Ros til psykiatrioplæg
Trods stor, politisk bevågenhed, grundige udredningsarbejder, et utal af rapporter, planer, retningslinjer og indsatser, har der manglet en klar vision og prioritering af psykiatrien i Danmark. Det skal de 37 indsatsområder, som Sundhedsstyrelsen i dag har fremlagt, lave om på.
”25 procent af den totale sygdomsbyrde er psykiske lidelser, og dermed er det den mest udbredte sygdomsbyrde. Det er mænd og kvinder, unge og gamle fra alle dele af vores samfundslag. Alligevel har området været nedprioriteret og derfor er det godt at se, at Sundhedsstyrelsens med sit oplæg har ambitiøse, fremtidsorienteret mål for en ny 10-års plan for psykiatrien,” siger Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif.
”Det er dog helt afgørende, at den politiske aftale følger en kommende 10-års plan for psykiatrien til dørs med samme helhedsorienterede og vedvarende fokus - og medfølgende økonomi, der kan sikre, at psykiatrien kan gennemgå samme positive udvikling, som vi har set på kræftområdet gennem de seneste 15 år.”
Planen lægger vægt på to målgrupper, der hurtigst skal sikres en forbedret indsats: Tidlig indsats til børn og unge samt styrket indsat til mennesker med de sværeste psykiske lidelser.
”En fjerdedel af alle psykiske diagnoser stilles inden man fylder 14 år, og tre fjerdedel af alle psykiske diagnoser stilles inden, patienten er fyldt 24 år. Netop derfor er tidlig opsporing og relevant behandling af psykiske lidelser hos børn og unge helt afgørende – særligt når vi ser en stigning i antallet af børn med mental mistrivsel eller tegn på psykiske lidelse. Børn og unge, der rammes af en psykisk lidelse fortjener at blive mødt med tidlig diagnostik og henvisning til et behandlingstilbud af høj kvalitet, så barnet og den unge kan komme godt videre ind i voksenlivet. Derfor er det med stor interesse, at vi ser et øget fokus på de unge”, siger koncernchefen.
Det glæder hendes desuden at læse, at Sundhedsstyrelsen med sit faglige oplæg ønsker, at sikre mere lighed i sundhed for mennesker med psykiske lidelse, da vi ved, at psykiatrien er i dag præget af stor ulighed.
”Det kommer bl.a. til udtryk i utilstrækkelige forebyggende og tidlige indsatser, der er en væsentlig årsag til den overdødelighed og sygelighed, vi ser for mennesker med psykiske lidelser. Derfor er det vigtigt, at mennesker med psykisk sygdom sikres samme tilgængelighed til sundhedsfremmende og forebyggende tilbud som alle andre, ligesom det er afgørende, at der sikres sammenhæng mellem det psykiatriske og somatiske sundhedsvæsen, så mennesker med psykiske lidelser, sikres de samme behandlingstilbud for somatisk sygdom. Det vil medvirke til at mindske overdødeligheden, ” siger Ida Sofie Jensen.
Det dog helt afgørende, at vi styrker den evidensbaserede viden og udvikling på tværs af fagområder og sektorer gennem den kliniske forskning, hvis vi skal vi sikre udvikling og kvalitet i indsatsen for mennesker med psykiske lidelse. I denne sammenhæng er det afgørende, at der er bedre adgang til data, som kan understøtte forskning og udvikling af området, understreger Ida Sofie Jensen til sidst.
Kontakter
Anne Cathrine PiiPressekonsulentLif
Tlf:22329099acp@lif.dkInformation om Lif Lægemiddelindustriforeningen
Lif er brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark. Fællesnævneren er, at Lifs medlemmer alle udvikler nye innovative lægemidler til forebyggelse og behandling.
Når forskning, udvikling og innovation omsættes i sundhed, vækst, arbejdspladser og velstand er det til gavn for hele det danske samfund.
Lif arbejder derfor for, at foreningens medlemmer kan forske, udvikle, producere, markedsføre, distribuere og informere om nye og bedre lægemidler.
Følg pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Ny analyse: Økonomi er grund til, at patienter ikke henter deres recepter19.12.2023 09:34:38 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse viser, at 13 procent af de adspurgte patienter i en spørgeskemaundersøgelse har undladt at hente receptpligtig medicin i det forgangne år. Analysen er gennemført i regi af en arbejdsgruppe under Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed blandt medlemmerne af fem patientforeninger.
Analyse: Mere nej end ja til nye kræftbehandlinger i Danmark5.10.2023 15:17:30 CEST | Pressemeddelelse
Der bliver sagt mere nej tak end ja tak til ny kræftmedicin. Kun 37 procent af nye kræftlægemidler anbefales af medicinrådet.
Længe ventet løft til sundhedsvæsenet23.5.2023 11:31:37 CEST | Pressemeddelelse
Planer om en kræftpakke V, løft af sundhedsvæsenet rammer og bedre håndtering af kroniske sygdomme er fremlagt som en del af regering sundhedspakke. Sundhedsvæsenet har lidt længe, så det glædeligt, at der er fokus på forbedringer nu, lyder det fra Lif om regeringens store ambitioner for sundhedsvæsenet.
Stabil pris på apoteksmedicin17.5.2023 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne oplever ikke de samme stigninger på apoteket som de ellers har oplevet på strøm, varme og fødevarer.
Ny europæisk lovgivning forsinker kliniske forsøg8.5.2023 10:40:54 CEST | Pressemeddelelse
Kliniske forsøg bliver forsinket og patienter får længere udsigt til at deltage i forsøg. Det er to af konsekvenserne ved ny forordning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum