Roskilde hylder Lise Nørgaard med mindevandring
9.1.2023 14:22:06 CET | ROMU | Pressemeddelelse
Lise Nørgaard var om nogen ikke bare sine forældres datter, men også Roskildes barn.
Derfor går Roskilde Kommune og Roskilde Museum nu sammen med flere andre aktører om at mindes Lise Nørgaard og den uomtvistelige betydning, hun har haft for byen.
Det sker særligt med en mindevandring mandag den 16. januar. Her kan man i næsten bogstavelig forstand gå i hendes fodspor. Desuden tager Roskilde Museum en række initiativer, som i de kommende uger sætter Lise Nørgaards liv og virke ind i en historisk sammenhæng.
Roskildes borgmester Tomas Breddam, der også er bestyrelsesformand for ROMU, som driver Roskilde Museum, siger:
”Lise Nørgaard er en stor inspiration for virkelig mange i Roskilde. Mange af hendes bøger, artikler, fortællinger og tv-serier tager afsæt i Roskilde og har givet rigtig mange gode oplevelser – samtidig med at Lise Nørgaard som person også har inspireret til at få maksimalt ud af livet”.
Borgmesteren byder velkommen og afslutter mindevandringen, hvor deltagerne blandt andet kommer forbi Lise Nørgaards første barndomshjem, faderens købmandsforretning, Roskilde Dagblad og statuen, der blev rejst i 2010 for hende på Algade. Undervejs vil en række forskellige repræsentanter for Roskildes kultur- og handelsliv holde korte taler om bysbarnets betydning.
Mindevandringen, der begynder i Bibliotekshaven og slutter på Roskilde Museum, er gratis at deltage i, men det er nødvendigt at tilmelde sig arrangementet på Billetto.
At mindevandringen for skaberen af den elskede tv-serie Matador holdes netop i Roskilde er ingen tilfældighed.
”Selvom Korsbæk var fiktion, så lagde Lise Nørgaard aldrig skjul på, at inspirationen i høj grad kom fra livserfaringer med rod i Roskilde. Hun begyndte sin livsbane her og har også valgt at blive stedt til hvile her. Tilhørsforholdet til Roskilde var og er noget ganske særligt”, siger museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard fra Roskilde Museum, der ser frem til at slå dørene op for flere aktiviteter om det berømte bysbarn.
Flere måder at mindes Lise Nørgaard
Har man ikke mulighed for at deltage i den gratis mindevandring den 16. januar, skal man således ikke fortvivle.
Allerede dagen efter begynder en hel serie af byvandringer, som inkluderer besøg på museet. Der er tale om en udvidet rute, der også kommer omkring flere af butiks- og magasinhistorierne på Algade.
Samme aften, tirsdag den 17. januar, indleder museet en foredragsrække om Lise Nørgaard, og første foredrag er med den kendte journalist Cecilie Frøkjær.
Ved det næste foredrag, 1. februar, er det den lokale journalist og forfatter Henrik Denman, som fortæller om Lise Nørgaard, og 9. februar er det historiker Peter Johan Yding Brunbech, som giver Matador en kærlig overhaling.
Dertil kommer, at Roskilde Museum på prominent plads genudstiller det meget roste portrætmaleri af Lise Nørgaard, som den lokale kunstner Lars Rasmussen i 1990’erne netop skabte som et bidrag til Roskilde Museums samling – en idé, Lise Nørgaard først stillede sig undrende over for: ”Var det ikke bedre, I udstillede mit skelet”, var hendes reaktion ifølge kunstneren.
Roskilde Bibliotekerne fremhæver over for brugerne den brede vifte af udgivelser og bøger, som Lise Nørgaard står bag. Roskilde Arkiverne har lagt fotos af steder fra Lise Nørgaards ungdom på hjemmesiden.
Tilmelding til Roskilde Museums mindevandringer, foredrag mv. kan tilgås via Roskilde Museums hjemmeside og billetto.
Pressen velkommen ved mindevandring og særarrangement
I direkte forlængelse af mindevandringen i Roskilde den 16. januar vil portrætmaleriet af Lise Nørgaard, skabt af Lars Rasmussen, blive præsenteret ved et arrangement for særligt indbudte – og er derefter en del af museets udstilling for offentligheden.
Pressen er velkommen ved arrangementet, der begynder kl. 15:30 på Roskilde Museum.
Pressen bedes tilmelde sig til såvel mindevandring som særarrangement til Stine Blegvad, på mail stinebleg@romu.dk eller telefon 24 26 61 72.
Kontakter
Stine BlegvadRedaktørROMU
Kommunikation, presse, sociale medier
Morten Thomsen HøjsgaardMuseumsdirektørROMU
Tlf:40 17 84 16mortenth@romu.dkBilleder
Links
Information om ROMU
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.
ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Få meget mere sommer for pengene med ROMUs brandvarme sommertilbud26.6.2026 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Tilbring sommeren med vikinger, købmænd og rockstjerner – det er ikke så dyrt, som det lyder. Med en stor sommerkampagne lover ROMU nemlig en stribe stærke oplevelser til halv pris hele sommeren. Så tag familien under armen og planlæg en indholdsrig, men budgetvenlig ferie.
Aqua kommer på kulturarvs-museum25.6.2026 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
14 millioner solgte albums taler deres tydelige sprog. Aquas debutalbum ’Aquarium’ fra 1997 er ikke til at komme udenom i dansk musikhistorie. Derfor dykker Rockmuseet nu ned landets største musikalske eksport-eventyr fra 90’erne lige fra Tølløse til Tokyo.
Tag med på en tidsrejse til middelalderen midt i Roskildes historiske centrum24.6.2026 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Roskilde Middelalderdage vender tilbage den 3. og 4. august med masser af sjove aktiviteter, en sanselig oplevelse af middelalderens lyde og dufte og endnu mere formidling af en periode, hvor Roskilde var en af landets vigtigste danske byer.
Fem stærke hold skal konkurrere om at skabe udstillingerne til Roskilde Domkirke Verdensarvscenter17.6.2026 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for at skabe medrivende publikumsoplevelser i det kommende Roskilde Domkirke Verdensarvscenter har været overvældende. Ud af et stærkt, internationalt felt er der nu valgt fem gode hold, der skal konkurrere om opgaven med at vække verdensarven til live frem mod åbningen.
Fra racerbiler til Beatles-skitse: Nyt ROMU-årsskrift åbner til museets maskinrum16.6.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ROMUs årsskrift, der samler op på det forgangne år, er på gaden. Her kan læserne blandt andet dykke ned i historien om Paul McCartneys håndtegnede Sgt. Pepper-skitse, nye forskningsprojekter og det omfattende arbejde med at bevare museets mere end 278.000 genstande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

