Røde Kors har startet katastrofeindsatsen i oversvømmelsesramte Malawi
Voldsom regn efter cyklonen Ana har ført flere oversvømmelser med sig i Malawi, som ødelægger folks huse og afgrøder. Røde Kors har sat katastrofearbejdet i gang for at hjælpe de fordrevne familier.

Flere områder i det sydlige Malawi er oversvømmet som konsekvens af flere dage med voldsom regn. Situationen er blevet forværret af cyklonen Ana, der har ramt Mozambiques kyst. Oversvømmelserne har ført til strømafbrydelser i store dele af landet, flere veje og broer ligger under vand eller er blevet ødelagt, og mange har fået ødelagt deres hjem og afgrøder. Derfor har Røde Kors sat katastrofearbejdet i gang for at hjælpe de fordrevne familier.
”Oversvømmelserne har store konsekvenser for de mennesker i Malawi, som den rammer, da det i forvejen er et af verdens fattigste lande. Den jævner deres huse med jorden og ødelægger deres livsgrundlag. Vi så det også under oversvømmelserne i 2019. Katastrofearbejdet er allerede i fuld gang, for jo hurtigere vi når befolkningen med hjælp, desto mindre skal de lide,” siger Eva Jordung Nicolson, landechef for Røde Kors i Malawi, som lige nu befinder sig i hovedstaden Lilongwe.
Titusindvis af mennesker i Malawi er indtil nu blevet påvirket af oversvømmelserne. Mange er fordrevet af de massive vandmasser, som flere steder når folk til brystkassen. Med støtte fra Ole Kirk’s Fond er Røde Kors tilstede i de midlertidige lejre for fordrevne familier, hvor de hjælper med husly, nødhjælp og sanitære faciliter.
Det er særligt lavtliggende områder i det sydlige Malawi som bliver oversvømmet, fordi den voldsomme regn får floderne til at flyde over sine bredder og ud i de landsbyer, der er tæt ved floderne. Områderne her oplever ofte voldsomt vejr, og derfor har Røde Kors implementeret et varslingssystem, som gør katastrofeindsatsen mere effektiv. Ved at sammenholde data på områders sårbarhed med meteorologisk data kan Røde Kors være på forkant med katastrofen og hurtigere hjælpe den udsatte befolkning.
Nøgleord
Kontakter
For henvendelser kontakt Røde Kors’ pressetelefon:
3529 9699
Røde Kors.dk/presse
Billeder

Information om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Udkast til PM Børn skal vide, hvad krig er: Røde Kors klar med nyt undervisningsmateriale4.5.2022 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge skal have faktabaseret viden om krig. Blandt andet for at sikre, at bekymringer og spørgsmål om krig, som den aktuelle i Ukraine, bliver imødegået. Sådan lyder det fra Røde Kors og forlaget Alinea+, der står bag gratis undervisningsmateriale til grundskolen, som stiller skarpt på krigens regler.
Samarbejde mellem DSB og Røde Kors skal støtte socialt udsatte27.4.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De næste fem år vil DSB og Røde Kors blandt andet samarbejde om at udvikle fælles aktiviteter, der skal hjælpe socialt udsatte i Danmark og udlandet.
Indretningshjælp til boligen efter ophold på krisecenter øger trivslen for både kvinder og børn og skaber ro og tryghed efter et liv i kaos25.4.2022 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Frivillige arkitekter hjælper i projektet 'Fra Bolig til Hjem' kvinder, der har boet på krisecenter, med at skabe gode, trygge og funktionelle hjem. Resultatet er højere trivsel, bl.a. gennem et styrket socialt liv i hjemmet, viser en ny evaluering fra VIVE for Røde Kors
Røde Kors opfordrer nu til at donere tøj: Butikkerne mangler8.4.2022 17:06:29 CEST | Pressemeddelelse
Med mere end 30.000 ukrainske flygtninge ankommet til Danmark på kort tid og formentlig mange flere på vej melder Røde Kors nu om mangel på tøj til sine genbrugsbutikker og tøjcontainere.
H.K.H. Kronprins Frederik på besøg hos Røde Kors om situationen i Ukraine11.3.2022 15:13:55 CET | Pressemeddelelse
Fredag besøgte Kronprinsen Røde Kors på hovedkontoret i København, hvor generalsekretær Anders Ladekarl netop hjemvendt fra Ukraine kunne fortælle om den aktuelle nødhjælpsindsats i det krigsramte land.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum