Risiko for at luften kan gå af varmepumpemarkedet

5.420 fik tilskud til blandt andet varmepumper via bygningspuljen sidste år. Det viser helt nye tal fra Energistyrelsen – allerede den første dag (den 15. oktober) kom der 3.200 ansøgninger, og efter fire dage var puljen tom. Det er derfor ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne sandsynligt, at et lignende scenarie vil udspille sig, når den nye runde åbner i løbet af 1. kvartal af 2021.

”Tallene viser, at tilskudspuljen faldt på et tørt sted, og at den har motiveret mange bygningsejere til at komme i gang med at energirenovere deres bygning. Men det er uheldigt, at puljen blev tømt så hurtigt, fordi det betyder, at bl.a. varmepumpemarkedet sander til, mens folk venter på at kunne søge om penge igen,” siger Troels Hartung, chefkonsulent hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.

De fleste søgte forgæves
Energistyrelsens egen opgørelse viser, at man modtog i alt 19.336 ansøgninger om støtte, der blev behandlet efter først-til-mølle-princippet. Det vil med andre ord sige, at størstedelen blev mødt med et ”desværre – om igen”. I år er puljen i forbindelse med finanslovsforhandlingerne blevet forhøjet fra sidste års 375 millioner kroner til 675 millioner i år.

”Politikerne har været opmærksomme på, at puljen slet ikke var stor nok i 2020. Det har de taget alvorligt og derfor valgt at tilføre flere midler til puljen i 2021. Det betyder, at der kommer til at gå noget længere tid, før støttemuligheden er udtømt,” siger Troels Hartung og fortsætter:

”Umiddelbart vil der være penge til, at godt 16.000 bygningsejere kan få tilskud til at skrotte fx deres oliefyr og i stedet installere en klimavenlig varmepumpe. Det er godt, for det er med til at sætte fart på skrotningen af den fossile bygningsopvarmning.”

”Men vi forventer, at forløbet omkring bygningspuljen har betydet, at salget af varmepumper faldt i 2020. Derfor er der meget, som skal indhentes. Og hvis vi for alvor skal have fart på udfasningen af den fossile bygningsopvarmning, er det nødvendigt at prioritere flere midler i 2022 og frem. Allerede nu er der lagt op til, at Bygningspuljen skal være markant mindre de kommende år, og vi frygter derfor, at det vil sætte en prop i skrotningerne,” siger Troels Hartung.

Der skal mere fart på omstillingen
I dag opvarmes omkring 400.000 bygninger med naturgas og ca. 80.000 med oliefyr. Fjernvarmeselskaberne vurderer at ca. 170.000 af disse kan blive forsynet med fjernvarme, hvilket betyder, at godt 300.000 bygninger skal udstyres med opvarmning baseret på en varmepumpe.

”Skal området fuldt ud bidrage til at indfri regeringens egen målsætning om at reducere CO2-udledningen med 70 procent inden 2030, er det nødvendigt at få sat yderligere fart på konverteringerne. Politikerne er derfor nødsaget til at prioritere området endnu højere. Skrotningen af den fossile bygningsopvarmning er en bunden opgave og et langt sejt træk, men vi er kommet godt i gang,” siger Troels Hartung.

Den 1. januar faldt afgifterne på el til opvarmning, og beregninger fra Energistyrelsen viser, at varmepumper nu er den suverænt billigste opvarmningsform og samtidig den opvarmningsform, der udleder mindst CO2.

”Det er supergodt, for det styrker incitamentet til at komme i gang og gør det billigere at bo i husene uden for byernes kollektive forsyning,” siger Troels Hartung.

Tilskudspuljen for 2021 skal efter planen åbne i løbet af 1. kvartal 2021.

”Vi ved, at Energistyrelsen har haft meget fokus på at lære af erfaringerne fra puljen i efteråret. Det skulle gerne betyde væsentligt højere tempo i sagsbehandlingen og i det hele taget en ansøgningsproces, som hjælper ansøgerne let igennem. For det har desværre været alt for omstændeligt i 2020,” siger Troels Hartung.