Kommune får økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde26.1.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Socialudvalget og Ældre og Omsorgsudvalget i Guldborgsund Kommune har i år givet økonomisk støtte for over 1,3 millioner kroner til det frivillige sociale arbejde. Regnbuen, en nystiftet lokalgruppe på Lolland-Falster, er en af de glade modtagere.
Partnerskab skal sikre arbejdskraft til lokale virksomheder23.1.2023 13:19:23 CET | Pressemeddelelse
Et tæt partnerskab med lokale virksomheder skal sikre unge de bedste muligheder for at få en uddannelse og komme i arbejde, og samtidig sikre arbejdskraft til lokale virksomheder. Indsatsen er igangsat af Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget, som forventer gode resultater af det nye samarbejde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum