Ringkøbing-Skjern er ude af top 10 på rangliste over erhvervsvenlighed
6.9.2022 19:30:00 CEST | DI Midt Vest | Pressemeddelelse
Den overordnede erhvervsvenlighed, som kun er baseret på virksomhedernes besvarelser, er faldet fra en 2. plads i 2021 til en 18. plads i år. Til gengæld er der flere vigtige kategorier, hvor de stadig ligger toppen. Det er for ”Arbejdskraft”, ”Uddannelse”, ”Grøn udvikling” og ”Skatte, gebyrer og erhvervsarealer”.
- Ringkøbing-Skjern Kommune er rykket ud af top-10 i år. Det ærgrer mig naturligvis, når jeg ved, hvor vigtigt det er for kommunen, at imødekomme virksomhedernes behov.
Desværre bliver den lavere placering bekræftet i virksomhedernes besvarelse på spørgsmålene om tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed, og hvorvidt de vil anbefale andre virksomheder at etablere sig i kommunen. Måske kunne det være en idé for kommunen at kigge på deres dialog med virksomhederne, da virksomhederne også giver en dårligere tilbagemelding i denne kategori, siger Claus Arberg, formand DI Midt Vest.
Virksomhederne peger på tre områder, som de mener kommunen skal prioritere højest. Det er arbejdskraft, uddannelse og infrastruktur. Set i forhold til sidste år er der stort set tale om forbedringer.
Sidste år blev Ringkøbing-Skjern vinder i kategorien ”Arbejdskraft”. I år er det blevet til en flot 3. plads på landsplan. For ”Uddannelse” er der sket et løft med en bevægelse fra en 12. plads sidste år til en 5. plads i år. I forhold til infrastruktur, som er virksomhedernes 2. prioritet er der sket en forbedring på 25 pladser til en 39. plads.
- Det er med glæde, at jeg ser, at Ringkøbing-Skjern stort set leverer på de områder, som er de vigtigste for virksomhederne. De er også med på vigtige aktuelle og fremtidige dagsordenener som den grønne omstilling. Jeg har dog en bekymring omkring de digitale rammer, fordi det er væsentlige vækstparametre i dag og endnu mere i fremtiden. Her har kommunen en 62. plads, hvilket er en bundplacering i Midt- og Vestjylland, siger Claus Arberg, formand DI Midt Vest.
DI: Midt- og Vestjylland er et af Danmarks mest erhvervsvenlige områder
Igen i år ligger Midt- og Vestjylland flot på DI’s rangliste over Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner. Erhvervslivet ser dog store udfordringer i forhold til mangel på kompetent arbejdskraft, god infrastruktur og brug af private leverandører.
Midt- og Vestjylland er det helt rigtige sted i Danmark at drive og etablere virksomhed. Ikke mindre end fem af områdets syv kommuner er i top 15 på Dansk Industris årlige rangliste over landets mest erhvervsvenlige kommuner. Midt- og Vestjylland har samlet set haft et betydeligt løft i erhvervsvenligheden siden sidste års undersøgelse. 70 procent af virksomhederne anbefaler andre virksomheder at etablere sig i Midt- og Vestjylland, hvor gennemsnittet for hele landet er 63 procent.
- Jeg vil gerne give kommunerne i Midt- og Vestjylland et stort klap på skulderen. Jeg synes, at de samlet set gør det rigtigt godt. Flot, at vores region igen har nogle af de allermest erhvervsvenlige kommuner i Danmark. Jeg tror, det er tilfældet, fordi kommunerne i Midt- og Vestjylland har et permanent fokus på at styrke erhvervsvenligheden – også når der kommer nye udfordringer fra den store verden. Det er et stort og imponerende arbejde, som jeg har stor respekt for og gerne vil kvittere for. Fem af syv kommuner ligger i top-15 blandt de 93 kommuner, som indgår i undersøgelsen. Det må siges, at være imponerende, siger Claus Arberg, formand for DI Midt Vest.
I 11 år har Ikast-Brande Kommune kunne smykke sig med en førsteplads i DI’s erhvervsanalyse. Men i år har de måtte vige pladsen til Vejen Kommune. I stedet blev det til en flot 3. plads. Dermed er kommunen også den mest erhvervsvenlige kommune i hele Midt- og Vestjylland.
De fem kommuner i top-15 er Herning, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Skive.
Struer Kommune er ikke med i toppen, men er den kommune, som har forbedret sig mest. Den er sprunget ikke mindre end 19 pladser op. Fra en 61. plads til en 42. plads. Dette er dog stadig den dårligste placering af alle områdets 7 kommuner.
Holstebro ligger på en 29. plads. En lille forbedring på to pladser i forhold til sidste år. Men kommunen har de sidste 2 år taget det højeste gazellespring af alle midt- og vestjyske kommuner. Holstebro er sprunget ikke mindre end 26 pladser op.
- Når der dykkes ned i analysen, kommer der flere positive detaljer frem. Her kan vi se, at to kommuner udmærker sig ved, at de er bedst på to områder. Herning har fået det bedste skudsmål i kategorien ”Overordnet erhvervsvenlighed”. Skive Kommune er landets bedste kommune på ”Grøn udvikling”, og de øvrige seks kommuner følger trop. De er alle i top-20. Netop dette er virkelig noget, som jeg glædes over, fordi jeg ved, at netop evnen til at omstille sig og samarbejde om den grønne dagsorden er en forudsætning for en god og tryg fremtid for både virksomheder og samfundet som sådan, siger Claus Arberg, der efterlyser et bedre samarbejde for at få alle Midt- og Vestjyske kommuner med i Top-15.
Erhvervslivet svarer tydeligt på spørgsmålet om, hvad kommunerne bør prioritere højest for at styrke deres vækstmuligheder: arbejdskraft, uddannelse og infrastruktur. Svarene er helt de samme som sidste år.
- Et velfungerende erhvervsliv i vækst er jo en forudsætning for vækst i samfundet. Jeg kunne derfor godt tænke mig, at vi næste år kunne se samtlige syv kommuner i Midt- og Vestjylland i Top 15. En måde, at komme dette mål nærmere kunne være, at kommunerne deler deres gode idéer og erfaringer indbyrdes, siger Claus Arberg.
Han indbyder til mere dialog.
- Vi har allerede en god dialog om arbejdskraft og uddannelse. Men jeg synes også, det ville være oplagt at få kigget nærmere på infrastruktur, brug af private leverandører og grøn udvikling. Vi skal sammen finde måder at samarbejde om at finde gode og nye løsninger – og gerne så hurtigt som muligt.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2022
- DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2022, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 13. år i træk DI laver en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
- 7.915 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.
- Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
- Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
- 93 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt chefkonsulent Gitte Brødsgaard Vesti, giv@di.dk, tlf. 2921 7710 eller pressekoordinator Lars Bøgeskov, tlf. 2236 3138.
Information om DI Midt Vest
For yderligere information om DI Midt Vest:
Chefkonsulent Gitte Brødsgaard Vesti
Mail: giv@di.dk
Tlf. 7216 0159
Mobil: 2921 7710
Sekretær Nadia Bartoft Lind
Mail: nabl@di.dk
Tlf. 3377 3309
Følg pressemeddelelser fra DI Midt Vest
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Midt Vest
Struer fejres som ”Midtjysk mester i fremgang”9.9.2026 12:15:51 CEST | Pressemeddelelse
Struer er en af tre kommuner, som Dansk Industri hædrer for flere års markant fremgang i deres store årlige undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Kommunen er nu rykket ind i landets top-5 på ranglisten. Fredag den 11. september kl. 13.00 fejrer borgmester Marianne Bredal (V) de mange års fremgang på Rådhuset sammen med kommunens medarbejdere. Dansk Industri møder op med med kage og blomster og diplom til borgmesteren. Pressen er velkommen. Fotos kan rekvireres efter fejringen. Struer får titlen ”Midtjysk mester i fremgang”, fordi kommunen gennem flere år stabilt har forbedret sin erhvervsvenlighed. I DI’s måling Lokal Erhvervsvenlighed er Struer rykket 62 pladser frem siden 2020 og indtager nu en femteplads – kommunens bedste placering nogensinde. – Det her er en flot og vedholdende præstation. Struer har år efter år løftet samarbejdet med virksomhederne, og kommunen viser, at langsigtet arbejde kan føre hele vejen til toppen. Fra at halte lidt bagefter mange andre Midtvest-ko
Ringkøbing-Skjern fastholder pladsen blandt Danmarks stærkeste erhvervskommuner2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ringkøbing-Skjern placerer sig igen i år blandt landets ti mest erhvervsvenlige kommuner og ligger helt i top, når det gælder uddannelse, arbejdskraft og tiltrækning af kvalificerede medarbejdere. Dog sender de lokale virksomheder et klart signal om, at kommunen skal have vendt udviklingen i den kommunale administration og byggesagsbehandlingen.
Tre år på stribe: Lemvig fastholder pladsen blandt Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lemvig Kommune fastholder for tredje år i træk en 8. plads i Dansk Industris undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed. Virksomhederne kvitterer blandt andet med en sølvmedalje for den overordnede erhvervsvenlighed og en topplacering inden for uddannelse og arbejdskraft.
Fra bund til top: Struer fortsætter imponerende erhvervsrejse og rykker ind i landets top 52.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På få år har Struer Kommune bevæget sig fra den tunge ende af feltet til toppen af Dansk Industris måling Lokal Erhvervsvenlighed. Virksomhederne kvitterer især for en stærk dialog med kommunen og markante forbedringer i den kommunale administration.
Skive tilbage i top 10: Stærk indsats for unge og arbejdskraft giver resultat2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skive Kommune rykker tilbage i top 10 i Dansk Industris undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed. Kommunen udmærker sig især ved markante fremskridt inden for uddannelse og arbejdskraft, hvor flere unge vælger en erhvervsuddannelse, og virksomhederne oplever fremgang i kommunens beskæftigelsesindsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
