Røgfri skoletid: Sejr for unges sundhed
9.8.2021 06:00:00 CEST | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse
Når eleverne på landets gymnasier og erhvervsskoler i denne uge møder efter ferien, så er det slut med at tænde en cigaret, dampe på e-cigaretten eller lægge et stykke snus op under læben i løbet af skoledagen.
Røgfri skoletid på ungdomsuddannelser er et lovkrav fra 31. juli, og det gælder alle produkter med tobak og nikotin, der ikke er godkendt som lægemidler - både på skolens område og uden for matriklen. Det glæder Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse:
- Det er en kæmpe sejt for unges sundhed, at alle ungdomsuddannelser nu får røgfri skoletid. Vi ved, at rygning mange steder er et socialt samlingspunkt for eleverne, og at en del unge begynder at ryge eller ryge mere, når de starter på en ungdomsuddannelse. Det vil ikke være tilfældet, nu hvor røgen kommer ud af skoledagen.
En hel del ungdomsuddannelse har allerede indført røgfri skoletid på eget initiativ, men nu kommer der altså ens regler for alle.
En gave til skolerne
Blandt rektorer og direktører på ungdomsuddannelser er der stor opbakning til lov om røgfri skoletid. En rundspørge på landets ungdomsuddannelser viser, at knap 9 ud af 10 ledere hilser loven velkommen. En af dem er Jesper Østrup, direktør på Roskilde Tekniske Skole:
- Loven om røgfri skoletid er en gave til skolerne. Vi har efterspurgt fælles regler længe, for når vi har en lov, der gælder alle, så er der ikke noget at diskutere, siger han.
Eleverne på Roskilde Tekniske Skole er allerede informerede om de nye regler, og skolen står klar til at hjælpe, hvis nogen har behov for hjælp til rygestop. Det samme gælder skolens ansatte, da det er besluttet, at den røgfri skoletid skal gælde alle som færdes på skolen.
Mange steder gælder reglerne også ansatte
En del ungdomsuddannelser gør som Roskilde Tekniske skole, og lader reglerne gælde de ansatte, der ellers ikke er omfattet af loven. Ifølge undersøgelsen gælder det omkring 7 ud af 10 uddannelsessteder.
- Havde vi skrevet loven, så gjaldt den også for ansatte. Et eller andet sted er det et forkert signal at sende, at vi forbyder noget for elever, men ikke for ansatte. Desuden ved vi, at unge lærer af den adfærd, vi voksne har. Derfor er jeg glad for, at så mange på eget initiativ lader reglerne gælde også for ansatte, siger Jesper Fisker.
Han forudser, at røgfri skoletid vil betyde et dyk i andelen af unge, der ryger, og at også professionshøjskoler og andre uddannelsesretninger i fremtiden også vil få røgfri skoletid.
Om undersøgelsen
Dataindsamling
Kræftens Bekæmpelse har i samarbejde med Danske Gymnasier (DG) og Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier (DEG) udarbejdet spørgerammen. DG og DEG har stået for dataindsamlingen blandt deres respektive medlemmer. Det betyder, at undersøgelsen er besvaret af rektorer og direktører. Data er indsamlet i juni 2021 med en svarprocent på 62 pct. (140 ud af 225).
Resultater
Hvad er din holdning til røgfri skoletid?
- Meget god ide/God ide = 89 %
- Hverken god eller dårlig idé = 8 %
- Dårlig idé/Meget dårlig idé = 4 %
Synes du, at den nye lovgivning om røgfri skoletid burde gælde både elever og ansatte?
- Ja = 87 %
- Nej = 11 %
- Ved ikke = 2 %
Indfører din skole røgfri skoletid for både elever og ansatte?
- Ja = 69 %
- Nej = 6 %
- Vi har allerede røgfri skoletid for både elever og ansatte = 20 %
- Har ikke besluttet = 5 %
Oplever du, at der er opbakning til røgfri skoletid blandt de ansatte/underviserne?
- I høj grad = 65 %
- I nogen grad = 32 %
- I mindre grad = 3 %
- Slet ikke = 0%
Har I inddraget eleverne i at få skabt en ny pausekultur?
- Ja = 76 %
- Nej = 24 %
Kontakter
Kontakt
• Kræftens Bekæmpelses pressetelefon: 35 25 75 00
• Roskilde Tekniske Skole: Jacob Christiansen, kommunikationschef, 22 68 67 90
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Stort nyt studie: Seksuelle senfølger efter kræft er meget udbredte - det overrasker forsker4.4.2026 10:04:27 CEST | Pressemeddelelse
4 ud af 10 kvinder og 1 ud af 3 mænd, der har haft kræft, har ikke haft sex det seneste år. Det viser det hidtil største studie af seksuelle senfølger efter kræft.
Slut med frugt- og colasmag i snus30.3.2026 14:59:18 CEST | Pressemeddelelse
Fra onsdag er det ulovligt at sælge og købe nikotinposer med søde smage af fx frugt, cola eller lakrids. En rigtig god nyhed - men vi skal gøre endnu mere for vores børn og unge, siger Kræftens Bekæmpelse.
Musik For Livet: Fællessang til fordel for børn med kræft26.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse vil med fællessang samle Danmark og samtidig rejse penge til indsatsen ’Kræft er ikke for børn’. Bl.a. Mads Langer går på scenen i den gode sags tjeneste og kalder initiativet en ’kærlighedskrig’.
Ny forskning: Mange alvorlige senfølger efter lungekræft - derfor skal cigaretter koste mindst 120 kroner22.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange kæmper med alvorlige senfølger efter lungekræft. Kræftens Bekæmpelse: Hæv prisen på tobak og nikotin!
Ny rapport afliver myte: Ældre rygere vil gerne stoppe20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at et stigende antal ældre gerne vil kvitte tobakken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
