Robotter og kokkekunst inspirerer elever i folkeskolen til at se mod erhvervsuddannelser
18.8.2020 09:35:07 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Hvordan bygger man en robot og får den til at køre? Hvordan tegner man og bygger et hus? Og er det mon svært at blive kok og lave mad på Michelin-niveau? Det er nogle af de spørgsmål, som alle elever i Guldborgsund Kommunes folkeskoler selv finder svarene på, når de i henholdsvis 4., 5. og 7. klasse er i ”karrierelæring”. Et fagligt undervisningsforløb, der laves i samarbejde med CELF, hvor eleverne prøver kræfter med praktiske fag og erhverv.
Samarbejdet udspringer af en politisk aftale om et styrket fokus på overgangen fra folkeskolen til erhvervsuddannelserne, og erfaringerne fra de første tre år er så gode, at der er lavet en ny samarbejdsaftale for de kommende tre år. Håbet er at flere unge inspireres til at vælge en erhvervsuddannelse, når de er færdige med folkeskolen.
”Vi har mange, gode uddannelsesmuligheder her i Guldborgsund, og det er langt fra alle unge i 9. klasse, som ved, hvad en erhvervsuddannelse egentlig er og kan bruges til. Med karrierelæring introducerer vi tidligt både elever og forældre for de mange erhvervsrettede muligheder, der er i uddannelsesvalget. Eleverne opdager måske nye interesser eller sider af sig selv, og jeg håber, at det i sidste ende kan være med til at styrke og afklare de unges videre vej efter folkeskolen,” siger Simon Hansen, der er formand for Børn, Familie og Uddannelsesudvalget i Guldborgsund Kommune.
Karrierelæring laves i et samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning, kommunens folkeskoler og CELF i Guldborgsund. I 4. klasse bygger eleverne robotter og leger med teknologi, i 5. klasse bygger de huse i miniformat, og i 7. klasse laver de mad og dyster i kokkekunst.
På alle tre klassetrin forbereder eleverne og lærerne sig fagligt hjemmefra, inden de flytter undervisningen over til CELF. Selvom det overordnede mål er, at flere elever gerne skal vælge en erhvervsuddannelse, så er det slet ikke det, de tre forløb har fokus på.
”Man gør ikke eleverne klogere på et uddannelsesvalg ved at fortælle dem lidt om forskellige uddannelser, når de går i 8. og 9. klasse. Vi ved fra forskning, at man skal starte tidligt, og at de skal introduceres mere konkret og praktisk til mulighederne. Her afprøver de forskellige fag og arbejdsmetoder, og de gør det selv med deres egne hænder, fremfor at høre nogen fortælle om det,” siger Ulla Petersen, der er leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning og tovholder for samarbejdet.
På CELF ser man også en stor værdi i at møde eleverne tidligt og i mere grundige forløb. Og det er ikke kun eleverne, der bliver klogere og dygtigere af samarbejdet. CELF har også lært meget af at have elever fra 4. klasse i undervisningslokalerne.
”Eleverne tilfører en sprudlende energi til vores verden, og det har været lærerigt for os at omsætte vores uddannelser og viden til elever på et andet niveau og med et andet udgangspunkt. Vi er meget glade for, at vi kan fortsætte det helt unikke samarbejde, vi har opbygget,” siger Lena Pind, der er CELF’s koordinator for karrierelæring.
Til december skal 7. klasserne i kokkeforløb, mens 4. og 5. klasserne skal bygge robotter og huse til foråret.
Kontakter
Simon HansenFormand for Børn, Familie og Uddannelsesudvalget, gruppeformand (S)
Tlf:25 18 18 16siha@guldborgsund.dkJohanne Duus HornemannKommunikationskonsulent
Tlf:Tlf. 2518 2335Mail: jdh@guldborgsund.dkBilleder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune nedjusterer med 14 pladser på botilbuddet Lindevang25.3.2026 12:34:38 CET | Pressemeddelelse
Socialudvalget i Guldborgsund Kommune har netop besluttet at nedlægge 14 almene socialpsykiatriske pladser på botilbuddet Lindevang.
Millionstøtte skal styrke bymidten i Nykøbing F17.3.2026 09:05:22 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune sætter nu gang i tre nye projekter i Nykøbing Falsters bymidte. To af projekterne har netop modtaget støtte fra EU’s Regionalfond. Projekterne bliver de første konkrete skridt i realiseringen af kommunens bymidtestrategi.
Guldborgsund Kommune flytter to valgsteder12.3.2026 13:24:57 CET | Pressemeddelelse
To valgsteder i Nykøbing Falster flytter til nye adresser ved det forestående folketingsvalg. Det ene valgsted flyttes midlertidigt, mens det andet flyttes permanent.
Foredrag: Kan Europa tage ansvar for Europas forsvar v/ Steen Rynning10.3.2026 13:18:35 CET | Pressemeddelelse
Europe Direct Sjælland og Guldborgsund-bibliotekerne inviterer til oplysende foredrag med Steen Rynning, Danmarks førende analytiker af NATO og europæisk sikkerhed
Guldborgsund Kommune inviterer til et brag af en seniorfest9.3.2026 11:57:32 CET | Pressemeddelelse
Bor du i Guldborgsund og er du 67 år eller derover, er du inviteret med, når kommunen den 27. maj slår teltdugen op til en gratis sommerfest.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
