DI Hovedstaden

Ring 5 Syd skal bringe os på tværs i regionen

Del
Af Peter Lanng Nielsen, næstformand i DI Hovedstaden og adm. direktør i Keolis Danmark A/S

Trængslen i og omkring København bliver bare værre og værre. Sådan lyder de dystre meldinger gang på gang, når eksperterne regner på fremtidens pres på vejnettet. Senest med prognoserne for statsvejene.

Kan man cykle på arbejde, eller er man så heldig at bo nær en S-togslinje, som kører mod ens arbejdsplads, ja, så er lykken gjort.

Men skal man derimod ”på tværs” af regionen, så er køerne på vejen næsten uoverskuelige.

Politikerne må derfor sørge for, at omegnens beboere ikke blot kan komme ind og ud af København, men også komme på tværs. Det koster samfundet dyrt, at borgerne i omegnskommunerne skal spilde så meget tid i kø hver dag.

En af de helt åbenlyse muligheder for at bekæmpe noget af trængslen på tværs er en ny forbindelse fra Køge til Frederikssund-motorvejen. En såkaldt Ring 5 Syd. Den kan gøre det lettere at komme fra Syd motorvejen ved Køge mod Frederikssund. Ring 5 Syd vil også aflaste Køge Bugt-motorvejen markant.

Den kommende letbane i Ring 3 kan tage noget af presset på den tværgående trafik. Men uden for Ring 3 - mellem f.eks. Greve og Hedehusene - er det ikke realistisk, at den kollektive trafik kan afhjælpe hverken det nuværende eller det kommende pres. Derfor peger flere analyser på et særligt behov for at styrke hovedstadsområdets ringvejsforbindelser.

Her er Ring 5 Syd oplagt – særligt fordi det er et af de infrastrukturprojekter i Danmark, som har den højeste samfundsøkonomiske rentabilitet på 9-11 pct. For ikke-trafik-økonomener kan det oversættes til, at de penge, som det koster at anlægge vejen, kommer tilbage igen og mere til. Det gør de f.eks. ved, at borgere, der skal mellem Greve og Hedehusene, bruger mindre spildtid i bilen og mere på arbejdet. Eller at lastbilen, der skal fra Køge til f.eks. industriområdet i Høje Taastrup, kommer hurtigere frem og dermed kan køre mere effektivt. Alt sammen noget, der forbedrer samfundsøkonomien.

Derfor er opfordringen herfra, at borgmestre og lokalvalgte folketingspolitikere arbejder sammen om en Ring 5 Syd. Til gavn for de borgere, der hver dag sidder i kø i bilen i stedet for at være på arbejde eller sammen med deres familier. Og til gavn for de mange virksomheder, som hver dag er afhængige af, at medarbejderne kan komme frem, og varer kan transporteres rundt. 

Følg Dansk Industri på:

    

Billeder

Information om DI Hovedstaden

DI Hovedstaden
DI Hovedstaden



For yderligere information om DI Hovedstaden:

Konsulent Anne Ginderskov Hansen
Mail: angh@di.dk
Tlf. 3377 4841
Mobil: 4079 5870

Adm. koordinator Vinnie Røslau
Mail: vir@di.dk
Tlf. 3377 3675

Følg pressemeddelelser fra DI Hovedstaden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Hovedstaden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye