Ingeniørforeningen, IDA

Rødkilde-piger klar til finalen i Science Cup

Del

Et hold fra Rødkilde Gymnasium har sikret sig en finaleplads i Ingeniørforeningens opfinderkonkurrence

Med en udvikling af et par træningsbukser med indlagt kinesio-tape ved knæene har et hold fra Rødkilde Gymnasium i Vejle snuppet en plads i finalen i IDA opfinderkonkurrence Science Cup, der afholdes 14. maj i København.

De holdningsregulerende træningsbukser vinder, fordi kinesio-tapen, der blandt andet aflaster musklerne og reducerer hævelser og inflammatoriske tilstande bruges af mange sportsudøvere, og integrationen i træningsbukserne derfor er en original idé, der løser et meget aktuelt problem. Desuden lægger dommerne vægt på, at Cecilie Norup, Rima Seraj og Shamayel Shirzai har udført mange gode og meget relevante øvelser og forsøg, hvor naturvidenskaben bliver anvendt.

Nu kan de glade vindere fra Rødkilde Gymnasium se frem til at dyste mod ni andre hold fra resten af landet ved finalen i Science Cup den 14 maj i Ingeniørforeningen i København

På billedet ses fra venstre: Cecilie Norup, Rima Seraj og Shamayel Shirzai

 Fakta om Science Cup

Science Cup er Ingeniørforeningens opfinderkonkurrence i biologi, kemi, fysik, teknologi og naturgeografi for gymnasieelever i 2. g i stx og htx, hvor eleverne skal præsentere deres naturvidenskabelige og innovative opgaver om et produkt, der kan løse et hverdagsproblem.

I år kæmper 386 gymnasieelever om en plads i Science Cup finalen. IDA har modtaget over 100 rapporter fra 15 forskellige gymnasier. De opgaver, der er godkendt, er inviteret til en regional finale på en virksomhed i deres lokalområde. Her skal de konkurrere mod deltagere fra andre gymnasier. Vinderne af de ti regionale finaler går direkte videre til den landsdækkende finale den 14. maj 2018 i Ingeniørforeningen.

Kontakter

Ulrik Frandsen 23 65 09 69

Billeder

Information om Ingeniørforeningen, IDA

Ingeniørforeningen, IDA
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V

33 18 48 48http://ida.dk/

Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum