Risikerer store bøder: Mange uforsikrede elcykler på danske cykelstier
27.11.2022 09:48:00 CET | Gjensidige | Pressemeddelelse

Danskerne er blevet så vilde med elcykler, at den for mange i dag bliver set som et reelt alternativ til at køre bil.
Her er det især cyklens hastighed, der spiller ind, men hvor en almindelig elcykel kan køre op til 25 kilometer i timen, findes der også såkaldte speed pedelec-cykler, der kan køre helt op til 45 kilometer i timen.
Og selvom de begge bliver betragtet som elcykler, så er der nogle helt andre krav til forsikringer for en speed pedelec. Det kræver nemlig en lovpligtig ansvarsforsikring og en speciel kaskoforsikring til dækning af tyveri og skader på cyklen. Og uden dem kan man ende i alvorlige problemer, lyder advarslen fra HenrikSagild, der er direktør for skade i Gjensidige.
“Vi ser lige nu en stigning i antallet af speed pedelec-tyverier, som anmeldes på indboforsikringen, selvom denne altså ikke dækker tyveri af speed pedelecs. Og selvom det åbenlyst er enormt ærgerligt, at tyveriet ikke bliver dækket, så tyder det desværre samtidig på, at mange heller ikke er klar over, man også skal have en ansvarsforsikring, og det er bekymrende,” siger han.
Ifølge lovgivningen er en speed pedelec nemlig at betragte som et motordrevet køretøj, og derfor er der et lovkrav om, at man skal have en ansvarsforsikring, når man kører på den. Og det betyder samtidig, at man risikerer en sigtelse fra politiet, hvis man kører uden, ligesom det kan føre til en millionregning, hvis man kører galt og forårsager en personskade på en anden trafikant.
“Hvis du ikke har en ansvarsforsikring, og du ender i en ulykke og påkører et andet menneske, så står du alene med hele regningen for erstatningen. Og her ved vi af erfaring med ulykker der involverer både cykler og motordrevne køretøjer af samme størrelse som en speed pedelec, at det kan ende i erstatninger på flere millioner,” siger Henrik Sagild.
Fakta om speed pedelecs
- På en speed pedelec hjælper elmotoren på hastigheder helt op til 45 kilometer i timen.
- Det er et lovkrav at køre med cykelhjelm.
- Føreren af en speed-pedelec skal være fyldt 15 år.
- Det er et krav, at en speed pedelec har tændte lygter også i dagtimerne.
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulent
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 3.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 30 mia. NOK i 2021, mens forvaltningskapitalen udgjorde 130 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Hedebølge og naturbrand: Danskerne genovervejer næste års sommerferiedestination10.9.2026 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom sommeren først netop er slut, har hedebølge og naturbrande i Sydeuropa allerede fået danskerne til at genoverveje, hvor de skal holde sommerferie til næste år. Det viser en ny undersøgelse lavet af YouGov for Gjensidige.
Flere end hver tredje bilist bliver nervøs ved jernbaneoverskæringer8.9.2026 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste års alvorlige ulykker ved jernbaneoverskæringer har gjort, at flere end hver tredje bilist bliver nervøs, når de skal krydse togskinner. Den store usikkerhed har samtidig gjort, at mange tager sig en række forholdsregler ved jernbaneoverskæringer. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige.
Gjensidige bliver ny forsikringspartner for CA7.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Medlemmer af CA vil fremover blive tilbudt attraktive forsikringsløsninger gennem et nyt samarbejde med Gjensidige. Med det nye partnerskab styrker Gjensidige sin position i privatmarkedet og får mulighed for at tilbyde forsikringer til CA’s 68.000 medlemmer. Det nye samarbejde glæder Anders Kropp, konstitueret direktør for Privat DK i Gjensidige. Med aftalen ser han frem til, at Gjensidige kan stå endnu stærkere i markedet for medlems- og interesseorganisationer. Samtidig glæder han sig over, at Gjensidige igen kan byde CA velkommen som partner. “Vi er meget tilfredse med at kunne indgå et partnerskab med CA og ser frem til igen at kunne tilbyde forsikringer til deres medlemmer. Aftalen med CA understøtter vores strategiske mål om at være en attraktiv samarbejdspartner for små og mellemstore organisationer, og vi er glade for, at CA også ser en stor værdi i at have os som forsikringspartner,” siger Anders Kropp, konstitueret direktør for Privat DK, i Gjensidige. For CA er valget falde
Hver tredje dropper simple tjek: Kan få omfattende konsekvenser ved skybrud1.9.2026 07:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter nogle våde dage er det igen blevet relevant for boligejere at sikre, at man har gjort boligen klar til efterårets regn. Alligevel glemmer hver tredje boligejer at tjekke op på blandt andet tagrender og afløbsrør, der kan være med til at forebygge dyre og omfattende vandskader.
Se listen: Det irriterer danske bilister mest26.8.2026 07:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilen bagved kommer for tæt på, bilisten foran glemmer at blinke, eller en medtrafikant har mere fokus på telefonen end på vejen. Det er blot få ud af mange ting, der irriterer danske bilister. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

