Ritzaus Bureau A/S

Ritzau går ind på markedet for digital sport med Enetpulse

Del
Enetpulse, der er Danmarks førende producent og leverandør af digitale sportsresultater og livescores, og Ritzaus Bureau har indgået et tæt samarbejde målrettet danske medier.
Anders Lind kommerciel direktør Ritzaus Bureau og Simon Skarsholm administrerende direktør Enetpulse Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Anders Lind kommerciel direktør Ritzaus Bureau og Simon Skarsholm administrerende direktør Enetpulse Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Enetpulse er i dag en stor spiller på det internationale marked for sportsresultater, og med aftalen med Ritzaus Bureau vil parterne i fællesskab sikre, at danske medier får adgang til sportsdataløsninger af endnu højere kvalitet via Ritzaus Bureau.

”Sportsresultater er vigtigt indhold, som Ritzau i dag leverer til en lang række trykte aviser. Men der er et stort marked for digitale sportsresultater og livescores, som vi meget gerne vil servicere vores mange mediekunder med. Derfor giver samarbejdet med Enetpulse rigtig god mening for alle parter,” siger Anders Lind Jørgensen, der er kommerciel direktør i Ritzaus Bureau

”Enetpulse har i dag en række mediekunder, men vi tror på, at vi sammen med Ritzaus Bureau kan blive endnu bedre til at målrette vores produkter, så flere medier kan få værdi ud af vores sportsdata. eSport er et af de nye områder Enetpulse nu også udbyder for at være på forkant med udviklingen,” siger Simon Skarsholm, der er administrerende direktør i Enetpulse.

Enetpulse producerer sportsdata fra utallige sportsgrene i mange lande og er især stærke på international sport. Ritzau har i årevis leveret sportsresultater til print til dagbladene, som man leverer både elite- og lokalsport til.

”Vi vil nu gå i tæt dialog med medierne om, hvordan vi kan sammensætte de bedste løsninger med resultater og livescores i form af widgets og sportssites. Det skal være nemt at få sportsdata i en one-stop-shop hos Ritzau, der kan kombinere lokalsport med national og international elitesport,” siger Anders Lind Jørgensen.

Simon Skarsholm tror på, at der ganske hurtigt vil komme flere spændende muligheder i det danske mediemarked.

”Ritzau har opbygget et stærkt forhold til de danske medier i over 150 år. De gode relationer skal vi bygge videre på, som sammen med vores produkter kan åbne for et marked, der er et stort potentiale i,” siger han.

FAKTA:

Ritzaus Bureau er Danmarks nationale nyhedsbureau og leverer i dag sportsresultater til en lang række af landets dagblade, som bruger kombinationen af lokalsport og elitesport.

Enetpulse blev startet i Danmark i år 2000 og er en stor international spiller, der leverer sportsdata fra mere end 30 sportsgrene fra hele verden - herunder eSport.

KONTAKT:

Anders Lind Jørgensen, kommerciel direktør Ritzaus Bureau

Mail: alj@ritzau.dk mobil: 2671 9785

Simon Skarsholm, administrerende direktør Enetpulse

Mail: simon@enetpulse.com mobil: 2169 0182

Billeder

Anders Lind kommerciel direktør Ritzaus Bureau og Simon Skarsholm administrerende direktør Enetpulse Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Anders Lind kommerciel direktør Ritzaus Bureau og Simon Skarsholm administrerende direktør Enetpulse Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Download

Information om Ritzaus Bureau A/S

Ritzaus Bureau A/S
Ritzaus Bureau A/S
Store Kongensgade 14
1264 København K

+45 33 30 00 00http://www.ritzau.com/
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye