Dansk Fjernvarme

Ros til regeringen for ny eksportstrategi

Del

Dansk Fjernvarme roser regeringen for med udviklingen af en samlet eksportstrategi for energiområdet at sætte fokus på nogle af nærmarkederne, der rummer stort potentiale.

I en kommentar til offentliggørelsen af regeringens planer om en ny og samlet eksportstrategi siger direktør i Dansk Fjernvarme Kim Mortensen:

- På trods af, at vi i Danmark længere har haft uofficiel rekord i eksport af cleantech-løsninger, så gemmer energi- og forsyningssektoren på et fortsat meget stort potentiale. Det er derfor meget tilfredsstillende, at regeringen nu vil samle indsatsen i en fælles strategi på tværs af sektorer, så vi kan drage nytte af hinandens styrker og muligheder, siger Kim Mortensen.

Dansk Fjernvarme udgav tidligere på året, sammen med Dansk Industri, DBDH og tænketanken Grøn Energi en ny eksportstrategi på fjernvarme og køleområdet. Strategien viste blandt andet at de danske virksomheder forventer, at eksporten af fjernvarme og køling vil vokse fra 6,6 mia. kr. i 2016 til 10,7 mia. kr. i 2025 – en stigning på 60%. Samtidig vil der skulle ansættes 2.400 nye medarbejdere i branchen for at klare efterspørgslen.

En anden ting som industriens eksportstrategi viste var, at virksomhederne ser de danske nærmarkeder som de vigtigste i forhold til at øge afsætningen af fjernvarme og køling.

- Det er især positivt, at regeringen vil opruste eksportindsatsen mod nærmarkederne Tyskland og England. Netop de to lande sammen med Holland er ifølge de danske virksomheder de markeder, rummer det største potentiale for afsætningen af fjernvarme og kølerelaterede produkter.

Nøgleord

Kontakter

Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme, +45 4021 2220 – eller kmo@danskfjernvarme.dk

Information om Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme
Merkurvej 7
6000 Kolding

76308000http://danskfjernvarme.dk

Dansk Fjernvarmes medlemmer leverer i dag varme til mere end 1,6 millioner danske boliger eller cirka 64 procent af alle hjem. Varmen produceres af de mere end 400 fjernvarmeselskaber, fordelt over hele landet, der er medlem af Dansk Fjernvarme. Omkring 40 af dem er kommunale forsyninger, der samlet tegner sig for 50 procent af fjernvarmeleverancen. Den anden halvdel af fjernvarmen produceres af omkring 350 andelsselskaber.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum