Røde Kors

Røde Kors: Nu kan unge igen tage førstehjælpskurser og få færdiggjort kørekortet

Del
Mange unge mennesker har siden nedlukningen af Danmark mistet udsigten til at få deres kørekort. Det fordi førstehjælpskurser og kørekortundervisning i hele landet blev lukket ned. Men nu er førstehjælpskurser igen åbnet op og de unge strømmer til Røde Kors for at tage førstehjælpskurser og dermed få deres kørekort.

Da Danmark lukkede ned i marts, fik køreskoleelever aflyst deres førstehjælpskursus. Pludselig kunne de ikke færdiggøre deres kørekort, da førstehjælpsundervisning er et krav, når man tager kørekort. Røde Kors melder nu, at de igen kan åbne for førstehjælpskurser og det er til stor glæde for de unge køreskoleelever.

”Det er meget tydeligt at mærke på mine kursister, at de er utrolig lettede og glade over, at de nu endelig kan komme videre og få taget deres kørekort,” siger førstehjælpsinstruktør i Røde Kors, Andreas Lyman.

Hos Røde Kors er de også glade for igen at kunne tilbyde køreskoleelever og danskere i øvrigt førstehjælpskurser.

”Det er fantastisk, at vi nu igen kan afholde kurser. Ikke kun for de unge der glæder sig til at få deres kørekort, men for hele Danmark. For nu kan vi igen få udbredt kendskabet til førstehjælp i den danske befolkning. Det skaber tryghed og redder liv,” siger chef for førstehjælp i Røde Kors, Jakob Østerbye.

Den 21. april meldte Dansk Førstehjælpsråd ud, at kursusudbydere som blandt andre Røde Kors nu igen kan afholde førstehjælpskurser, hvis de implementerer en række nye hygiejne-tiltag. Det betyder, at deltagerantallet er sat ned til ni personer, hvor man normalt kan være op til 16 personer, og dermed kan kursisterne holde de påkrævede to meters afstand. Og samtidig bliver øvelsesdukker sprittet grundigt af mellem hver kursist, og der er krav om hyppig håndvask. De nye retningslinjer er nøje planlagt efter sundhedsmyndighedernes retningslinjer.

Andreas Lyman, førstehjælpsinstruktør i Røde Kors bekræfter dette.

”Jeg har netop afholdt det første kursus efter de nye retningslinjer, og det er gået over al forventning. Kursisterne er meget engagerede og super gode til at holde afstand og få sprittet både øvelsesdukker og hænder af.”

Røde Kors oplever netop nu en stor efterspørgsel på førstehjælpskurser fra køreskoleelever og har pt. slået kurser op i alle landets regioner. Røde Kors regner med i løbet af sommeren at være oppe på fuld kapacitet igen, så alle køreskoleelever kan snart se frem til at finde et kursus helt tæt på, hvor de bor.

Kontakter

Jakob Østerbye, jaoes@rodekors.dk, 20 49 10 86


Røde Kors’ pressetelefon, 35 29 96 99


Førstehjælpsinstruktør Andreas Lyman, tlf.: 25 85 41 80

Information om Røde Kors

Røde Kors
Røde Kors
Blegdamsvej 27
2100 København Ø

+45 35 25 92 00https://www.rodekors.dk/

Info om Førstehjælp i Røde Kors:

Røde Kors underviser ca. 100.000 personer i førstehjælp årligt via 88 lokale Røde Kors afdelinger. Størstedelen af kursisterne er køreskoleelever og derudover ansatte på virksomheder og i institutioner.

Al overskud fra salget af førstehjælpskurser går ubeskåret til arbejdet med at udbrede kendskabet til førstehjælp i Danmark og til Røde Kors’ katastrofeindsats.

Følg pressemeddelelser fra Røde Kors

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Røde Kors

Når lovgivning møder praksis - hvordan flygtninge, frivillige og sagsbehandlere navigerer mellem integration og hjemrejse13.3.2024 06:00:00 CET | Presseinvitation

Røde Kors, DRC Dansk Flygtningehjælp og Københavns Universitet holder den 18. marts konference på Christiansborg. Her præsenterer forskerne den nyeste viden om, hvordan paradigmeskiftet i dansk udlændinge- og integrationspolitik påvirker flygtninge, frivillige og sagsbehandlere. Vi spørger, hvor det stiller flygtninge og integrationen i dag, og hvordan vi styrker deres betingelser i en hverdag, der er mærket af midlertidighed og uvished.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye