ROBOTBRAG sprænger rammerne
20.2.2020 08:00:00 CET | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse

Opdatering 23. september 2020: Grundet COVID-19 er arrangementet flyttet til 6-7. maj 2021.
ROBOTBRAG, der afholdes af Teknologisk Institut og Dansk Robot Netværk (DIRA), har for alvor fået vokseværk. Interessen for arrangementet har i 2019 været så stor, at der afholdes to ekstra aktivitetsdage i 2020 – en international konference dagen før, og en læringsdag for landets uddannelser dagen efter.
- Vi har haft en forrygende udvikling i interessen for ROBOTBRAG i de seneste år, og vi glæder os til at åbne dørene op for rekordmange robotaktører og -entusiaster til årets arrangement, lyder det fra Kim Reeslev, bestyrelsesformand for DIRA og Kurt Nielsen, centerchef hos Teknologisk Institut.
ROBOTBRAG afholdes torsdag den 19. november 2020 og er et samlingspunkt for robotaktører og virksomheder, der er nysgerrige på robotteknologiens nye muligheder. Sidste år deltog 1500 besøgende i dagen – en rekord, man er ivrig efter at slå i år.
- Vi har store ambitioner for arrangementet, og med de udvidelser vi har foretaget os, gør vi det større end nogensinde før, fortæller begge samstemmende.
En dag til læring
Uddannelse og robotter går arm i mekanisk arm. Det mener man i hvert fald ved Teknologisk Institut og DIRA, der forventer besøg fra mindst 600 elever og studerende på den nye læringsdag, de afholder den 20. november.
- Vi vil gerne udnytte muligheden for at bygge broer til landets uddannelsesinstitutioner, så vi i endnu højere grad kan samarbejde om at skabe innovative løsninger på nogle af industriens største udfordringer, fortæller Kim Reeslev.
Dagen er målrettet erhvervsskoler, erhvervsakademier, universiteter samt øvrige interesserede studieretninger fra hele landet. Her står relevante fagpersoner til rådighed med oplæg, besvarelse af spørgsmål og demonstrationer af nogle af de nyeste teknologier, som er under udvikling. – Noget Lars Mathiesen, videnscenterchef på Videnscenter for Automation og Robotteknologi på Syddansk Erhvervsskole, glæder sig over.
- Det er en oplagt mulighed for os at vise vores elever, hvilke muligheder og udfordringer robotindustrien står over for lige nu. Det er vigtigt at gøre opmærksom på det her fagområde, som unægtelig vil komme til at fylde mere af fremtidens arbejdsmarked, fortæller han.
Satser internationalt
På baggrund af forespørgsler fra udenlandske interessenter bliver der som del af ROBOTBRAG 2020 også afholdt en konference, hvor danske og internationale robotaktører kan mødes og drøfte udfordringer, behov og forretning. Meningen er at styrke det faglige netværk i branchen – en opgave Kurt Nielsen glædeligt tager ansvar for.
- Ved at afholde det her internationale møde håber vi på at danne grobund for en masse nye innovative partnerskaber, der kan være med til at fremme robotindustrien, siger Kurt Nielsen.
Fakta: Om ROBOTBRAG
ROBOTBRAG - som afholdes i anledning af European Robotics Week - bliver i år afholdt for femte år i træk.
Arrangementet er skabt, så alle nysgerrige virksomheder og andre relevante aktører kan komme ind og få et kig på de nye, innovative teknologier, der står og venter rundt om hjørnet.
Sidste år tiltrak det over 1500 besøgende og 69 udstillere.
ROBOTBRAG, herunder DIRA Business, afholdes hos Teknologisk Institut i Odense. Teknologisk Institut har i de seneste 10 år positioneret sig som et af de førende forsknings- og teknologicentre inden for robotteknologi og kunstig intelligens i Europa.
DIRA står for ‘Danish Industrial Robot Association’ og er et netværk for danske virksomheder og vidensinstitutioner, der sælger, udvikler, fremstiller og/eller anvender robotteknologi. Netværket har i dag mere end 185 medlemsvirksomheder.
Nøgleord
Kontakter
Centerchef Kurt Nielsen, Teknologisk Institiut, mobil: 7220 2211, mail: kuni@teknologisk.dk og bestyrelsesformand Kim Reeslev, DIRA, mobil: 3032 0550, mail: kim.reeslev@kuka.dk
Billeder
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Selvlærende algoritme skal bidrage til energieffektiv ventilation21.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny teknologi kan spare energi i skoler og kontorer, men kræver i dag dyr og kompliceret opsætning. Nyt projekt skal automatisere processen.
Rester fra grøntsagsproduktion kan gøre fødevarer mere holdbare16.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Teknologisk Institut viser, at fermenterede sidestrømme kan hæmme væksten af sporedannende bakterier i andre retter. Metoden bruger sidestrømme fra grøntsags- og svampeproduktion, der ellers går til spilde, og kan give fødevareproducenter et naturligt alternativ til kemiske konserveringsmidler.
Tre danske fødevarevirksomheder åbner dørene for 12 forandringsagenter11.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Madservice Aalborg, Meyers and Dangrow vil åbne dørene for 12 fellows fra BioSustainability Design Fellowship Programme for at finde nye grønne løsninger på madspild, plantebaserede fødevarer og udnyttelse af sidestrømme.
Nyt digitalt værktøj gør op med ventilationsjunglen i over 1 million etageboliger8.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ventilationskataloget samler løsninger for etageboliger bygget over 100 år og gør det muligt at vælge ud fra klimabelastning, driftsøkonomi og indeklima.
Teknologisk Institut advarer mod skjulte følgeskader efter oversvømmelser4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med kalenderen på efterår, har meteorologerne flere gange varslet risiko for skybrud i Danmark. Teknologisk Institut opfordrer bygningsejere til at handle hurtigt, hvis vandet trænger ind – ellers risikerer man langvarige og dyre følgeskader.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




