Ritzau går ind i markedet for selskabsmeddelelser
27.3.2019 08:00:00 CET | Ritzaus Bureau A/S | Pressemeddelelse

Ritzaus Bureau vil distribuere børsnoterede virksomheders selskabsmeddelelser. Det sker via en udvidelse af bureauets markedsledende pressemeddelelsessystem Via Ritzau.
Ritzau vil udsende selskabsmeddelelser i samarbejde med de tre nordiske nyhedsbureauer TT (Sverige), NTB (Norge) og STT (Finland) og dermed tilbyde de børsnoterede selskaber adgang til markedets stærkeste distributionskraft i form af Via Ritzau, der distribuerer pressemeddelelser fra den offentlige sektor, virksomheder og organisationer.
Ritzaus Bureau har allerede i dag med Ritzau Finans landets førende finansnyhedstjeneste til investorer og medier. Derfor falder det nye produkt godt i tråd med Ritzaus Bureaus berøringsflade.
”Vi vil sikre, at børsnoterede danske selskaber får markedets bedste produkt til distribution af selskabsmeddelelser. Distributionskraft, leverancesikkerhed, hurtighed og et højt serviceniveau efterspørges af markedet, hvilket ligger helt i tråd med det, som vi som troværdigt bureau i forvejen leverer,” siger Søren Funch, der er direktør i Ritzau Finans.
Som en del af produktet får kunderne ikke alene adgang til at distribuere selskabsmeddelelser til alle pligtmodtagerne, men også adgang til mediedatabasen med tusindvis af personlige kontakter.
En nærværende dansk support døgnet rundt er et af de konkurrenceparametre, hvor Ritzaus Bureau kan levere ekstra høj værdi til de børsnoterede selskaber.
”Vi har investeret kraftigt i Via Ritzau, som nu er blevet markedets største produkt til distribution af pressemeddelelser. Over de sidste par år har vi tiltrukket et stort antal nye kunder, hvilket blandt andet bunder i, at vi udover landets bedste distribution sætter en ære i at servicere alle kunder på et højt niveau,” siger Søren Funch.
Udover selskabsmeddelelser fra børsnoterede virksomheder vil også eksempelvis investeringsforeninger og obligationsudstedere kunne bruge det nye produkt, fordi lovgivningen også forpligtiger dem til at udsende relevant information til hele markedet på samme tid.
Ritzau vil begynde at distribuere selskabsmeddelelser i Danmark fra den 1. april, og produktet rulles ud i hele Norden i løbet af foråret 2019.
Læs mere på: ritzau.com/selskabsmeddelelser
Yderligere informationer: Søren Funch, 29 28 51 67
Billeder
Information om Ritzaus Bureau A/S
Følg pressemeddelelser fra Ritzaus Bureau A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ritzaus Bureau A/S
Hovedstadens Beredskab vælger Ritzau til distribution af beredskabsinformation10.9.2026 11:54:29 CEST | Pressemeddelelse
Hovedstadens Beredskab har indgået aftale med Ritzau om distribution af beredskabsinformation. Aftalen skal sikre, at kritiske meddelelser om aktuelle hændelser hurtigt kan nå ud til medier, borgere og andre relevante modtagere.
Ritzau lancerer myndigheds-app2.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DK Update er navnet på den nye app, der samler væsentlige operative meddelelser fra myndighederne til borgerne. I appen vil det være muligt at få meddelelser direkte fra for eksempel politiet. - Med DK Update sikrer vi, at danskerne kan få væsentlige beskeder fra myndighederne hurtigst muligt direkte på deres telefon. Det er en vigtig kommunikativ samfundsopgave, som Ritzau meget gerne påtager sig, siger adm. direktør Jacob Kwon. Appen kan nu hentes i Apple Store og Google Play, og indtil videre vil man kunne modtage meddelelser fra alle landets politikredse, Anklagemyndigheden og Beredskab Hovedstaden. Men det er ambitionen at samle så mange myndigheder som muligt i appen, så borgerne kun skal orientere sig et sted. - Myndighederne har et behov for at kunne kommunikere hurtigt og klart til borgerne, når der sker noget nu og her. Det er det behov, som DK Update løser ved at videreformidle korte operative meddelelser, siger Jacob Kwon. DK Update er en forlængelse af den tjeneste, Ritzau
Ritzau og SASHA indgår samarbejde om beskyttelse af digitalt billedindhold10.6.2026 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Ritzaus Bureau A/S, med billedtjenesterne Ritzau Scanpix og Scanpix Pro, og den danske teknologivirksomhed SASHA ApS indleder et samarbejde, der skal sikre fotografers og mediers rettigheder, når billeder bevæger sig på tværs af nettet.
Ritzau henter ny økonomidirektør med DR-baggrund29.4.2026 15:12:26 CEST | Pressemeddelelse
Anders Kern Boje bliver ny økonomidirektør i Ritzau fra august. Han kommer fra en stilling som underdirektør i DR Nyheder.
Ritzau lancerer ny AI-assisteret radiomanus-tjeneste22.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ritzau introducerer nu en ny radiomanus-tjeneste, der gør det lettere for radiokunder at omsætte nyhedsindhold til færdige udsendelser – hurtigt og tæt på deadline.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

