Roskilde vil holde festival for erhvervsuddannelserne
10.5.2023 11:26:38 CEST | SkillsDenmark | Pressemeddelelse

”I Roskilde går vi efter at skabe en forrygende stemning af festival omkring DM i Skills. Dyrskuepladsen er gearet til de helt store events. Her får vi plads til alle de unge, som kommer og snuser til, hvor fantastisk dygtig man kan blive med en faglært uddannelse – og så er det lige ved siden af hjemmebanen for Roskildes erhvervsuddannelser,” siger borgmester i Roskilde Kommune, Tomas Breddam.
Siden det i februar blev besluttet, at DM i Skills 2024 skal foregå i Roskilde, har planlæggerne haft travlt. Der er blevet målt op i detaljer og vurderet hvordan fagene kan få plads. Valget er faldet på Dyrskuepladsen, hvor der er rigelig plads til både konkurrencedeltagere, præsentation af fagene, logistik – og alle de mange gæster fra hele Sjælland.
”Vi er meget glade for beslutningen om at afholde DM i Skills på Dyrskuepladsen – det giver en masse positive muligheder. Vi har fået gode erfaringer med at afholde DM i en teltby, da vi var i Kalundborg Kommune i 2022, og vi kommer til at skrue endnu mere op for ambitionerne i 2024. DM i Skills 2024 bliver et brag af en festival, hvor vi kommer til at fejre landets største talenter i nogle flotte rammer”, siger formand for SkillsDenmark, Søren Heisel.
”Vi ser frem til at sætte erhvervsuddannelserne på dagsordenen i Roskilde og hele Region Sjælland. Vi håber DM i Skills i Roskilde kan få flere unge på Sjælland til at se de mange muligheder, som erhvervsuddannelserne giver." siger næstformand for SkillsDenmark, Michael Boas Pedersen.
DM i Skills 2024 afholdes 18. – 20. april på Dyrskuepladsen i Roskilde. Her vil de største talenter fra godt 45 forskellige fag konkurrere i finalen om at blive Danmarksmester. SkillsDenmark forventer ca 50.000 besøgende, der kan opleve de mange forskellige erhvervsuddannelser.
For yderligere information:
Kommunikationschef Roskilde Kommune: Rikke Houkjær tlf: 4265 4717
Kommunikationschef SkillsDenmark: Rudi Damkjær tlf: 2092 3464
Billeder
Information om SkillsDenmark
Følg pressemeddelelser fra SkillsDenmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SkillsDenmark
Vinderne af DM i Skills 2026 er kåret25.4.2026 16:22:00 CEST | Pressemeddelelse
Klapsalverne og hurraråbene har lydt. Knapt 300 talentfulde unge fra 48 forskellige konkurrencefag har gennem de seneste tre dage kæmpet om guldet – og nu er medaljerne uddelt.
Mumle åbner DM i Skills 2026 i Hjørring22.4.2026 14:15:51 CEST | Pressemeddelelse
Når DM i Skills 2026 skydes i gang, bliver det med både energi, stjernestøv og skarpt fokus på fremtidens faglærte. Åbningsceremonien finder sted onsdag den 22. april kl. 19.00 i Park Vendia i Hjørring.
Presseinvitation: Velkommen til DM i Skills 202620.4.2026 16:17:06 CEST | Pressemeddelelse
DM i Skills 2026 bliver skudt i gang ved en flot Åbningsceremoni onsdag den 22. april kl. 19.00 i Fiberhallen i Park Vendia, Hjørring.
Storm ramte DM i Skills – men arrangementet står klar som planlagt9.4.2026 18:53:05 CEST | Pressemeddelelse
To uger før DM i Skills 2026 byder op imod 50.000 gæster velkommen i Hjørring, ramte stormen "Dave" Nordjylland. Flere af de store telthaller, der skal huse danmarksmesterskaberne blev beskadiget og et af teltene på 20x150 meter blev totaltskadet og blæste væk. SkillsDenmark, Hjørring Kommune og Ørsted Telte har knoklet i døgndrift siden da, og det er nu lykkes at genskabe eventområdet.
Videnskonference onsdag: EuroSkills Herning 2025 har løftet erhvervsuddannelsernes status24.2.2026 08:47:24 CET | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til vidensdelingskonference på Christiansborg den 25. februar 2026. EuroSkills Herning 2025 påvirkede unges og forældres syn på erhvervsuddannelserne – ny undersøgelse dokumenterer effekt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



