Sikkerhedsstyrelsen

Risiko for kulilteforgiftning fra gasdrevet køleskab i campingvogne

Del

Krav om konstruktionsændring i Hobby-campingvogne type 540 WLU

Sikkerhedsstyrelsen advarer mod, at køleskabe i Hobby-campingvogne type 540 WLU anvendes med gas, da der kan være risiko for udledning af kulilte i giftige koncentrationer i campingvognen.  Sikkerhedsstyrelsen har påbudt den danske distributør, Hobby Danmark ved Campex ApS, at ændre konstruktionen på de Hobby-campingvogne af type 540 WLU, der er solgt i Danmark, såvel nye som brugte. Forbrugere med en Hobby-campingvogn af denne model kan rette henvendelse til forhandleren af campingvognen.

Risikoen for kulilteforgiftning skyldes, at det kombinerede el- og gasdrevne køleskab i campingvognen er monteret, så der er et hul ved skabssiden, hvor røggas kan trænge ud. Gasdrevne køleskabe skal være installeret sådan, at røggassen ledes ud i det fri og ikke kan trænge ind i campingvognens beboelsesrum, da det giver risiko for kulilteforgiftning.

Problemet er konstateret i Hobby-campingvogne type 540 WLU af flere årgange. Forbrugere må således ikke anvende køleskabet som gasdrevet, indtil fejlen ved installationen er udbedret. Der er ikke risiko for udledning af kulilte ved at anvende køleskabet, hvis det kun er tilsluttet elnettet på 230 V eller 12 V.

Information om risikoen ved brug af det gasdrevne køleskab kan findes på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside: http://www.sik.dk/Virksomhed/Produktsikkerhed-for-fagfolk/Farlige-produkter/Farlige-gasprodukter/Hobby-Campingvogn-type-540-WLU

Kontakter

Yderligere oplysninger:
Sikkerhedsstyrelsen - kommunikationskonsulent Lone Hansen, tlf. 2543 1621

Links

Information om Sikkerhedsstyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Nørregade 63
6700 Esbjerg

3373 2000http://www.sik.dk

Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen

Advarsel: Farlig ukrudtsbrænder også solgt i jem og fix3.6.2017 16:31pressemeddelelse

Sikkerhedsstyrelsen advarer mod en farlig ukrudtsbrænder af mærket Garden, som er blevet solgt i jem og fix i hele landet. Ukrudtsbrænderen er identisk med en brænder af mærket Ignite Nordic, som er solgt i Bauhaus, og som blev tilbagekaldt fra forbrugerne i går eftermiddags. Brænderen har været årsag til et alvorligt uheld i en have på Københavns Vestegn. Importøren har straks stoppet salget af brænderne og tilbagekalder nu alle solgte.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum