Rikke Løvig Simonsen ansættes som regionsapoteker i Region Hovedstaden
25.4.2022 12:00:00 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Den 52-årige Rikke Løvig Simonsen overtager 1. maj stillingen som regionsapoteker, og hun kommer med solide erfaringer som leder, farmaceut og professionel bestyrelsesformand.
”Rikke er en visionær og faglig stærk leder, der skal stå i spidsen for at udvikle og drifte fremtidens sygehusapotek i samarbejde med den politiske og administrative topledelse og hospitalsdirektionerne i regionen. Samtidig er jeg sikker på, at hun er den helt rigtige til at skabe følgeskab og det gode arbejdsliv for ledere og medarbejdere på Region Hovedstadens Apotek,” siger lægefaglig koncerndirektør Dorthe Crüger.
Apotekerjobbet handler om liv
Rikke Løvig Simonsen har siden 2008 arbejdet som ledende farmaceut på Region Hovedstadens Apoteks apoteksenhed på Amager-Hvidovre, og hun understreger, at hun brænder for både udvikling og drift.
”For mig handler jobbet om liv. Med medicin redder vi liv, vi forbedrer liv og vi skaber livskvalitet. Det er apoteket, der producerer og leverer livsvigtig medicin til patienterne. Vi rådgiver læger og sygeplejersker og sikrer, at patienten får den rigtige medicin – hver gang. Apoteket er en del af et stærkt vidensmiljø, og jeg er glad for, at jeg kan trække på de mange relationer, jeg har indenfor lægemiddelområdet,” siger Rikke Løvig Simonsen.
Rikke Løvig Simonsen skal fokusere på sit nye job, og har aftalt med Pharmadanmark, at hun laver en overlevering til en ny formand med udgangen af august.
Den nye regionsapoteker er 52 år og bor sammen med sin yngste datter på Amager. Da det er travle hverdage, bruger hun weekender til at være sammen med venner og familie. For at holde sig i form er der også yoga og pilates på programmet. Bil og sommerhus kører på delebasis med Rikke Løvig Simonsens eksmand.
Fakta – CV Rikke Løvig Simonsen
Job
- 2015 – 2022 Formand, Pharmadanmark
- 2008 - Region Hovedstadens Apotek, ledende farmaceut/afdelingsleder for apoteksenheden på Amager-Hvidovre
- 2005 – 2009 DISfonden.dk, direktør (deltid)
- 2001 – 2008 Sundhed.dk/ Apoteket.dk. skribent (deltid)
- 2002 – 2008 Sønderbro Apotek, vagtfarmaceut (nat)
- 2001- 2003 Danmarks Farmaceutiske Universitet, faglig sekretær for specialistuddannelse i apotekspraksis, senere Master i Kvalitetsstyret Lægemiddelanvendelse (deltid)
- 2000 – 2002 Danmarks farmaceutiske Universitet, underviser i Lægemiddelekspedition og kundekommunikation (deltid)
- 1999 – 2002 Nærum Apotek, stedfortræder for apotekeren
- 1997 – 1999 Danmarks Apotekerforening, rejse farmaceut
Uddannelse
- 2003 – 2005 Roskilde Universitets center - Master i professionel kommunikation.
- 1990 – 1997 Danmarks Farmaceutiske Universitet - Cand.pharm.
Efteruddannelse
- 2021 Ledelse af selvorganiserede teams, Region Hovedstaden
- 2020 Board Certificate, bestyrelsesuddannelse, Board Company
- 2015 Fast track til ledelse af ledere, Region Hovedstaden
- 2013 Effektfulde ledelsesteam, Region Hovedstaden
- 2013 Tillidsbaseret ledelse, Region Hovedstaden
- 2012 Innovation og ledelse, Metropol
- 2011-2012 Ledelse af medarbejdere, Region Hovedstadens
- 2005- 2006 Forhandlingskurser hos DIEU
- 2000- 2001 Vejlederkurser på DFU og Pharmakon
- 1999- 2000 Que Vadis (ledelseskursus) hos Astra
Billeder
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Nye babylancer styrker behandlingen af kritisk syge børn under transport20.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
To nye specialdesignede babylancer bliver nu taget i brug. De skal styrke behandlingen af kritisk syge nyfødte og mindre børn og samtidig skabe bedre rammer for både børn, sundhedspersonale og forældre allerede under transporten.
10 mio. skal bane vejen for flere udenlandske sygeplejersker i sundhedsvæsenet13.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Hovedstaden har sat 10 mio. kr. af til at ansætte flere udenlandske sygeplejersker i evalueringsansættelser på hospitalerne.
Bornholmerne får psykiatrisk akutmodtagelse11.5.2026 11:33:34 CEST | Pressemeddelelse
En ny psykiatrisk akutmodtagelse på Bornholm skal give bornholmere hurtigere adgang til akut, psykiatrisk hjælp i trygge rammer tæt på Bornholms Hospital.
Budgettet skrider endnu en gang på Nyt Hospital Nordsjælland22.4.2026 14:45:51 CEST | Pressemeddelelse
Forretningsudvalget i Region Hovedstaden er blevet bedt om at godkende et nyt budget for Nyt Hospital Nordsjælland på ca. 11 mia. kr. Det er 3 mia. kr. over det nuværende budget – og 2 mia. kr. mere, end politikerne blev varslet om i sommeren 2025. Forretningsudvalget skal også godkende en plan for finansiering gennem et lån, som afbetales indenfor Region Hovedstadens økonomi.
Nye mobile laboratorier klar til kamp mod forurenet grundvand21.4.2026 08:00:58 CEST | Pressemeddelelse
To nye mobile laboratorie gør det muligt at teste forurenet jord og grundvand direkte på en forurenet grund. Det giver mere præcise prøvesvar og regionen sparer samtidig både tid og penge ved at undgå dyre tests i udlandet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
