Røde Kors

Røde Kors i opråb: ”Vi mangler 1000 indsamlere til på søndag”

Del
Røde Kors mangler akut 1000 indsamlere på søndag den 6. oktober, hvor der samles ind til mennesker uden et hjem.
Foto: Peter Sørensen
Foto: Peter Sørensen

Røde Kors mangler akut 1000 indsamlere til på søndag, for at nå op på niveau med sidste års indsamling. Med få dage til indsamlingen for folk uden trygt hjem i Danmark og i katastrofer i verden er Røde Kors’ generalsekretær Anders Ladekarl nu ude med et sidste opråb for at få de sidste til at melde sig som indsamlere.

”Hver indsamler gør en stor forskel for et menneske uden hjem. Uden nok indsamlere bliver der lidt mindre hjælp at dele ud. Min bøn er derfor, at de sidste 1000 får meldt sig,” siger generalsekretær i Røde Kors Anders Ladekarl.

Der er ledige ruter over hele landet og garanti for en meningsfuld dag, hvor man sammen med andre gør en mærkbar forskel for nødlidende mennesker både herhjemme og i nogle af de mest svært tilgængelige egne af verden.

Svarer til 1 million

En indsamler samler i gennemsnit 1.000 kr. ind. så 1000 manglende indsamlere betyder, at der er 1 million kroner mindre at hjælpe for.

Indsamlingen går blandt andet til familier i Yemen, der ikke har råd til mad og medicin. Efter mange år med borgerkrig er Yemen ramt af verdens største humanitære katastrofe. For en million kroner kan Røde Kors give mad til 1.000 familier i fire måneder.

Herhjemme vil nogle af de indsamlede midler gå til sygdomsramte hjemløse, så de ikke bliver udskrevet til gaden, og voldsudsatte kvinder, der har været på krisecenter.

Indsatsen fra 1000 indsamlere kan eksempelvis give 6 måneders støtte til 1.000 voldsudsatte kvinder og deres børn i Danmark.

Man kan melde sig som indsamler hos Røde Kors på www.rødekors.dk/indsamler eller telefon 7010 0000.

Nøgleord

Kontakter

For henvendelser kontakt Røde Kors’ pressetelefon:


3529 9699
Røde Kors.dk/presse

Billeder

Foto: Peter Sørensen
Foto: Peter Sørensen
Download
Foto: Jacob Nielsen
Foto: Jacob Nielsen
Download

Links

Information om Røde Kors

Røde Kors
Røde Kors
Blegdamsvej 27
2100 København Ø

+45 35 25 92 00https://www.rodekors.dk/

Flere end 17 millioner frivillige i 191 lande udgør kernen i Røde Kors. Alene i Danmark er vi over 32.000 frivillige.

Røde Kors har gennem sin 150 år gamle historie bygget på den samme idé. Vi hjælper mennesker i nød uden at skele til nationalitet, etnicitet eller religion.

Vi er en neutral organisation, der er uafhængig af partipolitik. Men vi har holdninger og taler de sårbares sag.

Næsten 200.000 danskere støtter vores arbejde. Nogle giver et månedligt bidrag. Andre støtter os med et beløb, når katastrofen rammer. Vi sikrer, at jeres penge bruges fornuftigt, dér hvor de gør allermest gavn.

Følg pressemeddelelser fra Røde Kors

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Røde Kors

Når lovgivning møder praksis - hvordan flygtninge, frivillige og sagsbehandlere navigerer mellem integration og hjemrejse13.3.2024 06:00:00 CET | Presseinvitation

Røde Kors, DRC Dansk Flygtningehjælp og Københavns Universitet holder den 18. marts konference på Christiansborg. Her præsenterer forskerne den nyeste viden om, hvordan paradigmeskiftet i dansk udlændinge- og integrationspolitik påvirker flygtninge, frivillige og sagsbehandlere. Vi spørger, hvor det stiller flygtninge og integrationen i dag, og hvordan vi styrker deres betingelser i en hverdag, der er mærket af midlertidighed og uvished.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye