Roskilde Museum inviterer: Vær med til at forvandle gamle tøjstumper til kunsttæppe
11.8.2021 07:30:00 CEST | ROMU | Pressemeddelelse

”Det formuldede tæppe” bliver det første, der møder publikum i den kommende særudstilling. Det bliver knyttet, syet og vævet sammen af gamle tekstiler - af t-shirts, lagener, bukser, kjoler og gardiner, stofrester og andet tekstil, som er samlet ind fra Roskildes genbrugsbutikker.
”Vi vil gerne invitere folk til at være med til at skabe en vildt voksende, levende, ordløs fortælling” fortæller kunstneren Rune Fjord, der sammen med makkeren Esben Horn, er udstillingsdesigner på særudstillingen.
Det bliver en ”fortælling” i skiftende farver, materialer og kvaliteter: I begyndelsen af tæppet vil mug- eller mos-agtige strukturer brede sig ud over materialer som hør og uld. Det repræsenterer de forgængelige smuler, arkæologerne finder fra oldtiden. Men længere henne ad tæppet er der mere og mere tekstil, som har ”overlevet”. Læder bliver blandet ind i tæppet og leder tanken hen på noget middelalderligt. Først henne i enden begynder mere farvestrålende og syntetiske tekstiler at indtage tæppet.
”På den måde bliver tæppet en slags skraldets tidslinje og et billede på den udstilling, man skal op at se”, forklarer Rune Fjord.
Et museum i tæt samarbejde med byen
De sækkevis af slidte og frasorterede tekstiler, der skal indgå i tæppet, kommer fra både enkeltpersoner og fra Roskilde bys genbrugsbutikker. Butikker, der udover at indsamle penge til godgørende formål, arbejder for at give tøj og andre genbrugsvarer længere liv til gavn for klimaet.
Det er ikke tilfældigt, at Roskilde Museum inviterer alle til at være med til at skabe en så væsentlig del af udstillingen, fortæller museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen:
”Vi vil ikke kun være et museum for – men også med byens borgere. Det er vigtigt for os at invitere indenfor og med, når vi laver udstillinger. Det gør vi her ved at indgå samarbejder med genbrugsbutikkerne og ved at lade alle, der har tid og lyst, bidrage til vores kommende udstilling ved at være med til at skabe ”Det formuldede tæppe” i de to workshops. Et tæppe, der - ligesom resten af den kommende udstilling - både peger tilbage i historien og ind i den fælles fremtid ved at tematisere genbrug, forbrug og affaldshåndtering.”
Kunsten åbner nye veje
Det er heller ikke tilfældigt, at det er to kunstnere, som sammen med museet og borgerne skal skabe udstillingen. For kunst kan noget særligt – også når det gælder om at forstå fortiden eller forholde sig til aktuelle problemstillinger:
”Der sker noget andet, når vi går kunstnerisk og sanseligt til værks, end når vi bruger ord eller videnskab til at forklare verden omkring os. Når vi er sammen om at skabe noget; når vi mærker tekstilerne mellem fingrene, lugter materialernes forskellige dufte og oplever den stoflige fortælling tage form, så kan vi sammen åbne for andre veje til forståelsen af både vores fælles fortid og de aktuelle problemstillinger, vi mennesker kæmper med i dag,” fortæller Rune Fjord.
Tæppeprojektet er støttet af Roskilde Kommunes Miljøpulje.
Tak til Roskilde bys genbrugsbutikker for at levere tekstilaffald til tæppet.
Udstillingen ”Forvandlinger – fortællinger om affald” åbner 30. september og sætter fokus på, hvordan vi aktuelt og historisk har håndteret affald. Den er et bidrag til en aktuel og alvorlig problematik omkring forbrug og klima og er dermed en stemme blandt mange, der tager del i diskussionerne omkring klodens tilstand, bæredygtighed og menneskets rolle heri.
Tid, pris og sted
21. august i tidsrummet kl. 10-16.
1. september i tidsrummet kl. 17-21.
Det er GRATIS at deltage. Deltag, så længe du har tid og lyst.
Medbring gerne kasserede tekstiler; strømper, nylonstrømper, tæpper, gardiner, duge, blondeundertøj, skummadrasser, hynder – det hele kan bruges.
Tilmeld dig på romu@romu.dk - skriv gerne ca. hvornår og hvor mange, I kommer.
Yderligere information:
Dorthe Godsk Larsen, dorthegodsk@romu.dk, mobil 29 32 74 93
Rune Fjord, rf@runefjord.dk, mobil 40 92 21 67
Esben Horn, horn@10tons.dk, mobil 51 94 71 48
Related links
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Godsk Larsen
Museumsinspektør, formidling
Roskilde Museum
dorthegodsk@romu.dk
+ 45 27 26 83 88
Stine BlegvadRedaktør
Tlf:+45 24 26 61 72stinebleg@romu.dkBilleder

Information om ROMU
Museumsorganisationen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum Færgegården, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Fond giver fem millioner til at styrke sårbare børn og unges møde med kulturarven3.3.2026 08:20:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan gør man kulturarv tilgængelig for endnu flere børn og unge? Liljeborgfonden har givet en stor donation til Formidlingsfonden bag kulturarven ved Roskilde Domkirke, som sammen med ROMU og Kulturens Analyseinstitut skal udvikle, teste og analysere aktiviteter særligt for udsatte børn og unges møde med kultur- og verdensarv.
Musik, mod og fællesskab: Rockmuseet markerer kvindernes internationale kampdag med tre stærke arrangementer2.3.2026 08:10:00 CET | Pressemeddelelse
Dicte og A Mess er to af navnene på programmet, når Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK i marts sætter fokus på kvindelige stemmer, rollemodeller og fællesskaber i musikbranchen.
Cobe vinder konkurrence om Roskilde Domkirke Verdensarvscenter5.2.2026 11:15:00 CET | Pressemeddelelse
Det bliver arkitektfirmaet Cobe, der skal stå i spidsen for at omdanne dele af Det Kongelige Palæ i Roskilde til verdensarvscenter for Roskilde Domkirke. Cobe vandt udbuddet med et forslag, der nænsomt omdanner de historiske bygninger til et moderne besøgscenter.
Fest, fræs og fastelavn - ROMU holder endnu mere åbent i vinterferien27.1.2026 09:15:44 CET | Pressemeddelelse
Museumsorganisationen ROMU slår dørene op for museumsoplevelser i både uge 7 og 8 - uanset kommune. De åbne museer byder også på familieaktiviteter med alt fra racerskole til skattejagt om ”Kongegravens hemmeligheder”, fra popfest og fastelavn til leg med lys og mørke. Det meste i begge uger.
Kæmpestor måne får verdenspremiere til Lysfesten i Roskilde8.1.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Lysfesten i Roskilde byder på en vaskeægte verdenspremiere, når kunstner Maj D præsenterer værket One Moon. Den store, glitrende måne er lavet af genbrugsmaterialer, som bidrager til kunstværket med hver deres historie.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
