Rockergruppen Satudarah smides ud af klubhus i Esbjerg
28.3.2023 17:40:31 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Både borgere, politi og Esbjerg Kommune har oplevet utryghed i området omkring Brolæggervej 12 i det vestlige Esbjerg, siden Satudarah oprettede klubhus på stedet i efteråret 2022 bare 130 meter fra en skole.
Esbjerg Kommune har derfor sammen med Syd- og Sønderjyllands Politi arbejdet på at skabe grundlag for, at kunne forbyde Satudarah at bruge stedet som samlingssted. Grundlaget er nu så stærkt, at kommunen har sat rockergruppen på porten.
”Vi ønsker ikke, at kriminelle rocker- og bandegrupperinger slår sig ned i vores kommune. I deres kølvand følger der ofte både kriminalitet og stoffer. Det skaber stor utryghed, og det kan vi ikke tolerere,” siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.
Derfor har Esbjerg Kommune netop meddelt rockergruppen Satudarah, at de ikke må bruge ejendommen som klubhus.
Ny lov gør forbud mulig
Esbjerg Kommune bruger den nye Samlingstedslov fra 2017 til at forbyde rockergruppen at bruge Brolæggervej 12 som samlingssted. I første omgang vil forbuddet gælde i tre måneder.
”Syd- og Sønderjyllands Politi følger rocker- og bandemiljøet tæt og borgerne skal ikke være i tvivl om, at politiet sammen med andre myndigheder, herunder kommunen, bekæmper rocker- og bandegrupperingerne intensivt. Vi vurderer løbende mulighederne for at benytte de værktøjer, vi har til rådighed. Og det har vi gjort i denne situation i et godt samarbejde med kommunen,” siger politidirektør Frits Kjeldsen fra Syd- og Sønderjyllands Politi
FAKTA
Samlingsstedsloven
- Ifølge samlingsstedlovens §1 stk. 1, der blev lavet i 2017, har kommunalbestyrelsen mulighed for at nedlægge forbud mod at bestemte ejendomme bruges som samlingssted for en gruppe, hvis gruppens anvendelse af ejendommen som samlingssted er egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for de omkringboende.
- Et forbud der gives i henhold til samlingsstedlovens §1 stk. 1, er gældende i 3 måneder, jf. lovens §1, stk. 5.
- Anvendes ejendommen i denne periode som samlingssted for den omhandlede gruppe, kan der nedlægges et forbud mod anvendelse af ejendommen som samlingssted, der gælder, indtil kommunalbestyrelsen tilbagekalder det.
- Samlingsstedsloven var en del af VKLA-regeringens Bandepakke III, der blev indført som en styrket indsats modrocker- og bandekriminalitet i 2017.
Kontakter
Jesper Frost Rasmussen, borgmester, mail: jesra@esbjerg.dk, mobil: 27241800
Henrik Studsgaard, direktør Teknik & Miljø, mail: henst@esbjerg.dk , mobil: 21301753
Frits V. Kjeldsen, politidirektør Syd- og Sønderjyllands Politi.
Kontakt Syd- og Sønderjyllands pressetelefon for at få interview med politidirektøren. Telefon: 2052 6460, mail: sjyl-kommunikation@politi.dk
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
ESE Festival vender tilbage – nu kan du være med21.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 22. til 31. januar 2027 vender ESE Festival tilbage med kultur, fællesskab og nye oplevelser midt i den mørke vintertid. Festivalen bliver skabt af mennesker i hele Esbjerg, og nu åbner tilmeldingen for alle, der har en idé til programmet.
Kvindelandsholdet vender tilbage til Esbjerg: Nu skal hele Sydvestjylland i rødt og hvidt18.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 5. december kl. 14 bliver Esbjerg Stadion igen hjemmebane for Danmarks kvindelandshold, når Zambia gæster Vestkysten i en vigtig VM-forberedelseskamp.
Ny organisering skal styrke formidlingen af Esbjergs historie16.9.2026 14:29:34 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune og Museum Vest har udarbejdet en model, der skal skabe nye muligheder for at formidle Esbjergs historie i bygningen, der i dag huser Esbjerg Museum på hjørnet af Torvegade og Nørregade. I 2027 overgår formidlingen efter planen til Esbjerg Kommune.
Sporten rykker ud af Musikhuset og ind i hallerne: Esbjerg får ny stor Sportslørdag15.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sæt stort kryds i kalenderen lørdag den 23. januar 2027. Her bliver idrætsfaciliteterne omkring Gl. Vardevej fyldt med sport, fællesskab, opvisninger, talks, sportsstjerner og hyldest til både mestre og frivillige, når Sportslørdag Esbjerg afholdes for første gang.
26 ton bøger ud - orker, elvere og helte ind14.9.2026 09:26:15 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 65.000 bøger skal flyttes, og i stedet rykker orker, elvere, helte, skurke og andet godtfolk ind, når Hovedbiblioteket i Esbjerg den 19. og 20. september forvandles fra bibliotek til en gigantisk riddersal under årets Fantasyfestival.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
