Rockergruppen Satudarah smides ud af klubhus i Esbjerg
Både borgere, politi og Esbjerg Kommune har oplevet utryghed i området omkring Brolæggervej 12 i det vestlige Esbjerg, siden Satudarah oprettede klubhus på stedet i efteråret 2022 bare 130 meter fra en skole.
Esbjerg Kommune har derfor sammen med Syd- og Sønderjyllands Politi arbejdet på at skabe grundlag for, at kunne forbyde Satudarah at bruge stedet som samlingssted. Grundlaget er nu så stærkt, at kommunen har sat rockergruppen på porten.
”Vi ønsker ikke, at kriminelle rocker- og bandegrupperinger slår sig ned i vores kommune. I deres kølvand følger der ofte både kriminalitet og stoffer. Det skaber stor utryghed, og det kan vi ikke tolerere,” siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.
Derfor har Esbjerg Kommune netop meddelt rockergruppen Satudarah, at de ikke må bruge ejendommen som klubhus.
Ny lov gør forbud mulig
Esbjerg Kommune bruger den nye Samlingstedslov fra 2017 til at forbyde rockergruppen at bruge Brolæggervej 12 som samlingssted. I første omgang vil forbuddet gælde i tre måneder.
”Syd- og Sønderjyllands Politi følger rocker- og bandemiljøet tæt og borgerne skal ikke være i tvivl om, at politiet sammen med andre myndigheder, herunder kommunen, bekæmper rocker- og bandegrupperingerne intensivt. Vi vurderer løbende mulighederne for at benytte de værktøjer, vi har til rådighed. Og det har vi gjort i denne situation i et godt samarbejde med kommunen,” siger politidirektør Frits Kjeldsen fra Syd- og Sønderjyllands Politi
FAKTA
Samlingsstedsloven
- Ifølge samlingsstedlovens §1 stk. 1, der blev lavet i 2017, har kommunalbestyrelsen mulighed for at nedlægge forbud mod at bestemte ejendomme bruges som samlingssted for en gruppe, hvis gruppens anvendelse af ejendommen som samlingssted er egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for de omkringboende.
- Et forbud der gives i henhold til samlingsstedlovens §1 stk. 1, er gældende i 3 måneder, jf. lovens §1, stk. 5.
- Anvendes ejendommen i denne periode som samlingssted for den omhandlede gruppe, kan der nedlægges et forbud mod anvendelse af ejendommen som samlingssted, der gælder, indtil kommunalbestyrelsen tilbagekalder det.
- Samlingsstedsloven var en del af VKLA-regeringens Bandepakke III, der blev indført som en styrket indsats modrocker- og bandekriminalitet i 2017.
Kontakter
Jesper Frost Rasmussen, borgmester, mail: jesra@esbjerg.dk, mobil: 27241800
Henrik Studsgaard, direktør Teknik & Miljø, mail: henst@esbjerg.dk , mobil: 21301753
Frits V. Kjeldsen, politidirektør Syd- og Sønderjyllands Politi.
Kontakt Syd- og Sønderjyllands pressetelefon for at få interview med politidirektøren. Telefon: 2052 6460, mail: sjyl-kommunikation@politi.dk
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Over 16.500 gratis billetter uddelt til KLAP-teaterfestival22.4.2024 15:05:45 CEST | Pressemeddelelse
KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg Kommune er nu slut, og foruden de godt 15.000 børn og unge, der i sidste uge oplevede teater i deres dagtilbud eller skole, så er flere end 16.000 gratis billetter blevet uddelt til teaterglade børnefamilier.
Med vigtig dispensation letter Esbjerg Strand projektet anker16.4.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med Ankestyrelsens dispensation i hånden kan Esbjerg Kommune slå dørene op i et nyt arealudviklingsselskab, som skal stå for at indfri ambitionerne og udvikle havneøen Esbjerg Strand til en ny bydel.
Kommunen indleder realitetsforhandlinger med Musikhuset Esbjerg om drift af spillested15.4.2024 17:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med Musikhuset Esbjerg som en driftssikker og stabil operatør vil der på et nyt rytmisk spillested i Gasværksgade blive rettet et stærkt fokus på både vækstlaget og de unges kultur. Derfor har Kultur & Fritidsudvalget nu givet forvaltningen mandat til at forhandle med musikhuset om en endelig aftale.
Over 10.000 billetter er allerede bestilt til teaterfestival11.4.2024 08:22:02 CEST | Pressemeddelelse
Siden billetterne til KLAP – teaterfestival for små og store blev frigivet den 5. april, er der bestilt flere end 10.000 gratis billetter til festivalens hundredvis af teaterforestillinger. Teaterfestivalen bliver skudt i gang med et brag af en åbningsfest den 14. april
Ny struktur for dagtilbud og skoler: Se hvilke stillinger lederne er blevet tilbudt10.4.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. august 2024 træder en ny struktur for dagtilbud og skoler i kraft, og det betyder, at Esbjerg Kommune får 24 selvstændige skoler og fem dagtilbudsområder. Puslespillet med at få ledere og stillinger matchet er nu lagt, og alle nuværende ledere har fået tilbudt en stilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum