Røde Kors mangler flere end 1.300 indsamlere til på søndag
Lige nu mangler der flere end 1.300 indsamlere til Røde Kors Indsamlingen på søndag d. 2. oktober. Der samles blandt andet ind til katastroferamte børn i Ukraine, Yemen og Afghanistan, der har behov for livreddende hjælp samt børn, der vokser op i udsatte familier i Danmark.
Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, har for nyligt besøgt Ukraine og set de mange mennesker, der fortsat er ramt af krig og er på flugt fra deres hjem. Behovet for hjælp er stort. Han håber derfor, at endnu flere melder sig som indsamlere til på søndag.
”Hver eneste indsamler, der går med, og hver eneste rute, vi får dækket, gør en vigtig forskel. Der er lige nu mange katastrofer og konflikter omkring os, og det hele kan føles håbløst og ude af vores hænder. Men ved at melde dig som indsamler og gå med i tre timer, så kan du handle,” siger Anders Ladekarl.
Hver en krone tæller
På én indsamlingsrute bliver der smidt cirka 1.000 kroner i indsamlingsbøssen. 1.300 indsamlere betyder altså 1,3 millioner kroner mere at hjælpe for både her i Danmark og ude i verdens brændpunkter.
”Hver og en, som samler ind på søndag, gør en mærkbar forskel. Det kan give økonomisk trængte familier herhjemme et pusterum og redde liv for mennesker i krig og katastrofer verden over,” siger Anders Ladekarl.
For de 1.000 kr. en indsamler typisk samler ind på en rute, kan Røde Kors give:
- En hel måneds livreddende mad til 20 katastroferamte børn
- 20 varme tæpper til børn og voksne på flugt
- Akut lægehjælp til 4 sårede, der har brug for en ambulance
- 6 måneders støtte til et barn i en udsat familie i Danmark
- En vigtig og oplevelsesrig dag på en ferielejr for 3 udsatte børn i Danmark
Meld dig som indsamler på rødekors.dk/indsamler eller telefon 7010 0000
Nøgleord
Kontakter
For henvendelser kontakt Røde Kors’ pressetelefon:
3529 9699
Røde Kors.dk/presse
Billeder
Information om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Marie fra Lejre kåret til Årets Førstehjælper efter at have reddet sin mand fra druknedød20.3.2024 10:40:05 CET | Pressemeddelelse
Da Marie på en ferie i Thailand finder sin mand Bue livløs i vandkanten, reagerede hun hurtigt og fik liv i Bue igen. Marie er derfor kåret til Årets Førstehjælper 2024.
Når lovgivning møder praksis - hvordan flygtninge, frivillige og sagsbehandlere navigerer mellem integration og hjemrejse13.3.2024 06:00:00 CET | Presseinvitation
Røde Kors, DRC Dansk Flygtningehjælp og Københavns Universitet holder den 18. marts konference på Christiansborg. Her præsenterer forskerne den nyeste viden om, hvordan paradigmeskiftet i dansk udlændinge- og integrationspolitik påvirker flygtninge, frivillige og sagsbehandlere. Vi spørger, hvor det stiller flygtninge og integrationen i dag, og hvordan vi styrker deres betingelser i en hverdag, der er mærket af midlertidighed og uvished.
Ny interaktiv film skal sætte fokus på krigens regler7.3.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Røde Kors’ nye interaktive film, ’If War Comes To You’, blander elementer fra gaming, læring og film for at invitere et bredt publikum ind i de dilemmaer, der rammer i kølvandet på krigens virkelighed. En indsigt, der er mere relevant end nogensinde.
Kæmpe interesse for Vinterhjælp fra Røde Kors27.2.2024 12:33:48 CET | Pressemeddelelse
På under tre døgn har mere end 12.700 børnefamilier i Danmark søgt og fået tildelt Vinterhjælp fra Røde Kors i form af 1.000 kroner
Røde Kors åbner for økonomisk akutpulje: Fra i dag kan udsatte børnefamilier søge vinterhjælp20.2.2024 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange børnefamilier i Danmark har været hårdt ramt af en lang periode med høj inflation og stigende fødevarepriser. Og for mange er det fortsat svært at få råd til hverdagen. Fra i dag kan familierne søge støtte fra økonomisk akutpulje hos Røde Kors
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum