Rigtig god interesse for pædagoguddannelsen i Tønder
16.3.2023 15:50:26 CET | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
De første tal fra Kvote 2-ansøgningerne har været ventet i spænding i Tønder Kommune. Og I går kunne UC SYD så fortælle, at 24 fremtidige studerende har sat deres kryds ved pædagoguddannelsen i Tønder, hvoraf de 16 har Tønder som deres første prioritet.
”Det er første gang, at vi tilbyder pædagoguddannelsen her i Tønder, og derfor var vi mange der var spændte på, hvor stor interesse der var for uddannelsen. Vi har et mål om minimum 20 studerende, og med gårsdagens tal fra UC SYD, så må man sige, at vi er meget tæt på at komme i mål med den ambition”, fortæller en tilfreds borgmester, Jørgen Popp Petersen.
Befolkningsfremskrivninger viser at der på landsplan frem mod 2030 bliver færre unge mellem 14 og 17-år. Alene i Region Syddanmark siger prognoserne, at der bliver ti procent færre 17-årige, samtidig med at arbejdsstyrken bliver ældre. Derfor er det vigtigt, at man som kommune kan fastholde og tiltrække unge mennesker, blandt andet med attraktive uddannelsestilbud.
”Vi har faktisk mange unge, der gerne vil blive i deres egen kommune og tage deres studie her. Den mulighed skal vi sørge for at de får, fx med Datamatiker-uddannelsen, der åbnede sidste år og nu pædagogstudiet, der åbner i år. Hvis vi vil fastholde de unge, så er et vigtigt skridt på vejen, at vi kan tilbyde dem nogle spændende uddannelser”, forklarer Tønder Kommunes borgmester, Jørgen Popp Petersen og tilføjer, at arbejdet med at skaffe endnu flere uddannelser til kommunen bestemt ikke er slut endnu.
Tønder Kommune har allerede tilkendegivet, at kommunen støtter op om uddannelsen, både med praktikpladser, men også med relevante studiejobs til de studerende. Hos UC SYD har man også noteret, at der har været god interesse for pædagogstudiet i Tønder, og det glæder rektor Alexander von Oettingen:
”På UC SYD er vi meget glade for nu at udbyde pædagoguddannelsen i samarbejde med Tønder Kommune. Der skal også i fremtiden være gode muligheder for at uddanne sig i hele vores dækningsområde. Det er vigtigt for de unge at kunne uddanne sig, hvor de bor, og det er vigtigt for institutioner, kommuner, sygehuse og alle vores andre aftagere, at de kan rekruttere dygtige velfærdsprofessionelle i hele Syd- og Sønderjylland”, siger UC SYDs rektor Alexander von Oettingen.
I alt har UC SYD modtaget 1.846 kvote 2-ansøgninger. Alle ansøgere i både kvote 1 og kvote 2 får svar på deres ansøgning den 28. juli 2023. Fristen for at søge via kvote 1 er 5. juli.
Kontakter
Jørgen Popp Petersen, borgmester, Tønder Kommune: 2142 9074
Alexander von Oettingen, rektor, UC SYD: 7266 5209
Grethe Høyrup Nielsen, direktør, Børn, Unge & Social, Tønder Kommune: 2132 1940
Information om Tønder Kommune
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Økonomiudvalget sender to VE-projekter videre til Kommunalbestyrelsen19.3.2026 13:15:00 CET | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Tønder Kommune har torsdag besluttet at sende to projekter fra den supplerende ansøgningsrunde for vindmøller videre til behandling i Kommunalbestyrelsen.
Demokratiets festaften på rådhuset18.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Velkommen til valgcafé. Følg valgresultaterne på tæt hold 24. marts.
Én indgang for virksomheder17.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Virksomheder i Tønder Kommune skal have nemmere ved at finde vej ind i kommunen. Derfor etablerer Tønder Kommune nu et nyt erhvervsteam, som skal være én samlet indgang for virksomheder, der skal sikres overblik og en fast kontakt gennem deres sag.
Rådhuset flager på halv for Torben Lindbæk-Larsen12.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tønder Kommune har mistet fagchef for Pleje og Omsorg, Torben Lindbæk-Larsen.
Terranor A/S overtager driftsopgaver i kommunen10.3.2026 09:49:10 CET | Pressemeddelelse
Fra den 1. april overtager entreprenørvirksomheden Terranor A/S en række kommunale driftsopgaver i Tønder Kommune, som hidtil har været varetaget af Arkil A/S.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
