Robotter i kloakken vil spare samfundet kæmpe millionbeløb
26.10.2018 10:23:10 CEST | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse

Manglende viden om kloakrørene gør at danske vandforsyninger må udskifte rørene lang tid før forventet. Selv en lille forbedring i rørenes levetid kan give en besparelse på et trecifret millionbeløb, og det er ambitionen i et nyt fælles forskningsprojekt fra bl.a. Aalborg Universitet (AAU), vandforsyninger og teknologivirksomheder, finansieret af Innovationsfonden.
En af de dyreste infrastrukturer i Danmark ligger nemlig under jorden. De danske vandforsyninger, som ejer og har ansvaret for kloaknetværket bruger i dag manuel TV-inspektion for at undersøge kloakrørenes tilstand.
- De nyeste computer vision og AI-algoritmer, som vi forsker i, muliggør automatisering af komplicerede opgaver. Ud fra vores erfaring fra andre forskningsprojekter forventer vi automatisk at kunne finde fejl i kloaknetværket ud fra de sensordata, den nye robot vil levere, siger Thomas Moeslund, professor ved AAU.
Vandforsyningerne har ikke mulighed for at overvåge alle kloakrør konstant, og det betyder, at slid og fejl på et rør ikke opdages, før det bliver meget kritisk og røret må udskiftes. Visionen er at overvågning af kloakken med robotterne sker automatisk, og at vandforsyningerne kun skal gribe ind lige inden et rør trænger til renovation eller udskiftning.
Potentiale for eksporteventyr
Målet med projektet er at automatisere hele inspektionsprocessen. Robotter skal sættes ned i kloakkerne for at opsamle data om rørene, og computeralgoritmer skal så analysere data og finde uregelmæssigheder i rørene.
Hovedmålet er at minimere vandforsyningernes udgifter til deres kloaknetværk, men derudover kan projektet også medføre et eksporteventyr for de involverede virksomheder, fordi kloaknetværk i hele verden oplever samme udfordringer som i Danmark.
- Med ASIR projektet bliver kloakken mere gennemsigtig fordi vi bruger den nyeste forskning og teknologi til at indsamle data og efterfølgende analysere disse data. Besparelsespotentialet for de danske vandforsyninger er stort. Så med tanke på at problemet er det samme i hele verden, er potentialet enormt, siger Jens Peder Kristensen, der er CEO TinyMobileRobots ApS.
For at målet kan opnås er det nødvendigt at gennemføre forskning og intensive test. Med innovations Fondens investering i projektet får projektdeltagerne mulighed for at lave forskning og test, som i sidste ende skal vise at Danmark er i den absolutte elite indenfor højteknologisk produktudvikling.
Projektdeltagerne har stor erfaring indenfor hver deres felt og vil tilsammen sammensætte et produkt med nogle af de mest lovende teknologier der arbejdes med og forskes i.
AAU’s og SDU’s enorme erfaring og viden indenfor computer vision og robotteknologi, skal hjælpe virksomhederne med en udvikle højteknologisk løsning, der kan fungere og sælges på det kommercielle marked.
Medvirkende i projektet:
Aalborg Universitet
TinyMobileRobots
Aarhus Vand
Innovationsfonden
Syddansk Universitet
HOFOR, København
VandCenter Syd, Odense
EnviDan
FKSSlamson
Inloc Robotics
Nøgleord
Kontakter
Thomas Moeslund, professor, AAU, 99 40 87 87, tbm@create.aau.dk
Hiva Ahmadi, pressekontakt, AAU, 22 20 68 69, hiah@adm.aau.dk
Jens Peder Kristensen, CEO TinyMobileRobots ApS, 2223 1116, jpk@tinymobilerobots.com
Mads Uggerby, Head of research and development, EnviDan, 8722 8587, mau@envidan.dk
Billeder




Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Ny platform skal hjælpe danskere med at forstå og håndtere smerter12.8.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskere med muskel- og ledsmerter kan nu få gratis, forskningsbaseret onlinehjælp gennem en ny digital platform udviklet af forskere fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital. Platformen samler viden og kurser, der skal styrke forståelsen og håndteringen af smerter og samtidig fungere som et fælles redskab for sundhedsprofessionelle.
Erfaren universitetsleder vender hjem til Nordjylland5.8.2026 11:35:40 CEST | Pressemeddelelse
Jacob Graff Nielsen er ansat som ny dekan for Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet. Han kommer fra en stilling som dekan ved Københavns Universitet.
Forskere vil bruge data fra ambulancer til at undgå unødige indlæggelser29.7.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Ambulancepersonalet skal have bedre redskaber til at vurdere, hvilke patienter der er kritisk syge, og hvilke der ikke har behov for indlæggelse. Derfor udvikler forskere fra Aalborg Universitet sammen med Region Nordjylland og Treat Systems ApS et system, der løbende vurderer patientens tilstand i ambulancen.
Droner og AI hjælper forskere med at forstå vores rovdyr28.7.2026 14:09:14 CEST | Pressemeddelelse
Ved hjælp af avancerede droner, termiske kameraer og kunstig intelligens har en gruppe forskere fra Aalborg Universitet studeret vores hjemlige rovdyrs aktiviteter om natten. Billederne og metoden kan ses i den nye naturserie på Danmarks Radio, Dyrenes Danmark. Metoden giver ekstraordinær ny viden om vores vilde dyreliv om natten.
Flere unge tilbydes teknologi og naturvidenskab på Aalborg Universitet28.7.2026 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet vokser markant, når nye studerende starter på Aalborg Universitet efter sommerferien. Det viser en frisk opgørelse af tilbudte studiepladser på bachelor- og professionsbacheloruddannelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
