Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse klar med fælles håndsrækning til særligt udsatte
30.3.2020 14:18:34 CEST | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse
Corona påvirker i disse uger os alle. Men dem, der er særligt udsatte for smitte og derfor i isolation eller karantæne, står med en ekstra udfordring. For hvordan kan man handle, lufte hund eller hente medicin på apoteket, når man skal blive hjemme? Det har både Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse gode bud på.
Sammen om hjælp til udsatte
Røde Kors har oprettet et hjælpenetværk med flere end 16.000 frivillige, der står klar til at hjælpe mennesker, der ikke har nogen tæt på, der kan træde til med en hjælpende hånd. Kræftens Bekæmpelse har udviklet appen ’Sammenholdet’, der organiserer de hjælpende kræfter hos dem, der har brug for hjælp og som har et netværk at trække på. De to organisationer går nu sammen for at få informationen om de to tilbud bredere ud, så flere kan få hjælp.
- Der er stort behov for støtte til dem, der lige nu er isolerede. Røde Kors er klar med hjælpen, derfor er det afgørende, at vi når ud til dem, der kan have gavn af vores tilbud. Ved at gå sammen med Kræftens Bekæmpelse når vi ud til flere, end vi gør hver for sig. Der ligger en stor styrke i at stå sammen lige nu, siger generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl.
Især ældre og personer, der i forvejen er alvorligt syge, kan have brug for en ekstra hånd, når de ikke selv kan komme uden for deres bolig. Også mennesker, der er smittet med Covid19 og derfor ikke kan komme ud, kan have brug for hjælp.
Alle skal have tilbud om hjælp
De to organisationer håber med den fælles indsats at nå ud til nye målgrupper.
- Vi står i en ekstraordinær situation, hvor der er brug for særlig hjælp til sårbare. Det er afgørende, at vi som hjælpeorganisationer rækker hånden ud til alle, der kan have glæde af vores tilbud, så ingen står alene i denne svære tid, siger Jesper Fisker, direktør i Kræftens Bekæmpelse.
I den kommende tid vil Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse fortælle om begge hjælpetilbud på sociale medier, i nyhedsbreve og på websider. Målet er at gøre det nemmere for dem, der har brug for støtte, at finde frem til de hjælpemuligheder, der findes.
Om Hjælpenetværket
Hjælpenetværket matcher isolerede med frivillige, der kan hjælpe med indkøb, hundeluftning, pakke- og medicinafhentning eller andre praktiske gøremål. Netværket er målrettet ældre og særligt udsatte i isolation og mennesker smittet med coronavirus eller i karantæne.
Læs mere om Hjælpenetværket
Om Sammenholdet
I appen Sammenholdet kan man nemt kommunikere og koordinere hjælp, hvis man selv eller en, man kender, er i isolation eller karantæne. Man opretter sit eget netværk og inviter familie og venner via appen. Her kan man oprette opgaver, som medlemmerne i netværket melder sig til.
Læs mere Sammenholdet
Nøgleord
Kontakter
Kontakt:
• Røde Kors pressetelefon: 35 29 96 99
• Kræftens Bekæmpelse pressetelefon: 35 25 74 00
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Slut med frugt- og colasmag i snus30.3.2026 14:59:18 CEST | Pressemeddelelse
Fra onsdag er det ulovligt at sælge og købe nikotinposer med søde smage af fx frugt, cola eller lakrids. En rigtig god nyhed - men vi skal gøre endnu mere for vores børn og unge, siger Kræftens Bekæmpelse.
Musik For Livet: Fællessang til fordel for børn med kræft26.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse vil med fællessang samle Danmark og samtidig rejse penge til indsatsen ’Kræft er ikke for børn’. Bl.a. Mads Langer går på scenen i den gode sags tjeneste og kalder initiativet en ’kærlighedskrig’.
Ny forskning: Mange alvorlige senfølger efter lungekræft - derfor skal cigaretter koste mindst 120 kroner22.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange kæmper med alvorlige senfølger efter lungekræft. Kræftens Bekæmpelse: Hæv prisen på tobak og nikotin!
Ny rapport afliver myte: Ældre rygere vil gerne stoppe20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at et stigende antal ældre gerne vil kvitte tobakken.
Skræmmende: 160.000 børn og unge bruger snus18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse efterlyser fokus i valgkampen og er med til at lancere en kampagne rettet mod de unge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
