Røde Kors samler næsten 13 mio. kroner ind i skyggen af usikkerhed, stigende priser og energikrise
2.10.2022 19:27:29 CEST | Røde Kors | Pressemeddelelse
Første søndag i oktober møder man tusindvis af frivillige Røde Kors indsamlere på gader og stræder, og også i år var mange mennesker på gaden med raslebøsser og mobile pay-koder til fordel for Røde Kors’ sociale indsatser i Danmark og nødhjælpsarbejde ude i verden. Det endelige resultat foreligger først i løbet af mandagen, men prognosen peger på, at det samlede beløb lander på lige under 13 mio. kroner – 2,5 mio. kroner under sidste års resultat.
”Situationen taget i betragtning er vi meget taknemmelige over, at danskerne igen i år har vist stor opbakning til Røde Kors’ arbejde. Det er ikke til at komme uden om, at alle kigger en ekstra gang på pengene for tiden, og det har været sværere at rekruttere indsamlere. Set i det lys, er det et flot resultat”, siger Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors.
Hjælp til udsatte børn og børn i krig
Pengene fra årets indsamling går bl.a. til at kunne fortsætte Røde Kors’ indsatser i Ukraine – indsatser, som har udgjort en stor del af Røde Kors’ arbejde og ikke mindst fyldt meget i danskernes bevidsthed det seneste halve år.
”Men netop i den situation er det vigtigt, at vi får penge, der kan anvendes på at hjælpe andre steder i verden”, påpeger Anders Ladekarl.
De indsamlede midler fra Røde Kors Indsamlingen søndag kommer også til at hjælpe børn i Afghanistan og krigstraumatiserede familier i Yemen. Der vil også blive afsat penge til at hjælpe udsatte børn i Danmark.
”Vi ser tilbage på et år, hvor danskerne har engageret sig i overvældende grad. Det er dét engagement, som også gør, at vi kan yde den hjælp til børn og voksne på flugt i Ukraine, som vi gør. Men der er fortsat enormt brug for hjælp, ikke mindst nu hvor vi ser ind i en vinter, der kan blive rigtig kold”, siger Anders Ladekarl og retter en varm tak til alle, som gik på gader og stræder for Røde Kors:
”Hver eneste indsamler, der går med, gør en stor forskel for, at Røde Kors er i stand i til hjælpe der i verden og herhjemme, hvor behovet er størst”, siger Anders Ladekarl.
Datoen for næste års Røde Kors-indsamling er søndag 1. oktober 2023.
Kontakter
For henvendelser kontakt Røde Kors’ pressetelefon:
3529 9699
Røde Kors.dk/presse
Information om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Røde Kors inviterer til familiedag og folkemøde i Fruens Bøge25.5.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 31. maj inviterer Røde Kors fynboer til en stor familiedag på Engen og i revyteltet i Fruens Bøge. Arrangementet er en del af fejringen af Røde Kors’ 150-års jubilæum i Danmark og byder på musik, debat, aktiviteter og fællesskab, og alle kan være med helt gratis.
Røde Kors Aarhus siger tak til AGF: Guldsofa indbragte 85.000 kr. til udsatte og sårbare mennesker i Aarhus24.5.2026 11:50:41 CEST | Pressemeddelelse
Den ikoniske guldsofa fra TV 2-programmet Totalfodbold blev doneret til Røde Kors Aarhus og sat på auktion hos Bruun Rasmussen. Nu er auktionen afsluttet med et imponerende resultat
NY ANALYSE: Økonomisk trængte familier har ikke råd til kriseforsyninger, og mange frygter krig og forsyningskollaps10.5.2026 10:19:27 CEST | Pressemeddelelse
Markant flere økonomisk trængte borgere har ikke opbygget et hjemmeberedskab i tilfælde af en krise sammenlignet med den generelle befolkning. Rapporten fra Røde Kors bygger på svar fra modtagere af julehjælp og viser en bekymrende ulighed i hjemmeberedskabet og en meget stor utryghed blandt landets mest sårbare familier
Klar til beredskabsugen? Nye forløb klæder eleverne på til kriser30.4.2026 14:21:58 CEST | Pressemeddelelse
Kom ”HELT SIKKERT” fra start med gratis undervisningsmaterialer til beredskabsugen.
H.M. Kongen ønskede Røde Kors tillykke med 150 år: I er fortsat den neutrale part i nogle af verdens sværeste konflikter24.4.2026 16:54:17 CEST | Pressemeddelelse
Kong Frederik hilste på frivillige fra Røde Kors og mindedes egne oplevelser på rejser med organisationen: ”Det gør indtryk at møde mennesker, der kæmper for at overleve”
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
