Risikotagning er en del af unges hverdagsliv

For at se dette indhold fra www.facebook.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Selvom danske unges alkoholforbrug er faldende, er drukture, hashbrug i weekenden og måske en mindre slåskamp i ny og næ stadig hyppigt forekommende. I de voksnes øjne er sådan en adfærd risikabel og decideret ufornuftigt eller endog uansvarligt, men for mange unge hænger det uløseligt sammen med det at være ung. For de unge handler risikotagning ikke om at bryde med hverdagens rutiner. Det er en del af rutinerne.

Det skriver Danmarks Frie Forskningfond i sin årsrapport.

Sove, gå i skole, spise, ryge hash 

I et nyt forskningsprojekt, støttet af Danmarks Frie Forskningsfond, har senior lecturer på University of Melbourne Signe Ravn undersøgt risikoadfærd blandt helt almindelige, socialt integrerede danske unge.

De unge går i skole, de bruger tid med familien, de spiser, de sover, de laver lektier, og de drikker for meget. Nogle ryger hash i weekenden, og enkelte gange bliver de involveret i en slåskamp.

- Traditionelt har man set på risikotagning, som noget den enkelte unge vælger til. Måske for at skabe spænding i hverdagen og bryde med vante rammer. Men det er ikke det, jeg finder i dette studie. De praksisser, vi som samfund opfatter som risikofyldte, er i stedet en integreret del af de unges hverdagsliv og ungdomsliv, fortæller Signe Ravn.

Risikoopfattelse er subjektiv og kulturelt betinget

Ifølge formand for det forskningsfaglige råd for samfund og erhverv i Danmarks Frie Forskningsfond Søren Serritzlew så giver forskningen en unik ny forståelse af risikoopfattelsen blandt unge.

- Selvom man objektivt kan måle risikoen ved for eksempel at ryge eller tage stoffer, så er opfattelsen af risiko ikke objektiv. Forståelsen af risiko er noget, der forhandles på plads i de grupper, de unge indgår, i og er en del af det sociale fællesskab. Det siger Søren Serritzlew, der på vegne af fonden har været med til at udvælge og støtte projektet.

I nogle grupper har man en fælles forståelse af, at rygning er acceptabelt, mens man i andre grupper ikke ryger. Gruppens opfattelse af, hvad der er acceptabelt og uacceptabelt, er langt vigtigere, end om det er usundt og risikofyldt eller ej.

- De unge taler ikke om det som risikotagning, men som noget der er en naturlig del af det at være ung. Noget som i høj grad hænger sammen med det at være social med andre, og som er integreret i ungdomskulturen, fortæller Signe Ravn.

Når de unge tænker risiko, er det meget langt fra Sundhedsstyrelsen definition.

- De tænker ikke på risikoen for at skade deres lever ved at drikke for meget. Derimod taler de om risikoen for at gå glip af en aften med vennerne, eller risikoen for at dumme sig foran vennerne, hvis man har drukket for meget, siger Signe Ravn.

De unges opfattelse af risici i forbindelse med risikoadfærd handler altså i langt højere grad om risikoen for tab af social status, for eksempel hvis ens venner begynder at opfatte én som et “bonghoved,” hvis man ryger hash hver dag.

Risikotagning som del af ungdomslivet

Risikoadfærden balanceres af de andre ting i hverdagen, for eksempel at man passer sin skole eller bruger tid med familien; aktiviteter som så at sige holder risikotagning i skak.

- Det betyder, at for socialt integrerede unge går det ikke ind og overtager hele hverdagen, men er for de fleste noget, der foregår i weekenden, påpeger Signe Ravn.

For nogle sker der dog et skred. For dem, hvor for eksempel hashrygning begynder at indtage en mere central rolle i hverdagen, er det sjældent et aktivt valg, men en glidende overgang, som påvirkes af deres hverdagsliv og deres sociale omgangskreds.

Begynder vennerne at ryge hash i hverdagene, eller bliver man smidt ud af skolen, så kan rygningen overtage en større del af hverdagen, ofte på bekostning af uddannelse og familie.

- For de fleste unge, som har netværk og familie, bliver deres risikotagning balanceret af de andre ting, de også laver og er forpligtede overfor. Det er en større udfordring for mere udsatte unge, som måske ikke har et stabilt netværk, siger Signe Ravn.

Hendes forskning giver et nyt perspektiv på unges risikotagning, som er afgørende, hvis vi ønsker at forebygge risikoadfærd og hjælpe de unge, hvor den risikable adfærd kommer til at overtage hverdagen.

- Hvis vi vil gøre noget ved det, er det vigtigt at forstå, hvordan de unge opfatter risikoadfærd og hvorfor, understreger Søren Serritzlew.

- I forhold til forebyggelse, skal vi nok se mere på ungdomskulturen og alkohol- og rusmiddelkulturen og mindre på den enkelte unge, siger Signe Ravn.

Fakta om projektet

Signe Ravns forskningsprojekt 'Investigating risk cultures among Danish youth - A qualitative study of risk-taking as habituated action' forløb fra 2013-2016.

Gennem kvalitative fokusgruppeinterview med i alt 52 unge i alderen 17-25 år undersøgte hun de unges erfaringer med og holdninger til praksisser som ofte betegnes som risikable, dvs. at ryge hash, drikke alkohol, komme op at slås, tage steroider og køre for stærkt i bil.

Sammen med ph.d. Tea Torbenfeldt Bengtsson har hun netop udgivet bogen Youth, risk routine. A new perspective on risk-taking in young lives (Routledge).

I bogen anvender forskerne et praksis-teoretisk perspektiv til at analysere data fra to forskningsprojekter omhandlende unge og risikotagning, og udvikler ved hjælp af dette et fokus på de rutiniserede aspekter af disse praksisser.